Læsetid: 2 min.

Råd eller rod

Debat
16. april 1999

Af MORTEN KABELL,PER BREGENGAARD medlemmer af Økonomiudvalget i Københavns Borgerrepræsentation Enhedslisten

SF har lukket øjnene for, at forslaget om Hovedstadens Udviklingsråd er et lille demokratisk fremskridt, der kan gøres større

POLITIK
Regeringens forslag til et udviklingsråd for hovedstadsregionen er en af de sager, der kan give en politiker hovedbrud.
Det er en kendsgerning, at samarbejdet i hovedstadsregionen i dag styres af borg-mesterklubber, fællesskaber og selskaber uden åbenhed og demokratisk kontrol. Det drejer sig om trafikplanlægning, HT, vandforsyning med mere, erhvervsfremme, teater og anden kultur- og fritidsvirksomhed, turisme og indflydelse på den statslige planlægning. Det er et, om end begrænset fremskridt at synliggøre, hvem der træffer de politiske beslutninger, og på hvilket grundlag de træffes. I forhold til offentlig adgang til møder, offentlighed i forvaltningen, m.v. får Udviklingsrådet samme status som kommuner og amter.

Demokratisk bastard
Hovedstadens Udviklingsråd er en demokratisk bastard, fordi det dannes gennem et indirekte valg, antallet af medlemmer sættes til 11 og skal inkludere de fem amtsområders borgmestre. Udviklingsrådet bliver hermed en klub af socialdemokrater, venstrefolk og konservative - uden plads til de mange partier, der ellers befolker amtsrådene og Borgerrepræsentationen: SF, de Radikale og Enhedslisten, for eksempel. Enhedslisten stillede derfor forslag om, at Københavns Kommune skal kræve, at antallet af medlemmer skal udvides. Det vandt flertal. Vi nævner ikke noget tal, men et råd på mindst 25 medlemmer vil være en rimelig størrelse.
Af hensyn til Udviklingsrådets folkelige legitimitet er det afgørende, at det vælges direkte af borgerne i hovedstadsregionen. Man får således mulighed for at udskifte politikere, man er utilfredse med. Vi stillede forslag om direkte valg ved de kommunale valg i 2001. I en modereret udgave blev det også vedtaget.

SF lukker øjnene
Vi er stadig ikke tilfredse med opgaveløsningen inden for hovedstadsregionen. Der mangler en strategi for sygehusene og ungdomsuddannelserne for at nævne to af de største områder. Men vi valgte at gå ind i arbejdet med høringssvaret for gennem dette, at få indflydelse på loven. SF valgte at protestere og kræve det lille storamt. SF valgte dermed at lukke øjnene for, at forslaget om Hovedstadens Udviklingsråd er et lille demokratisk fremskridt, der kan gøres større.

Samlet struktur
Set fra overborgmester Jens Kramer Mikkelsens stol er forslaget et columbusæg, fordi forslaget fjerner den aktuelle trussel om gennemførelsen af det frygtede lille storamt ved at lave en samlet struktur for det, der allerede løses på det store, regionale plan. Og man skal selvfølgelig ikke være blind for, at det kan bruges til at løfte andre opgaver over i Udviklingsrådet.
I Enhedslisten er der forskellige vurderinger af, om den lille eller store løsning er bedst. Vi står som de fleste partier i et dilemma. Vores hovedpointe har imidlertid hele tiden været, at vi skal have luget ud blandt de lukkede borgmesterklubber, tværkommunale fællesskaber og selskaber - og det får vi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her