Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

18. maj 1999

Hvad mænd helst vil ha'!
11. MAJ - Undertrykkelse er f. eks. vold og skat, men porno kan ikke undertrykke og slet ikke, som Rikke Skaaning Nielsen (Information den 8. maj) mener, med risiko for "artens overlevelse" - for formerings-sex påvirkes slet ikke af erotik og porno.
Frigørelse vedrørende fornøjelses-sex er smukt på skinner, og mobningen er begrænset til pædofile, samt til statlig censur af programflader, så tv-stationer ikke kan sende porno på alle de tider de vil, inklusive om dagen, eller eventuelt lade nyhedsoplæsere være topløse.
Rikke Skaaning Nielsen benægter, at matriarkat spiller ind.
Hvad kan man så give som forklaring på, at producenterne ikke laver, hvad mænd helst vil have?
(Fork. af red.)

Bo Warming,
BjelkesAlle46,
2200 København N

USA's lange bombe-liste
12. MAJ - Siden Anden Verdenskrig har USA kastet bomber over:

Kina 1945-46
Korea 1950-53
Kina 1950-53
Guatemala 1954
Indonesien 1958
Cuba 1959-60
Congo 1964
Peru 1965
Laos 1964-73
Vietnam 1961-73
Cambodja 1969-70
Guatemala 1967-69
Grenada 1983
Libanon 1984
Libyen 1986
El Salvador 1980'erne
Nicaragua 1980'erne
Panama 1989
Irak 1991-99
Sudan 1998
Afghanistan 1998
Jugoslavien 1999
(Kilde: William Blum, Z-net).

Steen Sohn
Ole Rømers Gade 98
8000 Århus C

Demagogi i debatten
13. MAJ - Kåre Fog anklager mig i artiklen 'Demagogisk talmagi' for ikke at formå at gennemskue Lomborgs demagogi.
Jeg vil gerne understrege, at jeg er grundlæggende u-enig med Lomborg. Jeg påpegede blot - i debattens ærinde (og dermed lidt naivt måske) - at Lomborg altså også havde nogle selvstændige argumenter på debatmødet den 3. maj. Det fremgik ikke af David Rehlings artikel 'Lomborg i angrebslystent forsvar'.
Det angrebslystne fra Lomborgs side var bl.a. en anklage om, at miljøfolk er nogle romantiske sværmere, som ikke vil bruge tal.
Min mening var ikke at forsvare denne tvivlsomme påstand.
Mit ærinde var at påpege, at argumentet var der, og at det er en vigtig tvist - også set fra miljøbevægelsens side. Fog går også selv i krig med netop Lomborgs romantikerargument.
Det støtter jeg Fog i, men Lomborgs anklager har da lov til at komme til orde.
Ellers er han ikke den eneste demagog i 'debatten'.

Olaf Corry
Livjægergade 35, 3. tv
2100 København Ø

Leder forklædt som reportage
13. MAJ - Jeg måtte tjekke en ekstra gang, at David Rehlings reportage (10. maj) fra miljødebat-mødet på Århus Universitet rent faktisk omhandlede det møde, som jeg overværede.
Information har på et tidligt tidspunkt gjort opmærksom på avisens kritiske holdning til Bjørn Lomborg - en holdning som er fuldstændig legitim.
Dog kunne man ønske, at avisens læsere blev gjort opmærksom på, hvornår der er tale om en redaktionel holdning, fremfor at denne fremføres gennem en selektiv og meget farvet 'reportage'.
Rehling citerer således gladeligt Lomborgs kritikere, uden at han i samme omfang citerer Lomborgs svar, og de gange hvor Lomborg bliver citeret, er det typisk for et svar på et andet spørgsmål.
Hvis Informations kritik mod Lomborg er vægtig nok, bør den kunne stå alene uden at skulle forklædes!

Ida Pagter
Kristensen
Marstrandsgade 34, st
8000 Århus C

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu