Læsetid: 3 min.

Hvor stod fædrelandets vugge

Debat
27. april 1999

Både Flensborg og Kosovo gemmer nationale helligdomme

KRIG
Både Karsten Fledelius og Uffe Østergaard omtaler Kosovo som Serbiens Dybbøl, et nederlagets sted, der er blevet helligt. Vi begriber kun lidt, men har dog i Flensborg, i beskedent format, en parallel. Hvor går grænsen mellem forståelig glæde over hjemegnen og romantik? Der er ingen skarp grænse over til BLUT und BODEN. Hos os har Flensborg, i beskedent format, spillet en lignende rolle.

Barn af Danmark
Ved afstemningen i 1920 lød en af valgplakaterne om Flensborg således: 'I 1.000 år var du Danmarks by - du barn af Danmark bliv dansk påny.' Plakaten handler således om stedet, fædrenes by - kun indirekte om de nulevende. Det er en flot tekst. - Der var dansk flertal i byen i 1860 'erne.
Det navnkundige nordslesvigske medlem af det tyske kejserriges rigsdag, H.P.Hanssen (Nørremølle, efter slægtsgården), der om nogen kendte sine pappenhejmere, havde nærmest lovet den radikale regering Zahle, at de danske stemmer i Flensborg kun ville udgøre cirka 25 procent. Så regeringen, der havde bundet sig til folkenes selvbestemmelsesret, trak vejret lettet, da resultatet forelå. Det viste ca. 9.000 danske stemmer (herunder min mormors) mod ca. 27.000 tyske.
Den særlige Flensborgbevægelses folk spurgte, om dette dog ikke 'kunne være gået anderledes, hvis regeringen ikke havde svigtet'.
Min bror, der studerede historie i 1920'erne, kom i affekt, når Flensborg kom på tale. Han sagde, at afstemningsresultatet var påvirket af, at de tyske socialdemokrater gik ind for, at fagbevægelsens folk skulle stemme tysk. Med Weimarrepublikkens indførelse var frihedens time kommet. Det tyske rige var jo ikke alene blevet af med kejseren, men også med de mange konger og hertuger.
Historien fra 1920 dukkede op igen i 1945-47, nu med Knud Kristensen som statsminister. Jeg var som sekretær på rejse med Statsministeriets udvalg for dansk sundhedstjeneste i Sydslesvig, nedsat af Knud Kristensen. Vi besøgte en dansk storbonde syd for grænsen. Han havde som ritmester redet til Stalingrad 'und zurück', som han sagde. Da vi drog videre, sagde folketingsmand Jørgen Gram, der var Knud Kristensen-mand, som afsked til ham: "Halten Sie nur immer aus".
I 1930'erne læste jeg klassisk filologi hos professor Carsten Høeg. Han forekom noget verdensfjern, men under krigen nogle år senere blev han leder af modstandsbevægelsens centralkartotek over landssvigere. Carsten Høeg havde studeret sprog hos et nomadefolk i Epirus. Han fortalte fra sit ophold der i midten af 1920'erne, at der stadig blev digtet folkeviser, ikke om første verdenskrig, men om balkankrigene i 1912 og 1913.

Altid vrøvl med dem
Alle kender 2. verdenskrig som baggrund for begivenhederne nu, og vi ved også, at det var en serber, der skød den østrigske tronfølger i Sarajevo i 1914. Og så ved vi, noget diffust, at der 'altid' har været 'vrøvl' på Balkan.
En glimrende forlængelse bagud i tiden af dagens korrespondancer, får man ved at læse Franz von Jessens reportager fra århundredets begyndelse. Franz von Jessen (1870-1949) var slesvigsekspert (Håndbog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie 1901, fransk udg. 1906). Og så var han rejsende - og ridende - korrespondent, bl.a. under Balkankrigene.
Kosovo var, indtil 1912 , ligesom Albanien, en del af Osmannerriget. Franz von Jessen fortæller, at der i Albanien slet ingen veje var, kun stier.

'Sydslavisk' samling
Franz von Jessen, der kunne ryge vandpibe, var ikke bare tyskfjendtlig, men også meget østrigskfjendtlig.
Han var positivt stemt overfor serberne og deres ønske om at samle alle 'sydslaver' under Serbiens krone. Kosovo kalder han ind i mellem indforstået for 'Gammelserbien'.
Engang sidst i 1960'erne var jeg til møde med Rigsantikvar P.V. Glob om et fredningsspørgsmål i Jelling. Jeg var glad for, at jeg ikke havde noget i klemme, da et eller andet kernespørgsmål kom på tale, hvor Glob havde en bestemt opfattelse.
Glob fremhævede, at Jelling er noget af det helligste vi har. Han var faktisk ganske rød i kammen - han sigtede tydeligvis ikke til arkæologiens fund, men til stedet som Danmarks vugge, eller dog en af vuggerne.
Jeg var noget betuttet, men misundelig over hans glød.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her