Læsetid: 3 min.

Mickey Mouse har fået skæg

Debat
21. maj 1999

Den uskyldige barndom er ovre, nu skal parlamentet til at arbejde

EU
En samling mennesker med store sorte ører og en svirpende hale - det billede toner frem på nethinden hos mange stemmeberettigede danskere, når ordet 'Europa-Parlament' bliver nævnt.
'Mickey Mouse-Parlamentet' blev forsamlingen i 80'erne døbt af Margaret Thatcher, og betegnelsen er blevet hængende lige siden - som symbol på et forum, der overhovedet ikke har indflydelse på EU og kun bruger sin tid på pinligheder og indbyrdes skænderier.

Medlemmers snyderi
Det er hip-som-hap, lyder konklusionen med tilføjelsen: Derfor behøver jeg nok ikke stemme - og gør dermed mindre skade. Der er alligevel ingen, der repræsenterer mine synspunkter i Strasbourg. Sådan kan det også ofte se ud, når Parlamentet betragtes via medierne, der beretter om medlemmers snyderi med diverse tilskudsordninger til kontorhold, rejser og ulempetilæg, samt nepotisme ved ansættelse af EU-lønnede sekretærer. Det er imidlertid ikke hele sandheden om Parlamentet, der især efter Amsterdamtraktaten - som trådte i kraft 1. maj - har fået vidtrækkende indflydelse på størstedelen af lovgivningen, der udformes i EU. Sandheden er, at der er basis og brug for en stærk rød-grøn strømning i Parlamentet.
Styrkelsen af Parlamentet drejer sig ikke bare om, at parlamentarikerne kan trække i nødbremsen over for en Kommission kompromitteret af manglende kontrol og interesse for, hvordan deres kontorer arbejder. Det har de kunnet i mange år.

Tommelfingeren nedad
Derimod skal Parlamentet nu høres om langt størstedelen af direktivforslagene fremsat af Kommissionen. Vender et flertal af parlamentarikerne tommelfingrene nedad, skal Kommissionen ændre i forslaget i dialog med Parlamentet. Mickey Mouse-Parlamentet er ved at få skægstubbe på hagen og blive mere voksent.
Dermed er det ikke fuld-stændigt ligegyldigt, hvem der sidder dernede, som det ofte bliver påstået.
Ses det i sammenhæng med, at en række traditionelt venstreorienterede politikområder har fået større plads i EU via Amsterdamtraktaten, bliver det ekstra vigtigt at holde den socialistiske tunge lige i munden. Områder som beskæftigelse, miljøpolitik, forbrugerbeskyttelse og åbenhed har nu en stærkere placering i traktat-teksterne, men dermed er Paradis ikke om næste hjørne.
De sætninger i teksterne skal bruges som murbrækkere for en rød-grøn udvikling - og her er det sørme' vigtigt, at det er en socialist og ikke en fremskridtsmand, liberalist eller konservativ, der svinger forhammeren.
Taler vi om en aktiv beskæftigelsespolitik, skal vi nok ikke forvente, at liberalisten overhovedet gider løfte hammeren til slag på en måde, som socialister bryder sig om.
Men det er vigtigt at få drejet politikken i den rigtige retning i et EU med 18 mio. arbejdsløse.
Det betyder igen, at der - lige som i Folketinget, amtsrådet eller kommunalbestyrelsen - må indgås alliancer, der styrker de rød-grønne kræfter i Parlamentet.
Ikke bare for at påvirke Kommissionens forslag, men også for at presse de overvejende socialdemokratiske regeringer i medlemslandene til at sætte de føromtalte emner øverst på dagsordenerne i Ministerrådet.

Regneark og talepapir
Det øgede spillerum for de venstreorienterede mærkesager giver dermed politikerne en oplagt mulighed for at sætte de politiske visioner i centrum i EU-debatten frem for - som nu - at lade økonomernes regneark være talepapir i mangt et indlæg.
Vi må erkende, at Mickey Mouse har fået skæg, og det nu handler om, hvordan det skæg skal klippes, så han på bedst mulig måde er klædt på til at sætte sig igennem med en venstreorienteret politik over for omverdenen.
Det kræver til gengæld, at der den 10. juni bliver valgt parlamentarikere, der vil udnytte rammerne inden for EU til søsætning af politiske visioner - og ikke kun forhalingsforsøg, der ensidigt går ud på at bremse Parlamentets indflydelse på noget som helst, af misforstået hensyn til den nationale suverænitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her