Læsetid: 8 min.

LÆSERDEBAT

24. april 1999

Krigsbreve - Indlæg om Kosovo strømmer fortsat ind. Vi bringer debatten i uddrag

Fængslende FN
13. APR. - Hvis FN gives myndighed til at arrestere individuelle, politiske ledere, som forbryder sig alvorligt mod international lov på et tidligt tidspunkt, kan der spares millionvis af uskyldige menneskers liv.
Det er katastrofalt, at NATO er gået uden om verdensorganisationen FN.
Thyra Hansen, Virum

Etnisk strid
13. APR. - NATO's krig kæmpes ikke mod en mand ved navn Milosevic og hans bande, men mod serberne, og ingen ordvridning kan skjule det faktum at vi har valgt side i en gammel etnisk konflikt. Vi skal bare huske på, at netop dette startede Verdenskrigen, og tænke over de konsekvenser det kan få, hvis ikke i morgen så i overmorgen. Uansvarlige tåber, der tror, man kan bombe en etnisk strid ud af virkeligheden, er som regel de samme, der prædiker om velsignelsen ved multikulturel sameksistens.
Tadeusz Hanski, Østerbro

Endlösung
10. APR. - Hvornår er den danske venstrefløj (og den radikale udenrigsminister) blevet overbevist af historien om, at tæppebombardementer af krigshærgede og forarmede områder med borgerkrigslignende konflikter er det bedste bud på langsigtet fred, fordraglighed og en holdbar ny "orden"?
Og hvorfor er der ingen protestdemonstrationer, der kræver stop for bombningerne og forhandlinger, i stedet for den bombeterror, der indtil videre har haft den modsatte effekt af det erklærede mål.
Nå. Jo. Det er jo, fordi det er serbernes skyld alt sammen. Det siger BBC, CNN og TV-Avisen flere gange dagligt - så det må være ganske vist. Det bedste bud på fred må ifølge denne logik være at bombe mere ... indtil ... ja, til hvad? Forestiller man sig virkelig, at man vil skabe varig fred på Balkan imellem serbisk militær og UCK, imellem muslimer og kristne, imellem albanere og makedonere ved at bombe serberne tilbage til middelalderen. En slags Endlösung?
Lissi Ø. Andersen, Brabrand

Krigsfilosofi
15. APR. - For Kosovo bliver løsenet
(og jeg ved godt, hvor teoretisk det er!), at Kosovo-albanerne har ret til samme grad af selvstændighed, som serberne har ret til at tilsidesætte menneskerettighederne til fordel for statsinterne interesser. Lige så langt som Vesten til enhver tid kan presse Balkan til at efterleve dogmet om menneskerettighedernes overhøjhed, og dermed individets forrang frem for fællesskabet, lige så langt kan serberne uantastet gå i deres undertvingelse af albanerne.
En fuldstændig afvisning af menneskerettighederne fra serbernes side vil betyde en fuldstændig selvstændighed til albanerne. En fuldstændig anerkendelse og efterlevelse af menneskerettighederne vil betyde Vestens fuldstændige anerkendelse af rest-jugoslaviens suverænitet.
Claus Løvgren, Århus C.

Flygtningene skal tilbage
15. APR. - Man kan frygte at krigen om Kosovo ender sådan, at Kosovo-albanerne ikke kan vende hjem, men må slå sig ned i nabolandene eller i det øvrige Europa. Det kan føre til uro i flygtningenes opholdslande på samme måde som palæstinensiske flygtninges ophold i Jordan og Libanon førte til borgerkrige der. Risikoen er størst i det etnisk delte Makedonien, men selv i Albanien kan der med tiden opstå gnidninger.
Det må ikke ske. Derfor må NATO fortsætte krigen, men samtidig holde fredsmuligheder åbne, ved førstgivne lejlighed få FN inkl. russerne inddraget i skabelsen af mere fredelige forhold og stille som ubetinget krav: Kosovo-albanerne skal kunne vende hjem til deres hus.
Jørgen Grimstrup, Viborg

Jugoslavisk erstatning
20. APR. - Når Bjørn Møller hævder, at NATO "anstændigvis" må betale krigsskadeserstatninger til Jugoslavien uden at antyde forpligtelse for denne stat til at genrejse Kosova, der uden ringeste militære begrundelse er lagt øde - så taler det for sig selv. Men i et videre perspektiv ser jeg med gysen frem til den dag, hvor det internationale samfund med eller uden FN-mandat vil standse en israelsk indlemmelse og rensning af Vestbredden og Gaza, med Bjørn Møller som overstrateg.
Christian Rasmussen, Frederiksberg

Civile ofre
10. APR. - Krigens største tabere er altid den civile befolkning på alle sider af uenighederne. Jeg håber, der vil blive sat massivt ind for at genskabe tilliden alle tidligere jugoslavere imellem også iblandt herboende, som må føle sig meget splittede og ulykkelige i disse tider.
Jeg tror ikke på meningsmålingerne, der tilsiger øget støtte til våbenkrigen endog til en landkrig.
Jeg læser danskernes aktive nødhjælpsindsats og positive holdning til de flygtninge, der har behov for hjælp i form af asyl eller hjælp i nærområdet, som danskernes ægte mening.
Kirsten Juhler, Brønderslev

Luftbombardement dur ikke
20. APR. - Det Jugoslavien, amerikanerne og deres europæiske medløbere nu har angrebet, er en ynkelig rest - mindre end en tredjedel - af det Jugoslavien, Adolf Hitlers værnemagt erobrede i 1941. Det ser imidlertid ud til, at denne resterende tredjedel af Jugoslavien kommer til at koste dyrt, takket være den amatøragtige fremgangsmåde - med et forsøg på ved vilde bombninger at skræmme jugoslaverne til overgivelse. Tyskerne burde have adviseret deres kolleger og krigskammerater bedre, så de menneskelige katastrofer, vi ser på tv, kunne være undgået.
K. A. Lehnsdal, Valencia

Samlet Balkan-løsning
10. APR. - Efterhånden er vi kommet dertil, at vi udnævner serberne til skurke, inden de overhovedet åbner munden om et hvilket som helst emne. Om de så beklager sig over, at Kroatien i Østslavonien ikke just overholder reglerne om de flygtede serberes fri tilbagevenden til deres boliger, bliver det betegnet som et tegn på serbisk aggressivitet.
Dette ikke skrevet for at retfærdiggøre serbernes vanvittige opførsel i Kosova, men hvis der skal blive varig fred i Kosova og på Balkan i det hele taget, er det pinedød nødvendigt, at vi erkender, at de grundlæggende problemer kun kan løses på regionalt plan, og at en løsning derfor må omfatte alle Balkanlandene.
Søren Skriver Tillisch, København SV

Fredsstyrke uden NATO
15. APR. - Indsættelse af angrebsstyrker på landjorden vil kun gøre alt værre.
Og NATO må forstå, at intet land - heller ikke Serbien - vil kunne acceptere en såkaldt fredsstyrke, der består af soldater fra de angribende lande. De kan kun opfattes som en besættelsesmagt og vil derfor gøre ondt værre, idet de helt naturligt vil udløse en modstandsbevægelse, hvorved krigen vil fortsætte i det uendelige.
En kontrollerende fredsstyrke, når den engang - om forhåbentlig ikke for længe - bliver aktuel, må derfor bestå af soldater fra lande, der ikke er involveret i krigen og dermed i angrebet på Serbien.
H.E. Sørensen, Skærbæk

Atomvåben
11. APR. - Den lære, stater uden for den vestlige civilisation (især Iran, Pakistan, Kina, Rusland) drager af den nye verdensorden med USA/NATO som selvrådig politibetjent, er uden tvivl, at det værste, de kan gøre, vil være at droppe atomvåbnene. Det er en sørgelig, men desværre logisk udgang. Argumentationen er klar nok: At så længe vestlige hovedstæder vil kunne rammes af atomvåben, vil NATO og USA måske være i det mindste noget mere tilbageholdende.
Det er tilsyneladende et yderst farligt nyt årtusinde vi bevæger os ind i.
Søren Riishøj, Herlev

Så er der galla-krig
18. APR. - Jeg har i aftes på tv set, hvordan den danske nation hylder sin ødelæggende indsats på Balkan, og hvordan erhvervslivet også her promoverer sig. Gud bevares, forretning og krig kan ikke adskilles, og dronningen fri os fra det. Jeg har set adskillige af disse meningsløst iøjnefaldende mennesker, kaldet studieværter, politikere, popstjerner og sportsfolk, sørge for at få deres del af kagen. Det var altsammen så kvalmende.
Steen Lykkegaard Nielsen, Nørrebro

Usynlige drab
11. APR. - Det værste er, at vi har påført en masse unge mænd et krav om at slå ihjel. Man kan sige, at det for danskernes vedkommende er frivilligt, de har selv meldt sig - men det er ingen undskyldning for os, for Danmark er i krig. Man kan også sige, at indtil videre foregår drabene med bomber fra luften, og så undgår man den direkte konfrontation - men det er faktisk menneskeligt set værre, for når man ikke kan se fjenden, så bliver fjenden til et teknisk mål, som skal rammes, i stedet for at være et medmenneske, som skal slås ihjel.
Jytte Hare, Frederikssund

Vejrudsigten
16. APR. - Det hedder "godt vejr", når det er skyfrit, og det derfor er godt bombevejr. "Dårlig vejr" betyder gråvejr eller blot overskyet, og altså dårligt bombevejr. Vejret er alle fælles om på et givet sted. Men måske er ikke alle i Kosovo og Serbien enige om, hvad godt vejr er!
Peter Arnborg, Frederiksberg

Russisk tv
14. APR. - Kan vi påvirke opinionen i Rusland, så der ikke opgejles en vilje til at gå i krig for at forsvare det serbiske broderfolk? Kunne man tænke sig en udveksling af meningsdannende tv-udsendelser, således at vi i NATO-landene tilbyder at sende 20 minutter russisk reportage hver aften i prime time, mod at russerne til gengæld lover at sende NATO-landenes reportage i deres tv på samme vilkår?
Uden at russerne og vi når til samme forståelse af, hvad der egentlig foregår i Kosovo, er faren for en eskalering af krigen overhængende.
Kåre Fog, Veksø

Retten til eget land
17. APR. - Ingen er i tvivl om, at danskerne er et folk, færinger må også betragtes som et folk, tibetanerne er et folk, baskerne, kurderne og Kosovo-albanerne er også folk. Men de sidste tre har ikke fået det selvstyre, som ethvert folk har ret til.
Bent Brogaard, Galten

Mis-Information
23. APR. - Danske fly opererer sammen med tyrkiske i bombningen af serberne - mens tyrkerne terroriserer den kurdiske befolkning ved hjælp af NATO-våben. Hvorfor fortæller Information ikke, at en million grækere demonstrerer mod NATO i Athen og Thessaloniki? Skal jeg og tusinde andre danske borgere gøres til dissidenter, der er underlagt uofficiel censur? Skal vi som den danske modstandsbevægelse gøres til kriminelle, fordi vi har et andet syn end magthaverne og regeringen? Hvorfor undersøger I ikke, hvordan England, Frankrig, Spanien og USA går i krig mod Jugoslavien, fører statsterror med mordforsøg mod legitime regeringsledere, med henvisning til at Kosovo-albanerne skal have ret til selvstændighed - samtidig med, at de nedkæmper enhver selvstændighedsbevægelse i de eksisterende kolonier.
Tom T. Kristensen, København

Generalmobilisering
18. APR. - I betragtning af hvad blot en enkelt nats bombardementer koster, så var det naturligvis ikke pengene, som gav den nationale indsamlingsgalla søndag aften sin egentlige betydning. Har NATO-landene råd til bomberne, burde de naturligvis også uden videre finansiere nødhjælpen, nu da krigen er lanceret som et humanitært felttog.
Hvad var mon så betydningen af det store tv-show, hvis det nu ikke var pengene? Det kan vel kun være, at denne generalmobilisering af næstekærlighed i sjælden grad kunne samle folket bag krigen. Derfor var det naturligvis ikke det indsamlede beløb, der spillede hovedrollen, men legitimeringen af krigen.
Hvis det virkelig drejede sig om at hjælpe undertrykte folkeslag, så venter der store opgaver. Hvad med et bombardement af Tyrkiet eller Kina og en opfølgende gallaaften for kurderne eller tibetanerne?
Elmo Due, København NV

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu