Hvad er krige?
4. MAJ - Apropos lederen d. 3. maj. På rejser har jeg bl.a. undervist på kurser i Kroatien, hvor man lider under såkaldte etniske konflikter og udrensninger.
Konflikterne der eller i nabo-områder som f.eks. Bosnien er fremkaldt af nabohad, men er skabt af udefrakommende overordnede, centralistiske og autoritære interesser. I Kroation og Bosnien imellem Tujdmann og Milosovic, i Indien særligt imellem de store landsdækkende partier, Kongrespartiet og det Hinduistiske parti. Mekanikken er, at man skaber lokale konflikter ved at sende bander ind og systematisk terroriserer etniske grupper på skift, for at sikre egne imperalistiske interesser - den etniske argumentation er et skalkeskjul eller i det mindste kun en delvis forklaring, ligesom den humanitære er det.
En nylig udkommen rapport: FN's World Institute for Development Economics Research rapport om Social and Economic Policies to Prevent Complex Humanitarian Emergencies, bekræfter dette.
Den bekræfter også, at den parlamentariske demokratiform vi ellers gør os til talsmænd for her i landet som den absolutte, i mange sammenhænge tværtimod virker ekskluderende og konflikt-skabende på mindretalsgrupper gennem sit stemmeprincip om 51 procents flertal.
Når vi så taler vindere, kan vi også se på de konkrete historiske forløb:
Den Anden Verdenskrig og sejrherrenes hjælpeprogrammer, bl.a. Marshallhjælpen, gjorde det amerikanske økonomiske system til det dominerende.
De jugoslaviske krige har foreløbig gjort vestlige interesser dominerende i Slovenien og Kroatien. Den første butik der åbnede i Knin efter at serberne var smidt ud, var Deutsche Bank.
Krigen i Kosovo er ligeledes fremkaldt af eksterne interesser, og kampen om sjæle og markedsandele, samt de store kontrollerende investeringer i genopbygningen. Dette bør lige så lidt forbigå vores opmærksomhed som de grusomheder en krig altid udspiller.
Men, hvis vi kunne forsøge at se hele det konfliktfyldte spektrum og lære af samspillet mellem interesser, havde vi måske en chance for at skabe krisestyringesystemer der kan andet end udpege superskurke til almindelig og særskilt afstraffelse.
Tony Andersen
Sdr. Boulevard 53, 2.th.
1720 København V
Slet ikke mit menneskesyn
4. MAJ - 'Lurvethedens lov' kalder Informations lederskribent den 4. maj regeringens netop vedtagne nødlov for de fordrevne Kosovo-albanere. Det er meget svært at genkende loven i lederskribentens fortolkning. Men det kommer sig vel af, at lederskribenten har det udgangspunkt, at de fordrevne fra Kosovo straks skal tvinges til integration fra første dag i Danmark. Den holdning kan man naturligvis have, men det berettiger ikke til at tillægge mig et menneskesyn, der er helt umuligt at genkende. Det bliver jeg nødt til at sige.
Vi har skræddersyet nød-loven til smidigt at kunne hjælpe - i første omgang - 1.500 nødlidende fra Kosovo. Men en ny beslutning om antallet vil gøre det muligt hurtigt at evakuere endnu flere.
Det drejer sig om især om at hjælpe familier med små børn, syge og gamle. Smidigheden i loven ligger i, at de fordrevne straks og automatisk får midlertidig beskyttelse. De fordrevne får f.eks. også mulighed for at tage arbejde, og vi kan i det hele taget tilpasse vilkårene til de behov de kan få, afhængigt af længden af deres ophold her i landet. Min grundholdning er altså, at vi skal tage godt imod de fordrevne og hjælpe dem bedst muligt. Alle andre fortænkte sammenligninger og fortolkninger må stå for kritikernes egen regning.
Thorkild Simonsen
indenrigsminister
Sikkerhedsnet?
2. MAJ - Ifølge Karen Jes-persen, socialminister, andre politikere og ministre, nationale og internationale såkaldte undersøgelser, har Danmark et godt socialt sikkerhedsnet. Det er der mange danskere, der kan dementere.
Undertegnede kender også én, der bevisligt og dokumenterbart kan stille sig om i denne alenlange kø af dementier. Det er nemlig blevet lovligt at sulte i Danmark. Hva' behar? Jo, såmænd:
Enlig dagpengeforsørger har en voksen søn, der flytter hjemmefra. Hun er gudskelov medlem af tre forskellige boligselskaber med ca. 20 års anciennitet i dem alle. Det skulle ikke blive et problem at finde en billig lejlighed i stedet for boligen, der er blevet alt for dyr (5.440 kr. månedligt) og med en alt for ringe boligsikring nu, hvor hun er alene. Det bliver det. Bytte er der heller ingen, der vil. Kommunen kan slet ikke hjælpe, får hun at vide. I nogle måneder bliver det nødvendigt med noget der hedder Akut Hjælp, så hun kan få mad på bordet. Men så en dag får hun at vide af sagsbehandleren, at hun (sagsbehandleren) har fået skældud af sine chefer, for man må ikke give akut hjælp i flere måneder. Det betyder, at den fattige fhv. eneforsørger i april måned 1999 på grund af udgifter til husleje og a-kasse har et rådighedsbeløb på 600 kr.
Alt er i skønneste orden meddeler Socialforvaltningen i kommunen, den overholder både den og den lov, og den og den paragraf. Jeg behøver vel ikke at understrege, at pågældende ikke har haft økonomi til på nogen måde at kunne spare op, eller været i stand til at leve over evne det sidste år, idet rådighedsbeløbet har ligget på mellem 1.500-2.100 kr. månedligt.
Overskrifterne for den danske, EU-harmoniserede sociallovgivning 1998 lyder således: Går den, så går den.
Inge Vibe Andersen
Hedelyngen 67
2730 Herlev.
