Læsetid: 4 min.

Markedets herredømme

Debat
12. april 1999

Først splintrede elreformens bagmænd al porcelænet, sorte som grønne i uskøn forening, dernæst klinkede de grønne et par kopper og kaldte en sort reform for grøn

ELREFORM
Den totale markedsåbning for handel med el indebærer et fravalg af den perfekte energiløsning. El-reformen indebærer et nej tak til de perspektiver, som energibevægelsen har tegnet de sidste 25 år. Selv om SF og Socialdemokratiet skulle have ret i, at deres modtræk over for el-liberaliseringen i form af CO2-kvoter og et såkaldt grønt marked vil fungere til fingerspidserne, står det grundlæggende problem tilbage: Blind vækst skal nyde fremme på bekostning af optimal ressourceanvendelse og massive elbesparelser.
Lad os ikke tale om den ideale, liberalistiske model, lad os heller ikke tale om de grønne drømme, der er knyttet til det grønne markeds certifikater, og lad os se bort fra den abstrakte, juridiske magt, som forbrugerne er garanteret på et åbent marked, men præcisere de kræfter, som elreformens tilhængere rent faktisk har sluppet løs med markedsåbningen.
Alle bestræbelser går ud på at jagte den billigste strøm i form af rabatter. Distributionsselskaberne slutter sig sammen i håbet om at vinde styrke på det store marked. En række selskaber i Vendsyssel er nu sluttet sammen i Nordjysk Elhandel. I atter andre tilfælde dannes handelsselskaber på tværs af grænserne, som når Danmarks største elhandelsselskab Nesa indgår samarbejde med den svenske gigant Vattenfall med stærk dominans af tysk kapital.

Strøm sendes hid og did
Alt medens disse strategiske alliancer formes, ruster Shell og Dansk Supermarked sig til at købe strøm og videresælge den til forbrugerne. Hvis strøm kan købes et par øre billigere i udlandet, er det selvfølgelig sagen, uanset hvad eget kraftværk kan byde på. Strøm vil blive sendt hid og did.
Her er ikke tale om rationel udveksling af strøm ud fra energiøkonomiske overvejelser, men et traditionelt marked på linje med markedet for gulerødder - eller måske snarere mælk. Også kraftværkerne ruster sig til kamp. Deres mål er ikke at spare på de knappe ressourcer, men sælge løs af en enorm overskudskapacitet. De vil måske miste kunder i Danmark som følge af det åbne marked, men med desto større iver søge at eksportere løs og overskride CO2-kvoter. Strafafgift er ikke nogen hindring, når man har overskudskapacitet.
Det åbne marked inviterer til produktion af stadig mere energi altså anvendelse af mere olie, mere kul, mere naturgas, mere biomasse og ikke mindre energi, mindre kul, mindre naturgas, mindre biomasse. Blind vækst og tilbud om et merforbrug vinder over ønsket om en bæredygtig udvikling, hvor energiressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt og ressourceforbruget minimeres.
Det er kampen for en decentral energiforsyning gennem accelererende anvendelse af vedvarende energi og brint som energibærer i kombination med massive el-besparelser, som lægges for had. (Når der er overskud af vindstrøm, transformeres dette til brint, som kan anvendes, når vinden løjer af. Det samme med bølge- og solenergi)

Billig ikke bæredygtig
Jamen, der introduceres jo et grønt marked, der skal tage vare på udbredelsen af vedvarende energi vil el-reformens tilhængere hævde? Og kvoten for vedvarende energi kan blot sættes i vejret af folketing og regering, vil grønne markedstilhængere anføre - i en ubekymret tro på statens evne til at sætte 'tingene på plads'.
Igen er der grund til at minde om markedskræfternes iboende dynamik og deres modsætning til en bæredygtig udvikling. Det grønne marked er netop, som navnet siger, et marked, hvor det handler om at tænke i økonomiske omkostningesbaner. Opgaven består nu i at fremskaffe den billigste grønne strøm, ikke den mest bæredygtige el-tjeneste - hvor produktion og forbrug af strøm ses i et samlet perspektiv. Denne modsætning kan vi kun alt for tydeligt se konturerne af:
Er den grønne vindmøllestrøm fra Spanien eller Tyskland billigst, vil den naturligvis vinde frem. Hermed slækkes på den enkelte regions evne til at yde sit optimale bidrag til en bæredygtig udvikling gennem investering i en vifte af VE energikilder, som kan supplere hinanden - hele tiden i en massiv indsats for at foretage elbesparelser i husholdninger og erhvervsliv.

Sorte og grønne i flok
Det er ideen bag den decentrale kraftvarme og dens udviklingspotentialer, som modarbejdes. På et helt frit marked vil samproduktionen mellem el og varme løbe en risiko for at blive skilt ad.
Det profitorienterede kraftvarmeværk vil sælge strøm så billigt som vel muligt på tværs af miljøpolitiske hensyn og om fornødent igangsætte en større elproduktion, end der er varmekunder til, fastholde varmebehovet som sikrer billig, konkurrencedygtig strøm (og dermed bekæmpe forslag til varmebesparelse) eller måske direkte stimulere varmebehovet (og endegyldigt fjerne enhver forestilling om varmebesparelse).
Elreformen fremmer fjerntransport af strøm, som indebærer energitab og hæmmer den mest hensigtsmæssige udnyttelse af energiressourcer.
Først splintrede elreformens bagmænd al porcelænet, sorte som grønne i uskøn forening, dernæst klinkede de grønne et par kopper og kaldte en sort reform for grøn.
Elreformens 'grønne' tilhængere skylder os en sammenhængende forklaring på, hvordan det grønne marked overhovedet kan bruges til at bekæmpe el-markedets vækstfiksering - selv i en situation hvor det såkaldt grønne marked og CO2-kvoterne fungerer fuldt ud efter hensigten?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her