Læsetid: 3 min.

De der forbandede serbere

21. april 1999

NATO bomber for at undgå et nyt Auschwitz - men ikke en eneste bombe faldt på skorstenene i Auschwitzs krematorielandskab

KRIG
NATO-landenes politikere, generaler og massemedier har for første gang i verdenshistorien på det globale marked lanceret et militær-politisk produkt, som hedder den humanitære krig. Hvordan dette produkt virker, kan man i disse uger se på himlen over Jugoslavien.
Den humanitære krig sender bomber og missiler for at undgå et nyt Auschwitz - lyder budskabet. Er det ikke tegn på, at vi har lært lektien fra den tid, hvor Bachs, Beethovens, Goethes og Mercedes-Benz' land - Europas civilisatoriske perle - for øjnene af hele Europa myrdede seks millioner mennesker, bare fordi de etnisk set var, hvad de nu var? Ikke en eneste bombe faldt på skorstenene i Auschwitzs krematorielandskab. Ikke et eneste sabotageforsøg for bare for en kort tid at overskære det jernbanenet, som direkte førte til gaskamrene.

Rachel og Miriam
En jødisk vits er her illustrativ: En rabbiner skal moralsk forholde sig til en mand, der i folkemunde i det lille civile samfund står anklaget for en voldtægt. "Hvorfor gjorde du det?" spørger rabbineren. "Forstår du," svarer manden, "jeg trængte så meget til den smukke Rachel, og hun også til mig. Vi følte og vidste begge to, vi trængte til hinanden. Men jeg gjorde ingen tilnærmelser. Hver eneste dag jeg så hende, ladede jeg min kærlighed og elskovsenergi op." "Hvorfor har du så forbrudt dig mod Miriam?" spørger rabbineren. "Jo, Rachel måtte pludselig rejse væk fra vores sztetl," svarer manden. "Og jeg havde jo nu opladt den stærke kærlighed og energi inde i mig. Kære rabbiner! Rachel eller Miriam, gør det nu virkelig en så stor forskel?" (sztetl er en lille jødisk by i Østeuropa)
Det gør i hvert fald for Carsten Juhl ingen forskel, om man taler om de folkemord, nazisterne begik under Anden Verdenskrig eller om den tragiske flygtningeskæbne, Kosovos befolkning siden 1998 har været udsat for; serberne er jo besat af den nazistiske pest - hævder Juhl (Inf. 12. apr. 99).
Reagerede man ikke på røg fra Auschwitz' skorsten, så kan man lige så godt nu med fuld styrke - med alt hvad man nu i NATO råder over af de bedste missiler og smarte bomber - kaste sig over Jugoslavien.
Juhl ser en Hitler i Milosovic og serberne som et folk, der er smittet af nazistisk pest. Derfor er enhver NATO-bombe og -missil som rammer en serbisk bro, fabrik, tv-mast, benzinstation, regeringsbygning m.m., og som dræber serbiske soldater et led i Europas kamp mod den nazistiske pest i Europa.
Ud fra Juhls påstand skal man tro, at det folkeslag i Europa som i perioden 1939-45 modigst kæmpede mod de nazistiske horder, dengang simpelt hen blev smittet af den nazistiske fjende. Bacillen er, efter en dvaleperiode på 44 år (1945-89), nu i fuldt udbrud.
For Juhl er det jo ikke den blodige borgerkrig - nu i 1998-99 i Kosovo, og før i Bosnien og andre dele af eks-Ju-goslavien - som først og fremmest er skyld i nedbrændte huse og flygtningestrømmen, og som resulterer i forladte byer og landsbyer. Det er ikke oprørshæren - der inden NATO's bombningerne startede var dobbelt så stor som regeringstropperne i Kosovo - der har været serbernes modstander.

Med kærlig hilsen
De 12.000 serbiske militære folk i Kosovo har, mens der i provinsen opererede 25.000 UCK-mænd, ikke haft andet at tage sig af end bare plyndre, voldtage, og banke på døre hos Kosovos indbyggere for at få dem ud på vejene og få dem ud af Kosovo. NATO-bomber i Pristina og i andre byer i Kosovo har bare været kærlige hilsner: Hav det godt, bliv hjemme, vi klarer de nazistiske skurke af serbisk blod.
Juhl og den overvejende del af det politiske, militære og massemediemæssige establishment i NATO-landene har derfor haft et storslået motiv til at bruge NATO's sofistikerede kram; de der forbandede serbere, der bare etnisk udrenser og udrenser, skaber en ond cirkel. Det må vi jo sætte vores militære maskines kæp i hjulet på.
Når nattens mørke får lov til at falde på historiens utallige nuancer er alle katte sorte. Rachel eller Miriam? Det er sgu da lige meget, mand, bare vi får den fyret af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu