MD's næsten-monopol på mælk betyder, at forbrugerne risikerer højere priser, lavere kvalitet og ringere produktudvikling
MÆLKESKÆG
Mejerikoncernen MD har i nogen tid brugt sloganet "MD - en naturlig del af din hverdag." Et slogan, der lyder smukt, og som måske sælger varen. Men skal der være en vis sandhedsværdi og ærlighed i et slogan, bør mejeriet lave sit om. Efter fusionen mellem MD Foods og Kløver Mælk sidder mejeriet på cirka 95 procent af mælkemarkedet. Samtidig har MD indgået en frivillig aftale med Konkurrencestyrelsen, der på grund af manglende juridisk binding i det store og hele betyder, at mejeriet kan gøre som det lyster.
Så fremtiden kan vise sig at passe glimrende til følgende slogan: "MD: En del af din hverdag du ikke kan undgå." Valgfriheden er væk og konkurrencen har ikke på noget tidspunkt været i sigte.
Bod og andre sanktioner
Der er flere problemer i den aftale som Konkurrencestyrelsen og MD har indgået. For det første er der ingen muligheder for at håndhæve aftalen. Her ville det have været stærkt ønskeligt, om der var indført et krav om bod og andre sanktioner i tilfælde af aftale-brud.
I stedet har konkurrencestyrelsen og hermed også erhvervsministeren udvist stor tillid til, at MD naturligvis vil holde ord! Og skulle det vise sig at være en forkert tillidserklæring, er det bare ærgerligt: Aftalen har ingen juridisk binding.
For det andet er der problemer med 'mærke-varerne'. Der ligger i aftalen ikke noget krav til MD om, at de skal levere deres såkaldte mærkevarer til de butikker, der også handler med andre mejerier. Konsekvensen af det kan blive, at MD nægter leverancer af de produkter der sælger godt, derfor siger butikkerne nej til at handle med andre mejerier. Hvad slutresultatet bliver kan de fleste nok gætte sig til.
For det tredje er der ingen sikkerhed for, at de små uafhængige mejerier kan levere til de butikker, som de ønsker. Det kan udmønte sig i, at MD begrænser butikkernes frihed i form af belønninger, prisaftaler, bindinger i kontrakter osv., der vil binde butikkerne til et enkelt mejeri.
For det fjerde er der ingen priskontrol i aftalen. Så skulle MD nu få lyst til at hæve priserne, er der kun et at sige til forbrugerne: Værsgo' at betale ved kasse 1.
Alle EU-lande med undtagelse af Danmark og Luxembourg har en lovgivning for fusionskontrol. Det indebærer, at myndighederne i disse lande kan gribe ind over for fusioner af store selskaber, som svækker konkurrencen eller sætter den helt ud af kraft.
Pinligt for Danmark
Indgrebsmulighederne består i et decideret forbud eller i at opstille en række betingelser, som det fusionerede selskab skal opfylde som forudsætning for godkendelse. EU kontrollerer fusioner med en omsætning over 37 milliarder kroner. Vi står altså i Danmark i den pinlige situation, at kun når vi kan trække på EU's konkurrencemyndigheder, kan den effektive konkurrence sikres. Når vi er på egen hånd, må vi nøjes med den svage danske konkurrencelov uden muskler.
Erhvervsministeren har flere gange sagt, at hensigten bag den nuværende konkurrencelov er at skabe en konkurrencelovgivning i Danmark, der flugter med EU-lovgivningen.
Men realiteten er, at det ikke er lykkedes. Vi skal ikke nødvendigvis efterligne EU-lovgivningen altid. Men her ville det være en god ide, bl.a. fordi vi pt. ikke har nogen fusionskontrol. Vi er heller ikke på linje med EU, når det drejer sig om forbud mod misbrug af dominerende stilling.
Hvor man i EU-systemet lægger op til, at hammeren falder første gang, der bliver konstateret misbrug af dominerende stilling, har vi en alt for slap holdning til det i Danmark. Det indebærer, at når endelig myndighederne opdager misbrug, løfter de bare pegefingeren og siger: Det må I ikke! Og så sker der ikke mere, medmindre man laver det samme misbrug inden for en periode af fem år.
Her mener SF, at vi har brug for at hammeren falder med det samme. Det vil alt andet lige have en præventiv karakter, som ikke findes i lovgivningen i dag.
Erhvervslivet beskyttes
Der mangler også en effektiv kontrol med de konkurrencebegrænsende aftaler. Konkurrencerådet er for stort og der er en overrepræsentation af medlemmer, der har direkte eller indirekte interesser i at beskytte det erhvervsliv, de er sat til at kontrollere.
Et område der er påtalt og dokumenteret fra mange sider, inklusive medlemmer af Konkurrencerådet. Endelig har det været nævnt, at sagsbehandlingstiden i Konkurrencestyrelsen i nogle tilfælde er op til tre år.
Med bare en lille smule logisk sans, kan man sige sig selv, at man ikke kan lave nogen særlig effektiv kontrol med forbud mod f.eks. konkurrencebegrænsende aftaler, når man er tre år om at gennemgå de indsendte aftaler.
Der er grund til at se på de organisatoriske forhold i mejeriforeninger, mælkeudvalg osv., hvor det er den dominerende virksomhed (læs: MD), der sidder på samtlige beslutningsprocesser inden for området.
Dermed er MD i stand til at gennemskue situationen på markedet, også hos sine små konkurrenter; uden at noget tilsvarende gør sig gældende for de små konkurrenters gennemsigtighed over for de store, der på en lang række områder inden for distributionen kan genere sine små konkurrenter på helt urimelig vis.
Borgerlig afvisning
Konsekvensen af den ringe konkurrencelov er, at forbrugerne og samfundet som helhed bliver tabere. Det sker i og med at forbrugerne risikerer højere priser, lavere kvalitet og ringere produktudvikling, når monopolet har skaffet sig af med enhver form for konkurrence på hjemmemarkedet. Og samfundsøkonomien må lide under tab af arbejdspladser og velfærd, fordi monopolet er ineffektivt.
SF fremsatte i marts måned et beslutningsforslag om at ændre konkurrenceloven, så den effektive konkurrence kan sikres. De borgerlige ordførere afviste at ændre i konkurrenceloven.
Så deres hellige mantra om at konkurrence er godt, gælder altså ikke når vi taler det private erhvervsliv. Erhvervsministerens kommentar var, at det godt kan være vi skal ændre konkurrenceloven, men den skal lige blive lidt ældre.
Så mens vi venter på ministeren, kan vi gå på indkøb og glæde os over, at vi ikke behøver vælge mellem forskellige mejeriprodukter. Konkurrencen har nemlig afskaffet sig selv og derved forbrugernes frie valg.
Længe leve liberalismen?
