Læsetid: 4 min.

Strålende EU-fremtid

23. april 1999

Hvis det nye direktiv om atomaffald gennemføres, belastes befolkningen. EU-Kommissionen ved det - hvad er grunden ellers til, at direktivet bestemmer, at det 'frigivne' affald ikke må bruges i legetøj, kosmetik og smykker?

A-AFFALD
Det er på en eller anden måde ynkeligt, når Kaare Ulbak (Information, den 16. april) kører den samme gamle argumentationsform af, som han brugte så flittigt mod atomkraftmodstanderne for 25 år siden: De fører skræmmekampagne og har i øvrigt misforstået det hele.
Anledningen er et EUR-ATOM-direktiv om lavaktivt affald, der er vedtaget i 1996, og som skal være ratificeret inden maj år 2000. Direktivet handler om, hvor grænsen mellem lavaktivt affald og 'ikke-aktivt' affald skal gå. Den grænse er ikke uden betydning, for der skal tages vare på det lavaktive affald, mens det 'ikke-radioaktive' affald kan behandles som almindeligt affald. Det kan sendes til forbrænding, på losseplads, eller genbruges f.eks. til vejfyld, hvis det er bygningsaffald eller smeltes om hvis det er metaller.

Vildledende tal
Hidtil har der været en sumgrænse: Summen af strålingen fra alle radioaktive stoffer i affaldet må ikke overstige 100.000 Becquerel/kg (i Storbritaninien er grænsen dog kun 400!). I det nye direktiv er der grænseværdier for hvert enkelt radioaktivt stof. Det betyder, at hvis affaldet indeholder flere forskellige radioaktive stoffer - hvad det i de fleste tilfælde vil gøre - så kan den samlede stråling let komme over de 100.000 Bq/kg, selvom den for hvert enkelt holder sig under de respektive grænseværdier. Det er derfor mildt sagt vildledning, når Kåre Ulbak påstår, at strå-lingen ikke bliver større med det nye direktiv. Og det er direkte forkert, når han hævder, at der er særlig lave grænser for luftarter. For luftarten tritium er grænseværdien sat op fra de 100.000 Bq/kg til1.000.000.000 Bq/kg!

Ræven vogter høns
Der er altså ikke tvivl om, at bliver det nye direktiv gennemført, vil meget mere radioaktivt affald kunne klassificeres som 'ikke-aktivt' og derfor behandles som almindeligt affald. Et andet spørgsmål er så, om det er farligt. Hidtil har atomindustrien og dens medløbere siddet på al forskning i de sundhedsmæssige følger af radioaktiv stråling. Det er sigende, at den internationale kommission for strålebeskyttelse (ICRP), der er helt udenfor demokratisk kontrol, overvejende består af atomfysikere. Der er ingen epidemiologer, ingen oncologer, ingen arbejdsmedicinere, ingen hygiejnikere - og ingen kvinder.
Atomindustrien hævder, at lavaktive radioaktive stoffer er ufarlige, så længe strålingen ligger under den naturlige baggrundsstråling. Den engelske Low Level Radiation Campaign, hvis leder Chris Busby var i landet i sidste uge, argumenterer for, at den lavaktive stråling udgør en reel og betydelig risiko, der har været groft undervurderet.

Bortforklaringer
Det er snart mange år siden, at de første meldinger om særlig mange tilfælde af leukæmi hos børn omkring atomkraftværker dukkede op. Atomindustrien har lige så længe forsøgt at bagatellisere og bortforklare fundene. Det går ikke længere. Der er reelt flere tilfælde af kræft tæt på atomanlæg, som det nu også er påvist for Barsebäck, og de kan kun skyldes radioaktiviteten.
LLRC har gravet et andet forhold frem, som er dybt foruroligende. Det viser sig, at der er signifikant flere kræfttilfælde i Wales end i det østlige England. LLRC kæder det sammen med atom-prøvesprængningerne ud fra følgende argumentation: Det tager cirka 20 år, fra man har været udsat for en kræftfremkaldende påvirkning, til kræften viser sig.

Mere stråling i Wales
Kræftepidemien, som nu hærger, tog fart i 1980'erne, og i 1960'erne havde vi prøvesprængningerne i atmosfæren. Der er ingen diskussion om, at radioaktiv stråling er kræftfremkaldende, spørgsmålet er så blot, om befolkningen i Wales er udsat for mere stråling end befolkningen i Østengland.
Her peger LLRC på, at det regner betydelig mere i Wales end i Østengland, og da regn vasker partikler - og dermed også radioaktive partikler fra prøvesprængningerne - ud af atmosfæren, er det sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem atomprøve-sprængningerne og den øgede kræfthyppighed i Wales.
Det kan være rigtigt eller forkert, men det rokker ikke ved det faktum, at verden efter 1945 er blevet 'beriget' med en lang række radioaktive stoffer, som ikke fandtes tidligere, og som de levende organismer derfor ikke er udviklet til at leve med.
Der er kun én sikker måde at omgås radioaktive stoffer på, og det er at undgå at komme i kontakt med dem - og der er ingen nedre grænse for deres farlighed. Der skal i princippet kun ét radioaktivt henfald til for at starte kræftprocessen i en celle, og 100.000 Bq svarer til 100.000 henfald pr. sekund.

En tjeneste fra Auken
Hvis det nye direktiv gennemføres vil det betyde en alvorlig yderligere belastning for befolkningen. EU-Kommissionen ved det godt. Hvad er grunden ellers til, at direktivet bestemmer, at det 'frigivne' affald ikke må bruges i legetøj, kosmetik og smykker? Og miljøministeren i atomlandet Storbritannien ved det og har netop erklæret, at han vil bibeholde den gamle grænseværdi.
Miljøminister Sven Auken vil gøre Europas befolkninger (og fremtidens sundhedsudgifter) en stor tjeneste ved at støtte sin kollega i Storbritannien, i stedet for at lytte til de sidste forstenede atomkrafttilhængere i Statens Institut for Strålehygiejne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu