Afsættelse af Milosevic samt langsigtet økonomisk hjælp som vejen til fred i Kosovo
Om krigen
Vi står fast på, at Jugoslavien skal integreres i Europa. Vejen til Europa er den eneste vej, der vil hjælpe vort land med at løse dets betydelige problemer og opbygge varig fred og stabilitet i hele regionen. Det er svært at forestille sig nogen form for økonomisk eller politisk fornyelse i Jugoslavien uden en utvetydig og langsigtet international støtte.
Kun et demokratisk og stabilt Jugoslavien kan skabe stabilitet på Balkan. Vi vil gerne her understrege, at de demokratiske politiske kræfter i Jugoslavien står fast på dette mål.
Det første, der skal gøres, er at standse krigen, sikre flygtningenes tilbagevenden og gennemføre en politisk løsning i Kosovo, som omfatter udstationering af en international styrke. Men hvis en varig fred skal tilvejebringes, må omverdenen gøre mere end blot løse Kosovo-krisen. Den militære intervention i Kosovo har ført til nye problemer, uanset om det var tilsigtet eller ej. Med sin intervention har Vesten påtaget sig en del af ansvaret for at finde løsninger på disse problemer.
Samtidig må Jugoslavien gøre sig intense anstrengelser for at opnå omverdenens tillid og genvinde det moralske omdømme, der er gået tabt på grund af Kosovo.
Endnu inden krigen er forbi, bør det internationale samfund klart og utvetydigt erklære, at demokratisk og økonomisk genopbygning i Jugoslavien er dets officielle og bindende politik. En sådan erklæring vil give nyt håb til borgerne i vort land, og opmuntre til en forvandling af det politiske landskab. Den onde politiske cirkel, som de sidste 10 år eller mere har ført vort land ud i denne tragedie, må brydes.
Hvis krigen slutter med en underskrift på en fredsaftale og med den samme ledelse - dvs. Slobodan Milosevic - ved magten, vil tragedien og volden fortsætte.
Jugoslaviens stabilitet er afgørende på grund af landets størrelse og geografiske beliggenhed, og dets indflydelse på stabiliteten i Bosnien-Hercegovina, Makedonien og Albanien.
Til dato har den internationale strategi over for Jugoslavien i alt væsentligt be-stået i krisestyring, mens krisens rødder er blevet ignoreret. En ny strategi skal pege fremad og sigte på at indføre demokratiske institutioner, fremskynde den økonomiske genopbygning og opmuntre til regionalt samarbejde.
Demokrati kan kun indføres i forbindelse med en gennemgribende politisk reform i Serbien og resten af Jugoslavien. Det indebærer frie og fair valg, styrkelse af Serbiens demokratiske opposition, et tæt samarbejde med den demokratiske regering i Montenegro, fuldstændig isolation af udemokratiske kræfter, og oprettelse af en international instans, der kan bistå med at overvåge de politiske forandringer.
Respekterede europæiske politikere med tidligere erfaring fra Balkan - f.eks. den tidligere spanske ministerpræsident Felipe Gonzalez, den tidligere østrigske kans-er Franz Vranitzky og den tyske socialdemokratiske veteran Hans Koschnick - kan arbejde i en sådan kommission under OSCE.
En hurtig økonomisk genopbygning på Balkan vil kun være muligt med en eller anden variant af Marshall-planen. Løftet om bistand udefra vil hjælpe demokratiets sag i Jugoslavien ved at dæmpe den vrede, der vil findes i befolkningen i lang tid endnu.
Det bliver svært for den demokratiske opposition at fungere efter NATO-interventionen, fordi folk er tilbøjelige til at opfatte os som en del af det Europa - og det Vesten - som har bombet os, ødelagt broer, veje og fabrikker, og dræbt civile.
Men der er håb for de demokratiske kræfter. Milosevic' politik står over for sin undergang, og det giver os en svag chance for at opbygge noget nyt på ruinerne. Hvis der kan komme noget godt ud af de ulykker, der nu overgår os, er det chancen for - med international hjælp - at skabe en ny begyndelse for Jugoslavien.
Milo Djukanovic er ministerpræsident i Montenegro. Zoran Djindjic er leder af Det Demokratiske Parti i Serbien.
Oversat af Birgit Ibsen.
