Læsetid: 5 min.

Læserdebat

24. april 1999

EU forhindrer konflikter

18. APR. - Åse Bak-Nielsen sammenligner i Information den 14. april de regionale konflikter i Nordirland og Baskerlandet med en krig, hvor det er selve statsmagten, der udrenser en del af sin egen befolkning - som det er tilfældet på Balkan. Hun mener ikke EU kan gøre hverken fra eller til i nogen af disse tilfælde.
Hvad angår de regionale stridigheder rundt om i Europa, er det en kendsgerning, at den velstand, som EU-medlemskabet i alle lande har ført med sig, har været med til at sikre en økonomisk stabilitet. Og det er en gammel sandhed, at med økonomisk stabilitet følger den større tolerance, som er et uundværligt led i de forhandlinger, der skal løse konflikter af denne art. Nobelprismodtageren John Hume, som er medlem af Europa-Parlamentet og meget aktiv i den Nordirske fredsproces, holdt den 20. okt. 1998 en bevægende tale i Parlamentet, hvor han understregede vigtigheden af det europæiske samarbejde for fredsprocessen i Nordirland: "Hele vejen igennem fredsprocessen har jeg været meget taknemmelig for den enorme støtte, som fredsprocessen har modtaget fra dette Parlament og fra institutionerne i den Europæiske Union. (...) Den filosofi, som skabte EU og den europæiske fred, er den samme filosofi som nu udgør kernen i vores fredsaftale. (...) Lad os ikke glemme at Den Europæiske Union, er det bedste eksempel på konfliktløsning, vi endnu har set i verdenshistorien." - Mon ikke han ved mere om det Nordirske problem end Åse Bak-Nielsen?
Europas historie gemmer kimen til utallige løsrivelseskonflikter. EU har hindret mange af dem i at bryde ud i lys lue. I takt med at EU nu har fået indflydelse på områder, som traditionelt var nationalstaternes opgaver, har regionale mindretal følt, at deres rettigheder blev sikret gennem det europæiske samarbejde. Regioner, som har haft et ønske om at løsrive sig, har kunnet opfatte EU som en tryghedsskabende faktor, der sørger for økonomisk fremgang og demokrati. Derfor har de ikke samme behov for et opgør med nationalstaten. Det er på dette grundlag, at den tyske udenrigsminister ønsker et tæt samarbejde mellem Balkans lande og EU med henblik på senere medlemsskab.
Når den serbiske nationalkommunisme er et overstået stadium, skal vi række hånden ud til samarbejde, ligesom Vesten gjorde, da nationalsocialismen var nedkæmpet i 1945.

Bertel Haarder
EU-parlamentariker (V)

Screening

15. APR. - Tak til Ida Damgaard Andersen for et vigtigt indlæg, 'Sygehuse screener uden grund' den 14.apr.
Det er glædeligt, at Etisk Råd nu problematiserer screening. Forhåbentlig resulterer det i en tiltrængt debat.
Jeg troede - som de fleste andre kvinder - at screening mod brystkræft giver et sikkert svar. En vigtig information jeg ikke fik var, at forskning har vist, at når 10.000 kvinder får foretaget regelmæssige mammografi-screeninger, reduceres risikoen for at dø af brystkræft fra femten til elleve. Screeningen er så usikker, at mindst 1.000 af de 10.000 kvinder fejlagtigt får at vide at de er raske, selv om de har brystkræft.
1.500 af de 10.000 kvinder får rejst mistanke om, at de har brystkræft. Efter yderligere undersøgelser får 137 konstateret brystkræft. Resten fejler ikke noget.
At få at vide, at man måske har kræft kan skabe stor angst. En bekendt fortalte at hun, efter at have fået at vide, at hun måske havde brystkræft, var lige ved at køre galt. Så hvor stor er gevinsten i screeninglotteriet?
Vil vi hellere leve i 'lykkelig uvidenhed', og tage sorgerne når de kommer, eller vil vi leve med en af sundhedsystemet 'påført angst', som måske er ubegrundet?
Vi ved fra placeboeffekten at troen på at et lægemiddel hjælper i sig selv er helbredende. Jeg tror også, at mistanken om at vi er syge, kan gøre os syge.
I den fagre nye verden bliver alle screenet regelmæssigt for alle tænkelige sygdomme. Måske vil det ende med, at der kun er nogle få 'rask'" tilbage. Det er dem, der ikke er ordentligt undersøgt.
Vil vi være med til at ofre store beløb på at opspore sygdomme, hvor få kan helbredes og mange sygeliggøres, eller vil vi bruge midlerne til at forebygge sygdomme og behandle de mennesker hurtigt og godt, som har fået konstateret en sygdom?

