Læsetid: 4 min.

Tvivlsom støtte til menneskerettigheder

15. marts 1999

Den London-baserede menneskerettighedsorganisation African Rights sætter sit
gode navn og rygte over styr med udokumenterede og tendentiøse påstande om folkemordet
i Rwanda - og bidrager dermed til at opretholde spændingspotentialet i regionen

Rwanda
Den 6. april markerer 5-året for startskuddet til et af verdenshistoriens mest omfattende folkemord. Omverdenen husker stadig foråret 1994 med de grusomme billeder af lemlæstede lig og enorme flygtningestrømme.
Fem år efter er konflikten desværre fortsat aktuel, fordi folkemordet og historien bag er den primære kilde til de uroligheder, der p.t. destabiliserer det meste af Centralafrika.
Den London-baserede menneskerettighedsorganisation African Rights (AR) er en af de organisationer, der producerer mange rapporter om folkemordet. AR indlagde sig fortjeneste ved som nogle af de første at gøre det klart for omverdenen, at det var et folkemord, som var i gang.
Kort tid efter folkemordet udgav organisationen en murstenstyk rapport med titlen Rwanda. Death, Despair and Defiance (oktober 1994), og fordi verden var dårligt informeret om konflikten i lilleputlandet Rwanda inden folkemordet, fik organisationen stor indflydelse på forståelsen af folkemordet og konfliktens forhistorie.

En række problemer
Nu formidler organisationen ligeledes fortolkninger af den aktuelle situation, senest med rapporten Rwanda: The Insurgency in the Northwest. Desværre er der en række væsentlige problemer knyttet til organisationens arbejde som det er nød-vendigt at være opmærksom på.
Dels fordi AR benyttes ukritisk som reference af mange analytikere og politiske kommentatorer, der interesserer sig for udviklingen i Centralafrika, dels fordi organisationen anerkendes som en troværdig og neutral menneskerettighedsorganisation.
Dermed risikerer African Rights at kompromittere det gode selskab af menneskerettighedsorganisationer, der faktisk udfører et kompetent arbejde, fordi dens research-metoder og politiske analyser er ensidige og selektive.
Kritikken kan sammenfattes i tre punkter.
*For det første fremsætter African Rights beskyldninger mod enkeltpersoner om medvirken til folkemord uden pålidelig dokumentation.
I et brev til undertegnede i forbindelse med research til bogen Folkemordet i Rwanda - og danske baptisters engagement i landet (Føltveds Forlag 1998), skriver Rakiya Omaar om indsamlingen af materiale til AR's indflydelserige rapport Rwanda. Death, Despair and Defiance fra oktober 1994:
"African Rights sendte en person til Burundi for at interviewe folk, som havde overlevet. Vi fandt ikke vidneudsagnene særlig detaljerede og indholdsfyldte, men var tvunget til at tage dem med i den første udgave, fordi vi manglede information om disse områder [...] Da jeg fik noget særdeles godt materiale i 1995, besluttede vi at udelade alle de vidneudsagn, som var indsamlet af den researcher, som var taget til Burundi i 1994."

Tvivlsom procedure
Disse vidneudsagn indeholdt konkrete beskyldninger mod navngivene personer for medvirken til folkemord.
Det er mildt sagt en meget betænkelig procedure at offentliggøre anklager, når de ikke er veldokumenterede, men udelukkende fremføres i mangel af godt materiale (sic!). Den lemfældige omgang med sådanne alvorlige anklager bør give anledning til en kritisk revurdering af AR's rapporter.
*For det andet er organisationens fremstilling af Rwandas historie og begivenhederne op til, under og efter folkemordet partisk, og lever ikke op til de krav om tilstræbt objektivitet og neutralitet, som må gælde for en menneskerettighedsorganisation.

Fastholder stereotyper
Problemet er at AR er med til at fastholde de etniske stereoptyper med en åbenlys ensidig støtte til den tutsi-kontrollerede regering, hvorimod hutu-befolkningens vilkår ignoreres.
Det er således påfaldende ved læsning af organisationens rapporter, at konfliktens nuancer er fuldstændig fraværende.
Det vil føre for vidt at dokumentere dette punkt i detaljer; i stedet vil vi citere den anerkendte Rwanda-ekspert og tidligere næstformand for Amnesty International, Belgien, Antwerpen-professoren Filip Reyntjens, der karakteriserer AR således:
"Hvad angår African Rights, viser denne organisations politiske og historiske analyser en åbenlys tagen-parti for RPF, som er uforenelig med enhver menneskerettighedsorganisations opgave". (Reyntjens i Rwanda. Trois jour qui ont fait basculer l'histoire, 1995: 62).
*For det tredje har African Rights antaget karakter af en "folkemordsjæger"-organisation, som koncentrerer alle kræfter om at finde skyldige i folkemordet i 1994 uden at interessere sig for den aktuelle meget alvorlige menneskerettighedssituation i Rwanda (som bl.a. er ved at blive beskrevet af det Danske Center for Menneskerettigheder).

Unuanceret tilgang
Udviklingen i Rwanda dikteres i dag af en elite fra det etniske mindretal af tutsier, som i kølvandet på folkemordet får 'genocide credit' hos omverdenen til at undertrykke flertalsbefolkningen af hutuer.
Alligevel beskæftiger AR sig stadig kun med folkemordet i 1994.
Med den unuancerede tilgang kommer organisationen til at fastholde de etniske stereotyper ved at stigmatisere hutu-befolkningen som folkemordere.
Dette fremmer kun konflikt-potentialet og åbner ikke mulighed for fremtidige løsninger.
Det er ikke hensigten, at frakende African Rights' indsats enhver værdi. AR var pionerer med dokumentation af folkemordet og var uden tvivl med til at vække verdens samvittighed på et tidspunkt, hvor det ikke stod klart, hvad der skete i Rwanda, lige som organisationen har været med til at fremføre det berettigede krav om et retsopgør.
Men i dag er AR's retfærdighedskrav mere orienteret mod hævn end mod ret og dens menneskerettighedsperspektiv bagudrettet og selektivt, snarere end aktuelt og universelt.
Der er stor fare for at African Rights' virksomhed virker mod sin hensigt - hvis hensigten da er at bidrage til fremme af menneskerettigheder, fred og forsoning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu