Læsetid: 2 min.

Boykot rammer de forkerte

8. april 1999

Når turisterne holder sig borte fra Burma/Myanmar, rammes oppositionen hårdere end militærdiktaturet

MYANMAR
Amnesty International og Det Danske Center For Menneskerettigheder har ifølge Information den 22. marts 1999 "skubbet kraftigt på" for at få virksomheder, bl.a. rejsebueauer, til at boykotte Myanmar (hvis man bruger ordet 'Burma' i Myanmar signalerer man, at man går ind for militærstyret). Det er efterhånden nemt at få virksomheder til at boykotte det lille, fattige land, hvor der ikke er mange muligheder for snarest at kunne opnå profit. Men hvorfor skal man ikke boykotte f.eks. Kina og for den sags skyld Israel - begge disse lande overtræder i stort omfang menneskerettighederne.
At ville boykotte Myanmar er ikke så uproblematisk, som Amnesty International og Det Danske Center For Menneskerettigheder giver udtryk for. Den almindelige borger og systemkritikere i landet - f.eks. 'Moustache Brothers' som Amnesty International har skrevet samt udgivet en lille pjece om - vil gerne i kontakt med turister. Den ene af disse 'Moustache Brothers' sidder fortsat (i februar 1999) i fængsel på grund af sine politiske budskaber, som han leverede gennem komiske skuespil. Resten af gruppen må fortsat ikke optræde for landets egne borgere - og har derfor kun indtægter fra de turister, som selv kan finde frem til deres 'cykelskur', hvor gruppen under ualmindeligt dårlige forhold danser landets gamle klassiske danse.

Mad til fangerne
Sagen er den, at gruppen faktisk nødvendigvis skal bruge disse penge fra turisterne, dels til selv at leve for - samt for at kunne betale mad til deres pårørende i form af en pakke, som de skal aflevere hver anden måned i fængslet. Er der ingen betalende turister, så er der ingen mulighed for at købe mad til broderen i fængslet. Sådan er det indrettet.
Det er altså ikke kun militærstyret, man boykotter ved ikke at rejse til landet, man boykotter også den almindelige borger, som f.eks. kan eje små boder, spisesteder, mindre hoteller samt bestyre internationale hotelkæder osv. Men man kan, hvis man vil, næsten undgå militærstyrets hoteller og restauranter mv. og derved undgå direkte at støtte militærstyret. Med en boykot boykotter man også oppositionen - da den i så fald ikke får økonomisk mulighed for at kunne etablere sig med eller imod samfundets nuværende struktur.
Amnesty International og Det Danske Center For Menneskerettigheder lader sig åbenlyst misbruge politisk af kapitalen og EU-systemet, når de aktivt går ind for at foranstalte en boykot af et så specielt land som Myanmar, for som investeringsobjekt har landet (endnu) ikke nogen særlig økonomisk betydning for profitable interesser, og virksomhederne kan derfor få pudset glorien uden omkostninger.(Fork. af red.)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu