Læsetid: 3 min.

Hvorfor bomber vi stadig?

Debat
21. april 1999

Serberne havde selv bedt om det. Men efterhånden fortoner formålet med bombningerne sig mere og mere

KRIG
Nu er serbernes etniske udrensning i Kosovo ved at være fuldbyrdet.
Og nu er det store tv-galla-show overstået. Danskerne har vist deres fælles vilje til at hjælpe mennesker i nød. Med en generøsitet der slår alle hidtidige rekorder. Når offerviljen har været så massiv denne gang, er der nok et par forklaringer mere end den blotte medlidenhed med ofrene, selv om den naturligvis er den vigtigste. Ikke mindst fordi folk i Makedonien, Montenegro og Albanien har vist os så tydeligt, at gæstfrihed og hjælpsomhed er dyder, der i hvert fald trives blandt fattige mennesker.
Men der er også tale om en slags - forsinket - protest imod den stupide brutalitet, som serberne har udvist, lige siden det gik løs i Bosnien.
Og endelig er de mange millioner et udtryk for vores nagende tvivl om eller dårlige samvittighed over de bomb-ninger. Vi har brug for at vise os selv, at vi også kan andet end at bombe.
Samvittigheden er ikke dårlig, fordi bomberne ødelægger den civile, serbiske infrastruktur sammen med den militære. Ikke engang fordi præcisionsbombningerne selvfølgelig rammer ved siden af og kræver civile ofre. De fylder alligevel ingenting ved siden af myrderierne i Bosnien og Kosovo.

Et dikteret folk
Nej, vores samvittighed går gradvist i sort, fordi formålet med bombningerne fortoner sig mere og mere for hver dag, der går. Helt privat har jeg haft svært ved at indse det. Serberne har jo selv bedt om det. Et folk, der lader sig diktere af samvittighedsløse skurke som Arkan, Mladic, Seselj og Milosevic, må betale for det, indtil det kommer på bedre tanker.
Det mener jeg stadig. Der er blot andre sider af sagen, der betyder mere og mere. Mit indtryk er, at vi er mange i det indtil nu tavse flertal, der har det på den måde. Andre har protesteret lige fra begyndelsen, da vi så bomb-ningerne som en tragisk nødvendighed.
Men hvor er den tragiske nødvendighed nu?
Først skulle Milosevic tvinges til forhandlingsbordet. Bomberne virkede modsat. Siden skulle han bare tvinges 'i knæ', og den etniske udrensning skulle standses. Bomberne virkede modsat. Så rettede vi på fejlen - ved at bombe endnu mere. Karsten Fledelius m.fl. har i ugevis fortalt os i detaljer, hvor udsigtsløst det er, og hvor urimelige virkninger det har haft.

Indrøm, vi tog fejl
Danmark fører angrebskrig for første gang i umindelige tider. Og det går ad helvede til. Den krigsindsats, vi har været med i, har ikke haft andre virkninger end at svejse den serbiske befolkning sammen med sin morderiske regering - og sætte gang i den katastrofale udrensning af albanerne.
Nu må det være nok. Inden den allersidste, civile albaner forlader Kosovo, må vi indrømme, at vi tog fejl. Fordi vi brugte den samme snævre, militaristiske logik som de serbiske ledere.
Hvis bombningerne bare fortsætter, er det ikke svært at forudsige den nære fremtid: Et forblindet, isoleret, rasende, tabende serbisk folk i totalkrig mod en UCK-hær med frivillige fra alle islams fundamentalistiske hjørner - i et totalt smadret land uden flere bombemål. Hvem skulle det gavne ?
NATO skal sætte landstyrker ind, siges det. Men ret beset ved NATO ikke længere, hvad krigsmålet er - bortset fra at det er et andet end UCK-hærens. Og Rusland vil endegyldigt blive tvunget op i et proserbisk hjørne, hvis det nye, udvidede NATO begynder at føre regulær angrebskrig ved dets dørtærskel. Hvem skulle det gavne?
Danmark har vist sin vilje til at tage et internationalt ansvar, også når det koster noget. Både i krigsindsatsen og i den humanitære hjælp. Derfor kan den danske regering tale med en vis vægt, hvis den nu tager et ansvar for freden.
Muligheden for fred er ikke svær at se. Måske er den lille, men den er lige ud ad landevejen: NATO holder inde med bombningerne og indbringer Kosovo-krisen for FN. Den russiske vilje til at være neutral mægler i konflikten kommer på prøve. Hvis den klarer prøven, ligger der et næsten bundløst dyb af traumer, konflikter, flygtningeproblemer og krigsforbryderprocesser og venter. Det er næsten håbløst.
Fortsatte bombninger er derimod helt og aldeles håbløse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her