Læsetid: 3 min.

Skål i Rice-berg

Debat
5. marts 1999

Af ULF WOLFF-JACOBSEN,informations- og udvekslingsrådgiver for Backward Society Education

Til nytårsfest i Nepal drikkes en sær lokal Carlsberg - mens slavelignende arbejdsforhold diskuteres

NEPAL
I Magh måned holder tharu-folket nytår. Der er cirka 1 million tharu-folk i Vest-Nepal, de bor næsten allesammen i det flade og støvede Terai. Den 15. januar hvert år holder tharu'erne Maghi, men dagen bliver også kaldt den sorte dag af de lokale kamaiya'er.
Maghi er nemlig, udover fire dages fest og druk, også dagene hvor regnskabets time er kommet. Alle tharu-familier samles for at afgøre, hvem der skal giftes med hvem, hvem der skal flytte, hvem der skal eje familiens forskellige ejendele og jord, og hvem der skal have ansvaret for de forskellige familie opgaver. Det samme gør de fleste af Nepals forskellige etniske grupper og nationer. Den store forskel ligger i, at de ca. 80.000 slaver, skal have fornyet deres såkaldte kontrakter, som de ikke selv kan læse, da de fleste er analfabeter. Hvilket selvfølgelig medfører, at der ofte kommer et nul bagpå deres lånebeløb, så familien bliver bundet i generationer.

Fornyelse som problem
Bistandsverdenen har givet dem stemplet 'bonded labours', men der ligger nu nogle uafklarede kulturelle forskelle mellem traditionelle slaver og kamaiya'ernes bånd til deres landlords, som fortoner sig mellem myten om tharu'ernes oprindelse og tharu'ernes animistiske naturreligion.
Et faktum er dog, at fornyelse af deres kontrakt, er et evigt tilbagevendende helvede for kamaiya-familierne. Oftest betyder det nemlig, at familien nu skal afgøre, hvem af børnene der yderligere må lægge deres arbejdskraft for deres landlord.
Familien frygter, at deres landlord har besluttet at sælge eller bytte dem til en anden landlord, som måske byder på endnu flere pinsler for familien. Det er en del af de barske vilkår i det bundfattige Vest-Nepal.
Men tharu'erne har også glæder. Flere og flere landlords frigiver frivilligt deres kamaiya'er, og flere og flere lærer at læse gennem undervisningsprogrammer gennemført af deres egne organisationer, f.eks. Backward Society Education (BASE), som er en af de største NGO'er i Nepal. BASE har i mange år haft en del succes med at stifte og støtte pressionsgrupper, hvori kamaiy'erne langsomt finder sammen om at stå sammen mod overmagten.

De kulturelle glæder
Maghi'en har også sine kulturelle glæder. Programmet står på dans og sang i flere uger forinden. En del af tharu-kulturen består af at samle penge ind gennem dansen og sangen.
Der bliver drukket tæt i de fire intense dage. Men det er så snedigt indrettet, at den første dag er det mændenes tur, og den næste dag er det kvindernes tur, der er jo nogen, der skal lave maden og fodre dyrene.
De sidste to dage går der skuddermudder i det, så der drikkes bare lystigt. Der bliver drukket rice-berg og raksi. 'Rice-berg' er konstrueret af ordene ris og Carlsberg. Ja, dansk kultur har også haft sit indtog hos tharu'erne. Tuborg og Carlsberg kan fås langt ude på landet. Rice-berg er en hvid mælkeagtig øl, og raksi er ris-snaps, meget stærkt og formodentligt ret usundt.
Jeg var til Maghi i en landsby langt ude på pløjemarkerne i Dang-dalen, hvor en gruppe ældre mænd, fra landsbyrådet gav den hele armen. De var så fulde, at de knap kunne sidde lige, men forsøgte ihærdigt en hjemmelavet version af Maghi-dansen. Det var knapt så kønt, men alle morede sig kosteligt. Pludselig ser jeg, at en ældre mand bærer en strik-hue med et rundt mærke, hvorpå der står 'Vestforbrændingen'. Utroligt, den stammer vel fra en UFF-indsamling. Men lidt magisk er det alligevel herude på pløjemarkerne i det sydvestlige Nepal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her