Læsetid: 4 min.

Retssikkerhed for alle

Debat
3. april 1999

Regeringen og Folketinget må sørge for, at man ikke kommer i den situation, at Højesteret efterfølgende skal kende en lov grundlovsstridig

JURA
Da Højesteret afgav sin kendelse om, at Tvindsærloven var i strid med Grundloven og dermed ugyldig, var det en historisk dom, fordi det var første gang, at Højesteret kendte en lov grundlovsstridig. Men Tvindsærloven var også en helt usædvanlig lov. Højesteret begrundede sin kendelse på denne made: Et sadant lovindgreb - der havde som konsekvens, at Tvindskolerne blev afskaret fra domstolsprøvelse af deres tilskudsberettigelse - er reelt en endelig afgørelse af en konkret retstvist. Efter grundlovens paragraf 3 henhører er sådan afgørelse ikke under lovgivningsmagten, men under den dømmende magt med de deri liggende retsgarantier for borgerne".
Da Tvindsærloven blev vedtaget var vi nogen, der stemte imod særloven bl.a. fordi vi'mente, at den var pa kant med grundloven og maske endda i strid med grundloven. Der var ogsa mange uafhøngige juridiske eksperter, der udtrykte deres bekymring for, at Folketinget gik for vidt ved at vedtage en særlov, der fratog nogle borgere deres mulighed for domstolsprøvelse.
Professor Claus Hagen Jensen, som udarbejdede et responsum for SF om Tvindsærloven i forhold til Grundloven udtrykte sine synspunkter pa denne måde: Lovindgrebet må antages at stride imod Grundlovens paragraf 3, 3. fordi det er begrundet - i hvert fald delvis - i at skolerne har overtrådt den gældende lovgivning om statsstøtte, og fordi forslaget samtidig afskærer skolerne fra at kunne fa en domstolsprøvelse af dette spørgsmål. Lovgiveren vil ved en sadan fremgangsmade henlægge, hvad der reelt er dømmende myndighed. til Folketinget... I realiteten det samme som Højesteret sagde i sin kendelse for, at særloven var grundlovsstridig.
Andre eksperter udtrykte sig mindre klart, men alle uafhængige juridiske eksperter udtrykte i mere eller mindre klar form deres betænkeligheder. Alligevel sa regeringen og et flertal i Folketinget bort fra disse betænkeligheder. Man henviste i den forbindelse bl.a. til notatet fra Justitsministeriets Lovkontor, som - ikke overraskende - sagde god for særloven, men som dog tilføjede, at "...en sådan lovgivning bør Folketinget ud fra almindelige principper kun anvende, nar der foreligger tungtvejende grunde hertil".
Man kan i dag undre sig over, at regeringen og Folketingets flertal alligevel vedtog Tvindsærloven. når bade røde og gule lamper Iyste. Forklaringen kan man i væsentlig omfang finde, hvis man læser de ganske mange folketingsdebatter, som var om Tvindsærloven for næsten tre ar siden.
Stemningen hos mange politikere i forhold til Tvindskolerne var nærmest hadsk. Der blev talt om, at nu drejede det sig om ...at få skovlen under Tvindimperiet og at indgrebet overfor Tvind måtte have karakter af "tæppebombning". Henvisning til grundloven som begrundelse for at være imod Tvindsærloven blev afvist med'juristeri'. Udtalelser £ra mange politikere £ra de mange folketingsdebatter viser, at det var så som så med forståelsen og respekten for grundloven, retssikkerheden, princippet om lighed for loven og grundtanken bag de frie skoler om 'frihed for Loke som for Thor'.
Personlig er jeg ikke tilhænger af Tvindskolerne pædagogik, og jeg vil ingenlunde forsvare de Tvindskoler, der eventuelt har handlet i strid med gældende regler og lovgivning. Men det ændrer ikke ved, at jeg til enhver tid vil forsvare Tvindskolernes ret til at drive deres skoler pa deres made. Det er det. der ligger i Grundvigs ord om, at der skal være 'frihed for Loke som for Thor'. Hvis Tvindskoler har handlet i strid med gældende regler og lovgivning, skal der naturligvis skrides ind fra Undervisningsministeriets side. Det er endda ministeriets pligt.
Og hvis Tvindskolerne er utilfredse med de afgørelser, der træ£fes administrativt af Undervisningsministeriet, kan skolerne gå til domstolene og få prøvet deres sag. Det er det, der ligger i et retssamfund. Det er ikke nogen bedrift at gå ind for 'frihed for Loke som for Thor', når det er ens egen eller ens ligesindedes frihed, der skal forsvares. Afprøvningen af, om man mener det alvorligt med 'frihed for Loke som for Thor', finder sted, nar man skal forsvare friheden for dem, der har andre meninger, grundholdninger m.v. Afprøvningen ligger i, om man ogsa vil forsvare Lokes frihed og ikke kun Thors.
Afprøvningen af, hvor langt principperne om retssamfundet rækker. finder også sted i særlige situationer, £eks. nar man skal give retssikkerhed til mennesker, som man pa en eller anden made har noget imod. Det er vigtigt at understrege, at retssikkerhed og lighed for loven gælder alle. Det gælder Tvindskolerne, ligesom det gælder skatteyderen, der maske prøver at unddrage at betale skat, bistandsklienten, der måske har tjent nogle penge sort ved siden af, landmanden, der måske har bidraget til forureningen. Det kan godt være, at de pågældende har overtrådt lovgivningen, men det ændrer ikke ved, at de alle er omfattet af retssikkerheden og princippet om lighed for loven. Med gennemførelse af Tvindsærloven viste regeringen og Folketingets flertal, at det er sa som sa med 'frihed for Loke som for Thor' og med lighed for loven, når man star overfor nogen, som man er inderligt imod.
Det var godt, at Højesteret med sin afgørelse slog fast, at der er grænser for, hvor langt Folketinget kan gå i retning af at optræde som domstol, som det er tilfældet, nar Folketinget vedtager en særlov, der forhindrer en domstolsprøvelse. Men det ville være langt bedre, at regering og Folketinget selv sørgede for, at man ikke kom i den situation, at Højesteret efterfølgende skal kende en lov som grundlovsstridig. Man kan formentlig også forvente, at regering og Folketing vil være påpasselig med at vedtage love, der er på kanten med eller endda i strid med grundloven.
Men for en sikkerheds skyld må det være rigtigt i forbindelse med udformningen af en ny grundlov at få slået fast, hvad en lov er, og at Folketinget vedtager love, samt at Folketinget ikke ma vedtage saerlove, der tager rettigheder fra borgere, og som gør at borgere mister mulighed for en domstols

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her