Cecilia Virgin
Høje Skodsborgvej 8 st tv
2942 Skodsborg

Forkert grundlag

19. APR. - Anders Brandborg slår godt ud med armene (Inf. 17. apr. 99), men desværre har han ikke hørt, hvad jeg sagde. Jeg har ikke - hverken i den pågældende TVA eller ved anden lejlighed - udtalt, at 'den daglige pendlertrafik (med bil) i storbyen helt er i orden'.
Tværtimod har jeg ved mange lejligheder talt for at begrænse pendlertrafikken i storbyen, bl.a. ved at indføre miljøzoner, ved at udbygge parkeringsmulighederne ved større udvalgte stationer, ved at øge fleksibiliteten mellem kollektiv trafik og individuel trafik, ved at øge benzinprisen - og bl.a. herigennem øge motivationen til at køre sammen - og gennem de øvrige virkemidler, vi har mulighed for at anvende.
Og jo, mange mennesker sparer faktisk tid ved at anvende bilen. Derfor er det ikke sandsynligt at vi kan nå ret langt ved blot at tale om hensynet til miljøet, eller ved at slå ud med armene. Det, der flytter, er at få gennemført tiltag, der motiverer til adfærdsændringer, herunder de tiltag jeg har nævnt ovenfor.

Anne Grete Holmsgaard
Energimiljørådet
Amaliegade 44
1256 - K.

Fred med FN

21. APR. - Niels Stubkjær (NS) konstaterer den. 20.4.99, at 'FN dur stadig ikke', og begrunder det bl.a. med, at menneskerettighederne krænkes over for kurdere, palæstinensere og tibetanerne. NS fremfører, at "Hvis ikke foreningen (læs: FN) gav vellønnede, skattefri stillinger i behagelige omgivelser ved Geneve-søen til magtfulde politikere (her kan EU vist slet ikke være med), ja, så var den forlængst blevet opløst".
Nu er det de færreste af FN's ialt 52.000 ansatte der har fornøjelsen af udsigten over Geneve-søen. De fleste udfører deres arbejde blandt verdens fattigste, f.eks. i flygtningelejre i Somalia eller Albanien.
Det er meget vanskeligt at bebrejde FN, at en række regeringer verden over ikke overholder menneskerettighederne. Verden er desværre ikke ideel.
Siden 1945 har FN gennemført 42 fredsbevarende operationer, hvoraf langt størstedelen må betegnes som gedigne succeser set i forhold til, hvad der var sket, hvis FN ikke havde grebet ind. Millioner af mennesker, der har oplevet markante forbedringer af deres levevilkår og menneskerettigheder, takket være FN's indsats gennem de sidste 53 år, vil ikke være enig i, at 'FN ikke dur'.
Set i lyset af FN's meget beskedne ressourcer med et årligt driftsbudget, der er mindre end lille Danmarks u-landsbistand, er det imponerende hvad verdensorganisationen er i stand til at udføre.
Der er behov for politiske reformer i FN, hvad krigen i Kosovo er et klart udtryk for. Det er her der skal sættes ind:
Flere ressourcer og bedre politiske muligheder for at FN i endnu højere grad end hidtil, kan forhindre krige og forbedre livsvilkårene for verdens borgere.

Mikael Bjerrum
generalsekretær i FN-forbundet
Midtermolen 3, st. th.
2100 København Ø

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu