Læsetid: 2 min.

Gaullismen følger generalen

5. maj 1999

Det klassiske franske højre er på hælene, gaullismen følger sin herre i graven

FRANKRIG
Den 28. april var det allerede 30 år siden Charles de Gaulle, Frankrigs 1. præsident under Den 5. Republik, og leder af modstanden mod den tyskvenlige Vichy-regering under Anden Verdenskrig, tvunget af omstændighederne tog afsked med præsidentposten, idet han smækkede med døren og tænkte sit om dét utaknemmelige Frankrig, der kun i ringe grad havde forstået ham og hans store planer for fremtiden.
Dagen før, den 27. april 1969, havde der vist sig at være et flertal af nej-stemmer ved en folkeafstemning om en inddeling af Frankrig i regioner, og om en reform af Senatet.
De Gaulle fik efter dette nederlag ca. halvandet år til at skrive videre på sine me-moirer og til at være 'privatmand', inden døden overraskede ham den 9. november 1970.

Ingen fælles højreliste
Nu er så også gaullismen ved at gå heden og følger sin herre i graven med en generations forsinkelse: Det er Phillippe Séguin, den tidligere formand for det franske parlaments Assemblé Nationale og én af højrefløjens mest prominente ledere, formand for partiet Rassemblement pour la République (RPR), der i et håndskrevet brev af 16. april meddeler, at han trækker sig som formand for RPR og renoncerer på sit spidskandidatur for en fælles europæisk højre-liste til det kommende valg til Europaparlamentet.
Præsident Jacques Chirac er næppe utrøstelig over Séguins sortie, idet det huskes, hvorledes Séguin tog magten i partiet RPR (som Chirac havde grundlagt i december 1976 med hjælp fra Charles Pasqua) efter højre-fløjens store nederlag ved sidste parlamentsvalg, hvor venstrefløjen under ledelse af Lionel Jospin som bekendt kom til magten.
Det var præsident Chirac, François Mitterrands efterfølger på posten i 1995, der havde udskrevet valg i utide, i håbet om at kunne indkassere en mandatgevinst.

Det ser skidt ud
Efter valget fremstod således Séguin som en mulig rival til Chirac ved det næste præsidentvalg i 2002. Men nu er højrefløjen mere splittet end nogensinde, og hvis de Gaulle fra sit nuværende opholdssted følger med i stort og småt histneden, vil han have det skidt med, hvad han ser:
*Et Frankrig, som har stillet sine væbnede styrker under NATO-kommando.
*Et Frankrig uden nogen 'gloire', hvor Generalens barnebarn, Charles de Gaulle Junior-Junior har meddelt, at han stiller op på Le Pens yderste-højrefløjs-liste til Europaparlamentsvalget.
*Et Frankrig med megen arbejdsløshed og etniske spændinger.

Ingen arvtager
I den givne situation er det svært at se, at der skulle være mange arvtagere til at videreføre det splittede bo efter den mand, der i sin berømte tale over BBC fra London, den 18. juni 1940, stolt og selvbevidst opfordrede sine landsmænd til at sætte sig op imod den tyske besættelsesmagt og op imod den lovlige (men næppe legitime) statsmagt personificeret ved Pétains Vichy-regering:
"Frankrig har tabt et slag, men det har ikke tabt krigen.
Kampen fortsætter!"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu