Kronik

Kulturkamp blandt muslimer

Debat
21. april 1999

I Ægypten kræver fundamentalistiske studerende censur på vestligt indstillet litteratur, og forfattere som Nobelpristageren Naguib Mahfouz udsættes for mordforsøg.

Det plejer at være Vesten, der må stå for skud, når fundamentalistiske muslimer fører kulturkamp: Utilbørlig omgang mellem kønnene, familiens opløsning, moralsk forfald og dekadent livsstil er nogle af de tilbagevendende anklagepunkter mod vestlig civilisation. Men tag ikke fejl: Samme kritik rettes også mod trosfæller - senest i en sag fra Det Amerikanske Universitet i Kairo, hvor en ægyptisk lektor i moderne arabisk litteratur, Samia Mehrez, har fået en klage på halsen over, at hun har inddraget den marokkanske forfatter Muhammad Chukris roman al-khubz al-hafi i sin undervisning. Bogen, der er oversat til både engelsk (med titlen For bread alone) og fransk (Le pain nu), er en beskrivelse af en fattig marokkansk drengs daglige kamp for at overleve i Tanger i 1940'erne og 1950'erne. Ifølge nogle af Samia Mehrez' studerende indeholder den imidlertid 'pornografiske' beskrivelser, der ikke er passende for pæne muslimer. De studerendes klage har fået universitetets ledelse til at kræve, at Samia Mehrez trækker bogen ud af undervisningen og undskylder over for de studerende, at hun har bedt dem læse den. Det har hun afslået med henvisning til, at romanen dels allerede er gennemgået i undervisningen, dels ikke er 'upassende' i en grad, der retfærdiggør et sådant skridt. Til gengæld har hun tilbudt at fjerne romanen fra eksamenspensum.
Om det kommer til disciplinære sanktioner mod Samia Mehrez, er endnu uvist, men sagen har fået to umiddelbare konsekvenser: For det første er den blevet taget op af de ægyptiske aviser med den dobbelte dagsorden at eksponere den kvindelige lektor og lægge pres på Det Amerikanske Universitet. Og for det andet har universitetets boghandel besluttet at fjerne de arabiske romaner og noveller fra hylderne, som man kunne frygte ville give anledning til lignende problemer. Det drejer sig om så kendte romaner som En minaret i det fjerne af Alifa Rifaat, der er udkommet på dansk i 1988, og The smell of it af Sonallah Ibrahim. Universitetet overvejer også at fjerne en anden meget kendt roman, Season of Migration to the North af den sudanesiske forfatter Tayeb Salih, fra læsepensum i det kommende semester - altsammen skridt, der med danske øjne forekommer fuldstændigt absurde.

Sagen er ikke den første af sin art ved Det Amerikanske Universitet i Kairo: I juni 1998 klagede en anden gruppe studerende over, at de skulle læse uddrag af den franske sociolog Maxime Rodinsons bog om profeten Muhammad. Årsagen til den klage var angiveligt, at bogen indeholdt falske beskyldninger mod profeten. Selv om bogen havde været en del af pensum ved flere af universitetets kurser i politologi og historie, og bogen frit kunne købes i ægyptiske boghandler, krævede en journalist ved al-Ahram på basis af de studerendes klage bogen forbudt i landet. Det førte til, at undervisningsminister Mufid Shehab greb ind og forbød bogen til undervisningsbrug med følgende begrundelse:
"Vi kan ikke bare læne os tilbage og se på, at et universitet i Ægypten - selv om det er et udenlandsk universitet - underviser muslimske studerende efter en bog, der fornærmer deres tro og deres hellige bog."

Det benyttede sheik Tantawi, imam ved det religiøse al-Azhar universitet, sig af. Offentligt stod han frem og foreslog en ny lov, der skulle give hans institu-tion beføjelser til at censurere alle bøger om islam, inden de blev frigivet i Ægypten. Her som i sagen mod Samia Mehrez havde de studerende altså held til at få fjernet litteratur, de mener strider mod islamiske principper.
Man kan med en vis ret hævde, at sagerne om censur ved Det Amerikanske Universitet er ubetydelige. Der er andre og langt alvorligere eksempler på, hvor langt visse ægyptiske fundamentalister er parate til at gå i deres forsøg på at lukke munden på trosfæller: I en sag, der startede i 1993, blev en lektor i litteratur ved Kairo Universitetet, Dr. Abu Zayd, dømt som frafalden - en af de værste anklager, der kan overgå en muslim - angiveligt fordi hans forskning var 'u-islamisk', og i 1995 blev han mod sin og konens vilje tvunget til skilsmisse med henvisning til, at en frafalden ikke må være gift med en muslimsk kvinde. I 1992 blev forfatteren Farag Foda myrdet, fordi han havde kritiseret fundamentalisterne, og i 1994 var Nobelpristageren Naguib Mahfouz udsat for mordforsøg af samme grund. I det lys forekommer sagerne ved Det Amerikanske Universitet selvsagt banale.

Når de alligevel er værd at hæfte sig ved, er det, fordi de afspejler en udvikling i det ægyptiske samfund, som er bekymrende: De viser nemlig, hvor svært det er at dæmme op for fundamentalistiske forsøg på at begrænse ytringsfriheden. Krav om censur trænger ind i stadig flere af samfundslivets sektorer - som vand, der dråbevis siver ind under en lukket dør.
Det er så meget desto mere påfaldende, som at Det Amerikanske Universitet traditionelt har været en meget pro-vestlig institution alene af den grund, at det er oprettet og stadig delvis finansieret af den amerikanske stat. Og det er selvsagt ikke hvem som helst, der studerer ved universitetet: Med en semesterpris på mere end 20.000 kr. har kun de mest velhavende familier råd til at give deres børn en uddannelse herfra, og det er kun de absolut dygtigste ægyptiske studenter, der har mulighed for at opnå et af de stipendier, universitetet tilbyder ubemidlede unge ægyptere.
Kravet om censur på Det Amerikanske Universitet er altså båret frem af nogle unge fra den ægyptiske middel- og overklasse, og det er i sig selv bemærkelsesværdigt, fordi den gængse opfattelse - i hvert fald i de fleste vestlige medier - er, at fundamentalismen primært er et socialt fænomen, der er næret af social ulighed. Det er utvivlsomt rigtigt, men må ikke skjule det faktum, at fundamentalismen også i høj grad næres af en frustreret middelklasse, der trods uddannelse og andre moderniseringstiltag ikke har mulighed for social mobilitet, men i dagligdagen må kæmpe med arbejdsløshed og faldende levestandard.

Universitetsledelsens reaktioner på studenterklagerne viser også, hvor hårdt trængt universitetet er som udenlandsk finansieret institution, og hvor svært det har ved at balancere mellem sin status som vestligt orienteret eliteuniversitet og det omgivende samfunds pres for en mere islamisk identitet. Uden at skulle forsvare udenlandske institutioners til-stedeværelse i Mellemøsten må man konstatere, at det har vist sig at være svært for et land som Ægypten selv at frembringe universiteter, der bare tilnærmelsesvis nærmer sig vestlig akademisk standard.
Det gør det så meget desto mere beklageligt, at en af de få institutioner, der reelt har bidraget til at uddanne ægyptere efter vestlig standard, nu også rammes af censur og selvcensur i et forsøg på at klare den svære balancegang.
Set med vestlige øjne forekommer sager som den mod Samia Mehrez og universitetsledelsens reaktion i bedste fald tragikomisk, i værste fald absurd. Men for de akademikere, skribenter og andre, der udsættes for censur, offentlig eksponering og i værste fald fysiske angreb i deres forsøg på at sætte akademiske og kunstneriske standarder, er sagen anderledes alvorlig:
De kan ikke bare ryste på hovedet og vende ryggen til deres kritikere som vi andre, men må hver dag leve i utryghed og angst for, hvornår næste angreb kommer.
Alene derfor bør vi i Vesten betragte sager som den mod Samia Mehrez med største alvor.

*Helle Lykke Nielsen er lektor på Center for Mellemøststudier, Odense Universitet

Apropos - Ordets magt

I 1994 var nobelpristageren Naguib Mahfouz udsat for et mordforsøg uden for sit hjem i Kairo: Han blev stukket i halsen med et spidst instrument, men overlevede trods sin høje alder takket være et hurtigt operativt indgreb. Årsagen til mordforsøget: Nogle muslimske fundamentalister følte sig generet af hans forfatterskab, bl.a. den store roman Gebalawis børn, der angiveligt skulle indeholde mindre flatterende beskrivelser af profeten Muhammad.
I 1992 blev den ægyptiske forfatter Farag Foda myrdet - også af muslimske fundamentalister. Hans forbrydelse var, at han offentligt tog afstand fra fundamentalisternes terror, og at han satte spørgsmålstegn ved deres forståelse af islam: Han hævdede f.eks., at det var bedre for unge ægyptere at studere vestlige sekulare videnskaber som biologi, kemi og fysik end at fortabe sig i gamle islamiske skikke eller brænde huse af og lave røverier mod koptiske butikker. Den slags slipper man ikke godt fra. I dag sidder de fleste radikale fundamentalister i fængsel og styret har fået nogenlunde kontrol med terroren. Alligevel lever ægyptiske forfattere og intellektuelle stadig med angsten for islamisk censur - nu har presset blot antaget en anden (og heldigvis mildere) form: Offentlig eksponering og klager til statsinstitutionerne. Det er den seneste sag fra Det Amerikanske Universitet i Kairo et godt eksempel på.

Helle Lykke Nielsen

Kilder:
Al-Ahram: Book Banned at the American University in Cairo, i: IMRA Review, msanews@msanews.mynet.net, 4. juni 1998

The Center for Human Rights Legal Aid: Court of Cassation supports divorce ruling, http://www. chrla.org/releases/nasr.htm

The Legal Research and Resource Center for Human Rights pages (LRRC): The Farag Foda Pages, http://www.geocities.com/~Irrc/Foda/index.html

Magda al-Nowaihi: Letter to President Gerhart, Arabic-L@listserver.byu.edu, 29. januar 1999

Taoufik Ben-Amor: Another Attack on Academic Freedom,Arabic@listserver.byu.
edu, 25. januar 1999

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her