Læsetid: 2 min.

Forbruger-nej til ja-og-amen

Debat
29. april 1999

Regeringen skal afsætte ressourcer til at undersøge de ophobede følger af gensplejsning

GENSPLEJS
De gensplejsede produkter trænger frem overalt. GMO-soyabønner blandes med ikke-GMO bønner. Det er i flere omgange bekræftet af de store grovvareselskaber KFK, DLG og Hedegaard. I sammensatte produkter indgår gensplejset soyaolie som ingrediens, og enzymer fremstillet på basis af GMO-organismer anvendes i vaskepulver.
Myndighederne fortsætter løbende med at sige ja og amen, når DaniscoSeed og Trifolium ansøger om godkendelse til udsætning af gensplejset sukkerroe og gensplejset foderroe. Nye ansøgninger om GMO-vårraps fra AgrEvo og GMO-kartofler fra Trifolium er på vej til godkendelse.

Krav om reel mærkning
Forbrugerne siger i stærkt stigende grad nej. Ifølge en ny Greens-undersøgelse kræver mindst halvdelen af de adspurgte totalforbud og hele 96,3 procent kræver reel mærkning. Et massivt flertal er sågar indstillet på at betale en merpris for gensplejsnings-frie produkter.
De bioteknologiske koncerner siger ja, mens en række politikere ser sig nødsaget til at tale om nødvendigheden af bedre mærkning og en skærpet risikovurdering - helst via EU.

En gratis aftale
November 1998 indgik Miljøministeriet en aftale med Landbrugsrådet, Dansk Industri, Danisco og DLF Trifolium om et et-årigt stop for markedsføring af GMO-frø og og kommerciel dyrkning af gensplejsede afgrøder i Danmark. En gratis aftale, fordi ingen af parterne har nogen aktuelle planer herom.
Der skulle være tid til at drøfte fordele og ulemper ved gensplejsning, sagde man. Forbrugerrådet udsendte en EU-finansieret oplysningspjece og Teknologirådet indkaldte til debat med brugerpanel. Fødevareministeren og forskningsministeren talte om nødvendigheden af mere kritisk forskning. Men alt er som før. Vi har til dags dato ikke set skyggen af et konkret udspil, der kan støtte de kritiske forbrugere, der vil tage kampen op mod den bioteknologiske industri.
Vil regeringen en fri debat om gensplejsning, må den give mulighed for et nej til gensplejsningens indtog på middagsbordet. Den må give forbrugerne mulighed for et fravalg af gensplejsede produkter, hvilket indebærer et gensplejsningsfrit mærke som i Norge. Den må sikre en 100 procent offentligt finansieret kritisk forskning med fri adgang til de gensplejsede planter.

Det lange, seje træk
Industrien skal - i modsætning til i dag - tvinges til at stille sine GMO-produkter til rådighed for den kritiske forskning uden modkrav.
Regeringen skal afsætte ressourcer til at undersøge de ophobede følger af gensplejsning. Mikrobiologernes kortvarige risikovurdering må suppleres med plantebiologernes lange seje undersøgelser af de virkninger, det har, når man slipper gensplejsede planter løs i naturen. GMO-produkter skal underkastes samme grundige undersøgelser som medicin hvad angår mulige skadevirkninger på menneskers krop, organer, og immunsystem.
Regeringen må åbne mu-lighed for et importforbud over for gensplejsede produkter, kombineret med et stop for markedsføring og dyrkning af gensplejsede produkter.

Økologer sige nej
De økologiske jordbrugeres internationale sammenslutning IFOAM har efteråret 1998 sagt nej over for gensplejsnings-teknologien. Denne beslutning fortjener støtte. En sidegevinst af en dansk støtte hertil ville være, at det danske folketing optrådte som et selvstændigt forum, der turde sige fra over for den bioteknologiske industris dagsorden. At nå dertil kræver en aktiv, sejlivet forbrugerbevægelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her