Kronik

On line med hammer-hajen

Debat
28. april 1999

Informations-teknologien vender op og ned på forestillingerne om tid. Den sociale organisering af tiden har antaget nye former. Kampen om tiden indeholder en række myter, der
må undersøges

For to dage siden svømmede den 10,5 kg store hammerhaj med det pudsige hoved rundt i Den persiske Golf, uvidende om at en kok fra Danmark ville ringe til sin fiskehandler med nærkontakt til den lille stat Oman, for at bestille en frisk og usædvanlig fisk til en festmiddag. Hajen tog flyet i en køleboks. Den blev ikke frosset ned.
Jeg spiser det lækre, hvide, faste kød, og tankerne går videre til tusinder af indiske sekretærer. På formfuldendt engelsk skriver de tekster rent for fortravlede amerikanske læger, som de aldrig har set eller vil komme til at kende. De er billige telekommunikationsarbejdere med check på, hvordan diktafon-diagnoser kan blive omformet fra lyd til skrift. De er billige i drift, de er internettets nye løsarbejdere.
Senere læser jeg om et køleskab, der selv bestiller varer fra det nærliggende supermarked via nettet, når det løber tør for de sager, som det er programmeret til altid at skulle have i sit indre. I radioen berettes der om, at et gen fra en ishavsflynder er blevet 'parret' med en tomat, så vi kan være sikre på at fremtidens struttende røde tomater er frostresistente. Så hører jeg, at kokken næste gang vil bestille en frisk Oman-tun på 15 kg. Den store svømmer koster jo ikke en formue, siger han.
Der vendes op og ned på gamle forestillinger om arbejde, natur, tid og teknologi ved indgangen til det 21. århundrede. Fagre nye verden er allerede begyndt. Tid og rum kobles fra hinanden. Det fjerne bliver det nære, og det nære det fjerne. Det ukendte bliver kendt, det kendte ukendt. Livet accelereres.
Samtidig med at transporttiden minimeres, og varer fra store dele af verden byder sig til for den privilegerede vesterlænding, minimeres også den tid, der skiller lystpirringen fra lysttilfredsstillelsen. Vi tager på spontanferier, spiser eksotisk mad og hører musik, der ingen som helst berøring har med de musiktraditioner, der engang syntes åbenbare og nærværende. Vi frisættes som livssurfende lystnomader, i hvert fald i tanken. For aldrig har så mange haft så meget tid til at overveje, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan livet skal leves. Og aldrig har så mange været så forvirrede og haft så travlt med at gøre det. For mange er arbejdet blevet 'hard fun', og livet er blevet intenst og overophedet. Friheden er svimlende, ustyrlig, frygtindgydende og dragende.
Internettet er åbent døgnet rundt. Verden synes tilgængelig og åben for den, der 'er på' og har råd til at bruge de mange muligheder. Informationerne synkroniseres, mens vi forsøger at begribe, hvad der sker i det samfund, der langt fra er for fastholdere, endsige synes gearet til vanens vokabular. 24-timers byen er på vej. Gad vide, om vi går på biblioteket kl. 04.00 og i svømmehal kl. 01.00 og til tandlæge kl. 05.45 i år 2002 eller 2012?
På arbejdsmarkedet - og i livet i øvrigt - gælder det om at være innovativ, fleksibel og 'omstillingsparat'. Der stilles store krav til de arbejdendes kompetencer og evnen til at forny de faglige kvalifikationer. Heldigvis kan denne proces ganske utilsigtet føre til en demokratisering af samfundet. Det bliver tydeligere for 'undersåtterne', når eksempelvis ledelsen af en virksomhed eller en organisation bedrives inkompetent, vilkårligt eller visionsløst (jvf. mine udvekslinger med professor Lars Qvortrup fra AUC; se f.eks. dennes sidste, venlige indlæg d.12. april.: 'Din eller min tid').
Tiden er en nøgle til at søge at forstå samfundets og bevidsthedens historie. Rejses der en tidsdebat i det danske samfund, vil den på én gang blive en værdidebat og en politisk debat. Tiden er en særdeles konfliktrig størrelse. Den er et ophedet politisk kampfelt og et eksistentielt og dyrebart anliggende; thi menneskelivet er et liv-i-tiden, ikke mindst fordi vi ved, at vi er dødelige. Som et endeligt væsen ved jeg, at min tid på jorden ikke vil vare for evigt. Tiden er både en makro- og en mikrokategori. Alt er i tiden, og tiden er i alt. Samtidig forgår alt i tiden, kun tiden forgår ikke.
Det er påfaldende, hvor få offensive tidspolitiske visioner, der er i omløb for tiden? Den radikale kritik af lønarbejdet, der er blevet det produktive samfunds centralperspektiv, synes stort set forstummet. De fleste er enige om, at tid ikke bare er penge. Men de fleste synes også at være enige om, at arbejdstiden skal sælges dyrest muligt, og at arbejdet er et kardinalpunkt for dannelse af selvværd og identitet. Arbejdet er ikke mindst stedet for social anerkendelse og den aktivitet, hvor mange har mulighed for at lave lige netop det, de allerhelst vil.
Én mulig vej ind i det tidspolitiske vildnis kunne være, at prøve at 'line' nogle myter op, for derefter at overveje, om de enten skal medlidenhedsdræbes, eller om de tværtimod skal kanoniseres som socialt-sammensvejsende sandheder. Myter behøver nemlig i denne sammenhæng ikke nødvendigvis at være usande; det kan blot konstateres, at de er meget virksomme.
Skal der føres en tidspolitik i dette land, må de bærende myter og forestillinger i befolkningen bringes frem i lyset. Det må undersøges, om der er kød på disse myter. Myter kan tage form af påstande, der bærer på en dyb utilfredshed med de herskende tilstande, f.eks. ved at hade stress og magtfulde ligninger, der sætter tid = penge. Myter kan også være visionære og dagdrømmende. Håbet kan overvintre i dem, og der kan udkastes tænkte verdener. Myterne er et tavst laboratorium for 'anderledes-væren-kunnen'.

Myter er påstande, der kalder på at blive undersøgt af kritiske spørgere. Myterne kan være 'gratis' at fremføre, da det ikke altid er til at vide, om der er hold i dem. Skal de gran-diose visioner om ændret adfærd forenes i en tidspolitisk satsning - eller er myterne blinde og ude af trit med det liv, som mange vælger praktisere?
Mange arbejdsmarkedsforskere har således pointeret, at mange elsker at arbejde. De ønsker ikke nedsat arbejdstid, bl.a. fordi det er blevet alt for krævende at være mere derhjemme (ikke mindst på grund af børnenes og ægtefællens kravartikulation, der fremføres som 'reallyd' og absolut ikke tager form af lydløse, håndtérlige e-mails).
Rygraden i kravet om nedsat arbejdstid for (eksempelvis) de danske børnefamilier tager form af en række sætninger, der godt nok sjældent siges højt, men sikkert kunne lyde:
- hvis vi fik mere tid, ville vi være mere sammen med vores børn
- hvis vi fik mere tid, ville vi selv tage os af vore ældre familiemedlemmer, og der ville blive behov for færre plejehjem
- hvis vi fik mere tid, ville vi ikke være så stressede
- hvis vi ikke levede under et moderne, kapitalistisk tidstyranni, ville vi ligge og vegetere - elske, være sammen med vor familie og vore bedste venner og skabe kunst dagen lang
- hvis den sociale tidskoordination ikke eksisterede, og alle ure holdt op med at fungere, ville vi føle os frie.
Myterne kan også formuleres i tre korte sætninger:
Nedsat arbejdstid er et tegn på samfundsmæssig rigdom.
Det gælder om at gøre op med tidens tyranni.
Det er unaturligt at have travlt og at leve med klokketiden som det styrende.
I den kommende strid om disse otte myter (/sætninger) må der være plads til både en 'Bjørn' og en 'Hans' og mange andre afskygninger.
Spændvidden er vigtig og velkommen. Synspunkterne må brydes, så nogle mulige tidspolitiske visioner, der rækker ud over dagen og vejen og 'den nødvendige politik' så småt kan anes.
Bjørn, 52 år: "Måske er den drivende kraft i mandens liv glæden ved at udelukke grublerierne gennem arbejdets engagement. Måske hænger vi så meget og så længe i vores arbejde, fordi det er der, vi slapper af."
Hans, 49 år: "Hvor ville jeg gerne turde tage konsekvensen af mine tanker om den forbandede tid og sætte mit livs-tempo ned til præcis den fart, der ville sætte mig i stand til at nå at være til stede i nuet - mens det er et nu."
(Citeret fra Mandedage. Dagbogsblade fra en grå fredag, den 27. november 1998. Trykt som tillæg til Information, i dec. '98).
Lad dig ikke overhale af hverken de kødelige eller virtuelle hammerhajer. Kast dig ud i en offentlig debat om tid, teknologi, travlhed, fleksibilitet og politik m.m.m. - og se hvad der sker.

*Steen Nepper Larsen er cand. mag. og højskolelærer på Krogerup Højskole

Apropos - Elektronisk konference

Den 28. april udkommer Teknologirådets tidsskrift Teknologi-debat med et 16 siders tillæg, Tid og teknologi. Samme dag søsættes en elektronisk konference på Internettet.
Alle er velkomne til at deltage i tidsdebatten, der varer indtil den 31. maj. Klik dig ind på www.tekno.dk/tid. Gå i clinch med bl.a. Mogens Lykketoft, Lone Kühlmann og Jørgen Steen Nielsen, der vil være indledere i/på det virtuelle forsamlinghus.

Fire aftenmøder:
Den 17.maj taler Ole Thyssen, Niels Brügger og Christer Sturmark m.fl. om 'Teknologiens tid'. Hovedspørgsmålene lyder: Hvordan påvirkes vores forhold til tiden af den teknologi, vi anvender? Er hastigheden og forandringstempoet et problem? Tager teknologien tiden fra os, eller giver den os mere tid?
Den 18. maj taler Arno Victor Nielsen, Frederik Dessau og Lars Dencik med flere ud fra temaet: 'Er travlheden et problem?' Nogle af spørgsmålene denne aften vil være: Hvor travlt har vi? Hvad vil det sige at være stresset? Er det fedt at have travlt?
Den 26. maj tager Jesper Jespersen, Helle Holt og Gustav Bunzel med flere hul på 'Arbejdstiden som problemfelt'. Hvor meget lønarbejde er nødvendigt? Er tid penge? Er det fleksible arbejde svaret på vor tids problemer? Har regeringen ret i, at vi skal knokle noget mere?
Den 31. maj inviteres der til den afsluttende drøftelse: Har samfundet brug for en 'Tidspolitik'? Mogens Lykketoft, Jan Sjursen og Peter Johannes Schjödt med flere, fremlægger deres tidspolitiske visioner. Hvad skal en tidspolitik indeholde, og hvem skal føre den?
Deltagelse i møderne, der foregår på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24 i København, fra kl. 19.30 til 22.30, er gratis, men kræver tilmelding på forhånd:
Teknologirådet, Antonigade 4, 1106 Kbh. K. Tlf.: 3332 0509. Fax.: 3391 0509. www.tekno.dk tekno@tekno.dk, eller på e-mail: vp@tekno.dk

Mødeledere: Peter Hesseldahl og Steen Nepper Larsen. Projektleder: Ida Elisabeth Andersen. Projektassisent: Christina Gadiél.

Steen Nepper Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her