Læsetid: 4 min.

Økologisk betalingsbalance

27. maj 1999

Ny trend i det offentliges ideologi på vej

OFFICIØST
Et opgør er på vej. Enkelte sjæle i statsadministrationen er holdt op med at bøje sig for vinden. Den hidtidige trend fra Finansministeriet er efterhånden, i kraft af dens massive overmagt, begyndt at udstille sig selv og kamme over.
Moden skifter. Hos akademikere, der dominerer statsapparatet, ligger moden overvejende i teorier, ikke i tøjet: Man griner lidt af den måde, de tænker på ovre i det andet ministerium, finder den kikset og antikveret. 'Dannelsesprædikanterne', som man engang omtalte folkene i det engang højskolefikserede Undervisningsministerium.
Men det er jo den virkelige verden: Der er også praktiske fordele ved at lægge sig i front ideologisk (undskyld udtrykket). Man kan gøre indhug i de andre ministerier, forklare dem sammenhængen og få flere og bedre stillinger til sit eget.
Det er altså ikke bare trend for trendens skyld, det er det aldrig: Læser man Lacan på universitetet eller går i baggy-pants i Herstedvester, scorer man sgu konkret på det. Og på ministeriernes gange kan man score noget langt federe end sex: Magt.
Det ved vendekåberne, de er altid det bedste eksempel, i Herstedvester som på universitetet og i politik. Når bølgen er der, er de altid med helt oppe, længere fremme end de beskedne sjæle, der måske endda, forsigtigt, tror på det, der siges og skrives og tales om. Men når vinden aftager, er de væk: De skal ud at score.
I lang tid har Finansministeriet sat trenden og bredt sig udover andre måder at tænke på. Den massive grundsætning om betalingsbalancens nødvendige balance som forudsætning for alt andet, har længe vundet genklang og givet mening - i den grad, at det har været umuligt at formulere enhver intuitiv modvilje, nogen eventuelt har haft.
(Den første formulerede modvilje kom, da en eller anden i Miljøministeriet vrængede "idelogiens genkomst" ad en rapport, og senere blev forflyttet).

Ingen hurtige kroner
I den eksisterende medvind har det blafret med noget nær slogans om produktivitet, effektivitet og arbejdsstyrkens mulige afkast.
Folk skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, ud at arbejde, blive på arbejdsmarkedet, og deres ønsker gå i et med betalingsbalancens skiftende krav. ("Ellers er I selv ude om det: Så bli'r der ikke nogen velfærdsstat, og det ønsker I vel ikke?").
Der er til gengæld ingen hurtige kroner at hente i sabbatår, højskoler, personlig dannelse, religiøse kriser, eksistentiel arbejdsløshed og lignende velfærdsgoder, så væk med dem. De tager tid.
Men enhver mode, teoretisk trend og konkret magtinstrument kammer over og krænger sig selv ud, når den har nået toppen, befundet sig der et stykke tid, og der kun er faldet tilbage. Dens sidste udladninger ligner ufrivillige parodier. At det enkelte menneske skal indordne sig betalingsbalancen, ligner jo en eller anden murbrok af en totalitær ideologi, som intet almindeligt menneske kan tage alvorligt.

Økologisk grundsætning
Og nu er der altså spæde, men vedholdende embedsrøster rundt om i kontorerne, der er begyndt at messe en anden grundsætning: Den økologiske. Som udgangspunkt.
I Arbejdsministeriet er der kommet en forsigtig rapport om, at det nuværende arbejdsmarked måske overudnytter den eksisterende arbejdskraft i dens forskellige konkrete funktioner alt for ensidigt, og at dette på lang sigt måske fører til en udpinen af personligheden hos den enkelte, konkrete lønmodtager: Pædagoger, der ledes ved børn, præster, der hader Gud, rengøringsassistenter, der elsker støv, overordnede, der foragter de ansatte, og ansatte og aktiverede, der hader deres arbejde.

Måske færre fjernsyn
Den økologiske udnyttelse af arbejdskraften satser i stedet på at udnytte alle en persons ressourcer og sider af vedkommendes personlighed, da disse vil befrugte hinanden og på lang sigt give et mere livsdueligt menneske, samt mere robuste bånd menneskene imellem. Men måske færre fjernsyn: Den økologiske arbejdskraft arbejder mindre, men bedre.
I Undervisningsministeriet er der kommet en tilsvarende rapport om, at et ungt menneske, der dropper ud af uddannelsen for at ryge hash et par år og høre musik, ikke nødvendigvis ender med at være en udgiftskrævende post. Man skelner her mellem den tid, naturlige erfaringer kræver for at dannes, og det opskruede tempo, den formaliserede indlæring foregår i.
Hvis dette unge menneske senere beslutter sig for 'at blive til noget', vil vedkommende i mange tilfælde blive mere robust i det kommende erhverv. Det tidsmæssigt uendeligt krævende, tilfældigt indlærte pensum, livet har påført dette individ, vil vise sig at have en større 'bæredygtighed' i længden, end det, der ordineres under et uddannelsesforløb.
I Forskningsministeriet har en gammel flipper, der blev forflyttet fra Miljøministeriet, skrevet en rapport om, at det er kærlighed og velvilje, der holder samfundet sammen, og at uden dette bindemiddel falder tingene fra hinanden.
Han påpeger, at der ikke kan investeres i kærligheden ud fra ønsket om hurtige resultater, a la hurtig udslusning på arbejdsmarkedet fra uddannnelserne og øget og loyal produktivitet, når man havner der.

Ingen fråds
Han indrømmer, at ud fra den gældende diskurs synes dette netop ikke at kunne betale sig. Men siden han er en gammel flipper, går han mod et liv uden lejlighedsvist fråds og udvist gavmildhed.
Disse spredte røster er ved at sætte noget i skred, og de får lov til at arbejde upåagtet videre i fred.
Foreløbig - fordi de betonøkonomiske trendsættere og de politikere, der hidtil har været helt oppe på, hvad vej vinden hidtil har blæst i deres respiratoriske embedsapparat, tydeligvis ikke fatter, hvad der foregår. Man kan høre dem grine af dette 'økologiske hjernespind' og af de økologisk sindede embedsmænd, hvis slips ofte sidder skævt, og som tager barselsorlov ved førstgivne chance og ofte møder på arbejde uden pressefolder og nypudsede sko.
Men de er fremtiden, 'den nye muld', som det hed engang. Og jorden er ved at skride under de andre, men de ved det ikke endnu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu