Læsetid: 2 min.

Velkommen i klubben

Debat
20. april 1999

SF mener, at hovedstadsområdets udviklingsråd bare er en ny borgmesterklub

KOMMUNALT
Morten Kabell og Per Bregengaard fra Enhedslisten kritiserer i Information den 16. april SF for at gå imod forslaget til Hovedstadens Udviklingsråd. Enhedslisten kritiserer SF for ikke at acceptere det lille demokratiske fremskridt, de finder Udviklingsrådet er, men i stedet lukke øjnene for fordelene ved at kræve det lille storamt.
Jeg er helt enig med Kabell og Bregengaard i, at man ikke kun kan fastholde de ideale mål, hvis man vil opnå forbedringer i samfundet. Jeg er også enig i, at dette også gælder for de ændringer, der måtte finde sted i hovedstadsområdets organisering.

Ikke et fremskridt
Når vi her i modsætning til Enhedslisten har taget en klar politisk holdning, er det fordi der ikke, som Enhedslisten fremfører, er tale om et lille demokratisk fremskridt. Enhedslisten skriver, at udviklingsrådet hjælper med til at luge ud blandt de lukkede borgmesterklubber, tværkommunale fællesskaber og selskaber uden demokratisk kontrol, der i dag styrer store dele af politikken i hovedstadsområdet.
Men problemet er, at hovedstadsområdets udviklingsråd bare er en ny borg-mesterklub. Som alle de andre borgmesterklubber er der tale om, at borgerne vælger en kommunalbestyrelse, men at denne kommunalbestyrelse så efterfølgende udpeger medlemmer til de organer, der i realiteten styrer stadig større dele af regionen. Så virkningen er præcis den samme for de borgmesterklubber, fællesskaber og selskaber uden åbenhed og demokratisk kontrol, som Enhedslisten omtaler: Borgerne bliver sat længere og længere væk fra de politiske beslutninger.
Det er rigtigt, at Enhedslisten fik indsat en meget blød hensigtserklæring om, at der senere skulle indføres direkte valg, men det er jo fuldstændig omkostningsfrit. For der er ikke meget, der tyder på, at det bliver indført. Og i øvrigt kan man diskutere, om direkte valg gør hele strukturen mere demokratisk, når der ikke samtidig sker en nedlæggelse af amterne.

Svært gennemskueligt
Nu får vi fire niveauer i hovedstaden. Først kommuner og bydelsråd, dernæst amterne og centralkommunerne så det indirekte valgte HUR og endelig staten.
Med så mange niveauer bliver demokratiet svært at gennemskue for befolkningen, svært at forstå, og det bliver svært for den enkelte borger at øve sin direkte politiske indflydelse på det, der sker. Det er også rigtigt, at Enhedslisten fik indføjet, at antallet af medlemmer i rådet skal søges udvidet.
Som situationen er i dag, vil mindretalsstandpunkter aldrig blive fremført i HUR. Med de få medlemmer, rådet har, vil de med meget stor sikkerhed kun repræsentere de helt store partier. Og det kan blive livsfarligt for demokratiet.
Der er ikke meget sandsynlighed for, at Enhedslisten kommer igennem med forslaget om at udvide antallet af medlemmer. Men i realiteten skal rådet være meget stort, før det vil kunne repræsentere de synspunkter, der er gældende i befolkningen og i de primære folkevalgte organer.
SF er enig i, at der skal føres realpolitik, men der skal i det mindste være et lille gran af håb om forbedring før det tjener et formål at bakke op. I dette tilfælde har Enhedslisten medvirket til at sælge ud af borgernes ret til indflydelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her