Gik PFA-sagen i virkeligheden ud på at skabe landets største ejendomsbesidder?
PFA
Jeg er en stor ynder af konspirationsteorier, så jeg har naturligvis funderet lidt over, om der er nogen, som trækker i trådene bag PFA/Thorsen-skandalens facade.
Fiflerier på grænsen af det tilladelige er ikke ukendt i de højere kredse. Det er ikke ved lovlydighed, men nærmere ved at finde smuthuller på grænsen af skatte- og andre love, at der er rigtig store penge at tjene. Ud i mange samfundslag har der faktisk spredt sig en halvkriminel tankegang, der handler om at udnytte tilskuds- og fradragsordninger til det yderste, så den enkelte kan skrabe til sig på bekostning af helheden.
Thorsen-skandalen har vist, at de praksisser, der her er blevet afdækket med hensyn til underskrifter, vitter-lighedsvidner, produktion af papirer til brug i andre firmaer osv., på ingen måde er ukendte i finans- og ejendomsbranchen. Tværtimod tyder udtalelser blandt andet fra Thorsens spanske direktør på, at det nærmere er reglen, at et firma selv fremstiller de garantier, man har brug for til underskrift hos det firma, der giver garantien. Og med hensyn til underskrifter, så foregår det så lempeligt, at Advokatrådet har fundet det nødvendigt at indskærpe reglerne over for sine medlemmer.
Det, som har foregået i PFA/Thorsen-skandalen, er nok ikke så forfærdeligt langt fra, hvad der er almindelig praksis i slige kredse. Ulovlige handlinger bliver jo på sæt-og-vis også først rigtig ulovlige, når de opdages. Thorsens virksomhed kørte jo fint, måske lidt for fint for nogen. Og var finansieringen først kommet hjem, kunne de falske garantier være skrottet, og alt ville være glemt, når ejendomsselskaberne var overtaget, og når de nye byggerier kunne indvies.
Og nu tilbage til konspirationerne. Var der nogen, der så sit snit til at tjene nogle penge eller til at slippe af med en lidt for smart konkurrent?
I den gamle romerske ret var det første spørgsmål man skulle stille: 'Hvem drager fordel deraf?' I denne affære er der flere, der gør det, bl.a. det offentlige ejendomsselskab, Freja, som kan beholde en udbetaling på 40 mill. kr. for grunde på Holmen.
Nogen vidste tydeligvis, at det trak op til smæk til Thorsen, nogen advarede Poul Schlüter et par dage før skandalen.Det viste sig at være Unibank og den amerikanske Republic National Bank of New York, som gav Schlüter et tip, eller nærmere et 'tilbud han ikke kunne afslå'. Unibank ville, angiveligt på grund af sine interesser i ISS, hvor Schlüter sidder i bestyrelsen, have ham væk fra Thorsen, inden skandalen brød ud i lys lue. De må have vidst, hvad der var på vej.
Nu hændte det sig, at Unibank skulle fusionere med Tryg-Baltica. Forleden faldt jeg så over et gammelt manuskript til en historie om Unibanks enorme ejendomsbesiddelser og om bankens regnskabsmæssige krumspring for, at de ikke skulle belaste bankens ejendomsportefølje (der ikke må overstige 20 procent af bankens ansvarlige kapital). Manuskriptet havde jeg i 1997 skrevet til et blad inden for ejendomsbranchen, men efter en meget direkte henvendelse fra Unibank ville bladet ikke bringe historien.
I forbindelse med artiklen havde jeg bl.a. undersøgt, hvem de største ejendomsbesiddere var, målt i ejendomsværdi ultimo 1996. Da mit blik nu gled ned over de syv øverste på denne rangliste, syntes jeg pludselig, at de hviskede en usagt historie i mine ører.
DANICA: 9,1 mia.kr.
UNIBANK: 7,1 mia.kr. (samtlige ejendomsinteresser, også i datterselskaber mv.)
PFA: 6,0 mia.kr.
ATP: 4,4 mia.kr.
TRYG-BALT.: 4,2 mia.kr
CODAN: 4,1 mia.kr.
NORDEN: 3,0 mia.kr.
Forsikringsselskabet Danica, der var blevet overtaget af Den Danske Bank var i 1997 altså landets ubestridt største ejendomsbesidder.
Men tænk nu om Thorsen via PFA's garantier havde overtaget Norden og desuden med Gefions pengetank (ca. 1 mia.kr.) havde kunnet købe endnu flere ejendomme, så ville Thorsen/PFA have skabt den sikkert største ejendomsgigant i Danmark, sandsynligvis med Rasmus Trads som direktør.
Veritabel gigant
Omvendt har fusionen af Unibank/Baltica nu bragt dem frem i en overhalingsposition i forhold til Den Danske Bank/Danica, måske på førstepladsen. Og nu forlyder det til og med, at Codan er interesseret i at overtage aktiemajoriteten i Tryg-Baltica. Hvis Codan derved også kommer til at indgå i fusionen, bliver der tale om en veritabel gigant på ejendomsområdet.
Man kan jo også lade tankerne vandre videre til det norske firma Acker, som ville sælge Gefion. Det vil de nok stadig, men spørgsmålet er så, hvem, som nu har råd til at købe denne pengetank? For man har altid lov til at stille spørgsmål: Hvem gav Schlüter tipset? Hvem havde interesse i at stoppe Thorsen? Hvem kan nu gøre det, som Thorsen var på vej til?
Man kan endog lade sig forvirre af tanker om, hvem politi og anklagemyndighed egentlig lader sig bruge af i denne sag? Personligt har jeg såmænd ikke ondt af Kurt Thorsen. Jeg tror ikke, at den ene har noget at lade den anden høre med hensyn til etik og lovlydighed i de kredse.
Pletfri er han ikke, men måske lidt mere farverig. I sine byggerier turde han da satse lidt mere i retning af arkitektonisk nytænkning og et kunstnerisk islæt (af Per Kirkeby) end de andre developere.
Nu når mappedyrene tager over, bliver det hele lidt mere tys-tys og lidt mindre sprælsk.
