Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

22. april 1999

Ydmyghed udbedes
15. APR. - Debatsiderne bugner i disse dage af danskernes modstridende meninger om konflikten mellem serbere og kosovoalbanere. Alle synes dog enige om en ting: Vi bør gøre noget.
Vi er bedre uddannet, mere humane og befinder os på et kulturelt højere niveau end serbere og albanere. Og så er vi jo gennem fjernsyn og aviser godt orienteret om, hvad der foregår.
Når jeg i private diskussioner siger, at vi ikke bør blande os i konflikten, går overvejelserne hos mine samtalepartnere på, om det nu er fordi, jeg er en hårdhjertet egoist, eller om jeg blot vælger denne bekvemme holdning af simpel dovenskab.
Ingen køber mit argument om, at det er udtryk for en ydmyg respekt for andre folkeslag og kulturer.
Hvad er det, der gør, at vi i Vesten føler os berettiget til at gøre os til dommere og bødler i denne sag? Er det vor overlegne kultur? Er det vor avancerede teknologi og overlegne militær? Svaret hertil må være ja. Det er dette i kombination med, at vi - meget forståeligt - som følsomme seere bliver berørt af de klip fra virkeligheden, som vi får præsenteret gennem fjernsynet.
Det afgørende for mig er imidlertid, at Vorherre ikke - efter hvad jeg er bekendt med - har gjort os i Vesten til hans udvalgte folk her på jorden. Til dem, der er berettiget til at skelne mellem de gode og de onde, mellem de retfærdige og de uretfærdige.
I en konflikt som den i Jugoslavien findes ingen objektiv retfærdighed. Konflikten kan kun løses af de involverede parter - med eller uden vold. Det kan være grusomt at følge. Og skulle nogen føle sig moralsk kaldet til at tage derned og yde en personlig indsats på den ene eller den anden måde, kan jeg kun have en dyb respekt for det.
Men at vi som udenforstående samfund griber ind med militærmagt, kan jeg kun se som udtryk for en følelse af kulturel overlegenhed, som jeg ikke personligt vil vedkende mig.

Jens Wamsler
pressesekretær forDe Grønne,
medredaktør af tidsskriftet SALT

Voksne uden humor
18. APR. - Anmelder Merete Møller Olesen fastslår i Information den 15. april, at små børn har ret til god litteratur. Det er jeg meget enig i. Det arbejder vi og andre forlag faktisk med dagligt.
Men jeg synes nu også, at forlag og forfatter har ret til fair behandling. I det mindste må jeg forlange, at det der skrives om Attika, er sandt. Det er det ikke i pågældende anmeldelse.
MMO skriver, at forfatteren Annette Jacobsen har valgt at udgive sit hæfte på forfatternes eget forlag, Attika,
"med den økonomiske og litterære risiko, det indbefatter, det sidste bl.a. i form af manglende konsulentbistand og korrekturlæsning."
Jeg ved ikke, hvorfra anmelderen har dette. Det er helt forkert, at der ikke er konsulentbistand eller korrekturlæsning. På forlaget har vi altid haft én eller to konsulenter til at bedømme indsendte manuskripter. Og i dette tilfælde har konsulent og redaktør været en meget rutineret person inden for branchen.
I det aktuelle tilfælde er alle udtryk og vendinger valgt med omhu, ganske enkelt fordi teksten har stået sin prøve ved mange oplæsninger for små børn, som har fattet den direkte og indirekte humor og varme, som findes i historien.
Børn er heldigvis bedre kritikere end nok så mange voksne anmeldere, som ofte slet ikke har nogen sans for humor.
Det er derimod rigtigt, at forfatterne selv løber den økonomiske risiko ved at udgive sin bog på Attika.

Flemming Madsen Poulsen
Forlaget Attika

Tre korte spørgsmål
12. APR. - I en kommentar (Information 26.2.) har jeg vist at politikere, filosoffer og fysikere tænker som Hume gjorde for to århundreder siden. Vores kultur og tankemåde bygger på en fejltagelse i elementær logik.
Jeg har forsøgt at stille tre korte spørgsmål til professor Holger Bech Nielsen, Niels Bohr Instituttet, og tre spørgsmål til professor David Favrholdt, Odense Universitet.
Disse spørgsmål fandt Information uden interesse.
Jeg håber Informations læsere vil hjælpe mig med at forstå hvordan det kan være uinteressant at vores tankegang bygger på en fejltagelse i elementær logik og at vi går til grunde i løs snak.

Peter Zinkernagel
Fiolstræde 14, 4.
1171 Kbh. K.

Hvad betyder farven?
19. APR. - Hella Joof kåres i dagens Information (19. april s. 7) til en afDanmarks bedste mulat-skuespillerinder.
Hvad menes der med det? Betyder det, at hun på trods af, at hun er mulat, da har klaret sig meget godt, men at hun selvfølgelig kun er blandt de bedste mulatskuespillerinder, ikke blandt de bedste skuespillerinder i Danmark generelt?
Hvilke andre danske mulatskuespillerinder er der i øvrigt blevet sammenlignet med?
Hvorfor er det i øvrigt interessant at hun er mulat? Er det det der har gjort hende til en god skuespiller?
En ting er, at hun selv spiller roller, hvor hendes farve/ophav har betydning i det humoristiske/satiriske sigte.
Men at skuespillerindens farve har betydning for teateranmelderen Charlotte Christensen forstår jeg ikke.

Thomas Vinther Andersen
Marselisborg Allé 34, st. tv.
8000 Århus C

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu