Læsetid: 6 min.

Kroner og ørestaden bør til revision

Debat
5. maj 1999

Kære Rigsrevision, hvor galt er det fat med metroen? Lad os få en egentlig forvaltnings-revision

SJUSK
Ørestadsselskabets indbyggede konstruktions- og systemfejl bliver tydeligere og tydeligere efterhånden, som projektet afspores. Det eneste, den nye bestyrelsesformand i dag kan sige med sikkerhed er, at mini-metroens forventede start foreløbig er udsat med mere end to år - hvilket bestyrelsen har taget til efterretning! Størrelsen af den samlede regning, der om få år bliver udskrevet til skatteyderne, er der ingen, der kan sætte tal på.
Og sådan har det i øvrigt været, lige siden den daværende planlægningschef i DSB, Anne Grete Foss, første gang indviede en sluttet kreds i Würtzen-udvalget om metroen, der fuldt og helt skulle betales af salget af statens og kommunens forblæste arealer på Amager Fælled - alt sammen pakket ind i en uigennemskuelig selskabskonstruktion.
Da Lov om Ørestaden blev fremsat af finansministeren og vedtaget i 1992, skete det også helt uden seriøse beregninger over de økonomiske konsekvenser. Både indtægter og udgifter var grebet ud af den blå luft med det politiske formål at kunne argumentere for, at projektet ikke ville komme til at koste skatteyderne en eneste krone.
Det er imidlertid kun en finansminister, der kan slippe levende fra at fremsætte en lov, hvor der ikke er regnet på, om den kommer til at koste samfundet 5, 10 eller 15 milliarder kroner(!) Budgetbisse-funktionen kortsluttes nemlig, når det er dem selv, der laver illusionsnummeret og opfinder nogle medgørlige tal, der kan få det hele til at se tilforladeligt ud, og ende op med et pænt lille rundt nul efter 10-15 år og derefter give overskud. Dermed blev den første konstruktions- og systemfejl fuldbyrdet.

Ingen faglig indsigt
Derefter blev de videre beslutninger og checkhæftet overdraget til en politisk udpeget bestyrelse - der som en af sine første handlinger ansatte Anne Grete Foss som administrerende direktør. Der var i øvrigt ingen i bestyrelsen, som havde faglig indsigt i gennemførelsen af store infrastruktur- og trafikprojekter. Der kunne nu tegnes videre på skitserne fra Würt-zen-udvalget. Opgaven blev overdraget til det vidtfavnende ingeniørfirma COWI. Resultatet blev en rapport, der skulle belyse fordele og ulemper ved forskellige trafiksystemer, metro, light-rail, moderne sporvogne.

Den førerløse metro
På forunderlig vis kunne COWI med små taknemmelige tal vise, at den førerløse mini-metro var det absolut bedste valg. Bestyrelsen tilsluttede sig efter et kort møde i 1994 COWI's anbefaling - som det i øvrigt med små bogstaver blev oplyst var foreløbig! Offentligheden fik først kendskab til denne rapport, efter at beslutningen var truffet. Det har Anne Grete Foss efterfølgende beklaget, men hvis uvildige og hæderlige fagfolk havde fået fingre i COWI's rapport, inden den var blevet forelagt for bestyrelsen til godkendelse, var den med stor sandsynlighed blevet pillet fra hinanden og stemplet som et 'politisk' bestillingsarbejde forklædt som en 'objektiv' faglig/teknisk rapport. Dermed blev den anden konstruktions- og systemfejl fuldbyrdet.

Viden hentes 'udefra'
Alle de pæne små tal i COWI's rapport er blevet dementeret af virkeligheden - men det er der ingen, der ønsker at forholde sig til i dag, det er jo 'historie', og den kan man altid grave i. COWI har i den mellemliggende periode ramt en veritabel 'guldåre'. Hver gang der skulle besvares et spørgsmål af teknisk karakter, er COWI nemlig blevet spurgt og har for få tusind kroner i timen fabrikeret et 'passende' svar. Ørestadsselskabet valgte nemlig fra starten en model, hvor næsten al den tekniske og faglige ekspertise lå 'uden for huset' i diverse konsulentfirmaer.
De har indtil nu modtaget en lille halv milliard for deres indsats - og med de seneste forsinkelser er Ørestadsselskabet blevet en sikker indtægtskilde mange år ud i fremtiden. Havde bestyrelsen valgt et andet og på forhånd afprøvet trafiksystem i 1994, ville COWI's rådgivning have antaget en langt mere beskeden karakter.
Konstruktions- og systemfejlen har bestået i, at bestyrelsen ikke i tide har indset sine egne begrænsninger og sikret sig, at beslutningsgrundlaget var i orden - bl.a. ved at inddrage offentligheden og ved at sikre sig uvildig og uangribelig fagkundskab.
Nå - minimetroen kom i licitation, og COWI fik overdraget opgaven med at vurdere de forskellige tilbud. COMET og Ansaldo fik som bekendt opgaven i 1996. Siden er det gået skævt, måned for måned. Budgettet er eksploderet, og tidsplanerne er revideret gang på gang på gang. Indtil for få måneder siden var beskeden, at det gik fint, og at der kun var mindre forsinkelser. Det er der vist ingen, der tror på længere.
Efter et vedholdende arbejde i Folketinget, er det omsider lykkedes for bl.a. SF at få bragt en del af problemerne op til overfladen. Ministeren har i et brev til Folketinget beklaget, at regeringen i sine mange svar har tegnet et alt for optimistisk billede af projektet - og bestyrelsen har fået ny formand, ligesom den for første gang er blevet tilført personer med faglig indsigt i de problemer, der behandles på bestyrelsesmøderne. Der mangler dog fortsat bestyrelsesmedlemmer, der har forstand på det jernbanetekniske - og det kan vise sig at blive meget dyrt.
Den ene side af problemkomplekset handler således om de galopperende udgifter og den manglende styring af projektet - det kan som nævnt blive dyrt og ende et pænt stykke på den forkerte side af de 10 milliarder, der vel i dag er det mest realistiske bud.

Gaver fra staten
Den anden side af problemkomplekset handler om det manglende grundsalg til private. Anne Grete Foss hævder fortsat, at man er forud for tidsplanen. Det er også rigtigt, hvis man tager udgangspunkt i den sidst reviderede tidsplan og ikke den oprindelige! Men forklaringen er bl.a., at de har fået for-æret nogle havnearealer af staten/kommunen - kvit og frit. Finansministeren, som for et år siden valgte at overdrage ansvaret for Ørestadsprojektet til trafikministeren, regner ellers ikke med, at noget er gratis. Alternativet havde været, at staten/kommunen havde solgt grundene og derefter foræret pengene til Ørestadsselskabet. Men så var det selvfølgelig blevet tydeligt, at Ørestadsselskabet allerede er kommet på finansloven.
De mange offentlige institutioner, som man planlægger at flytte ud i Ørestaden, har også kun et sted at hente deres penge - nemlig hos skatte- og licensbetalerne. Lad os derfor kalde det, hvad det er: statstilskud, statstilskud og statstilskud. SF har ikke betænkeligheder ved at finansiere kollektive trafikprojekter over statsbudgettet, og vi har aldrig krævet kompenserende motorveje i Jylland eller på Fyn. Vi har derimod vedholdende krævet, at man tænker sig grundigt om, og at offentligheden bliver inddraget hele vejen igennem.
Hvis befolkningen var blevet stillet spørgsmålet: Vil du over skatterne være med til at betale for en mini-metro i København, med små korte tog og få stationer, med et system der er behæftet med fejl og med et anlægsbudget på den forkerte side af 10 milliarder, og vil du over skatterne betale overpriser for at få flyttet offentlige institutioner ud på en for-blæst mark på Amager for nødtørftigt at få fremskaffet penge til at betale renteudgifterne? - så er jeg ikke sikker på, at champagne-propperne var sprunget rundt omkring i de små hjem.

Afsporet projekt
Skatteyderne har derfor et helt berettiget krav på at få en ordentlig forklaring. Rigsrevisionen har mulighederne og ressourcerne til at afdække alle de konstruktions- og systemfejl af såvel politisk som teknisk/administrativ karakter, der fra første færd har afsporet projektet. Noget helt andet er så, om Henning Christophersen kan få lappet projektet så meget sammen, at det kommer op at køre - det bliver ikke nemt, men han kan godt regne med SF som en konstruktiv (men kritisk) medspiller.
Vi skal være de første til at melde os ved 'pumperne', nu hvor det omsider er alment kendt, at 'skibet er sprunget læk'. Men tag ikke fejl, vi vil slå hårdt ned på nye sø- og bortforklaringer.
De har allerede kostet skatteyderne et ukendt milliard-beløb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her