Læsetid: 4 min.

Splittelse truer De Grønne

12. maj 1999

De tyske Grønne er ude i en identitetskrise, som kan få europæiske konsekvenser. I værste fald kan det betyde De Grønnes farvel til regerings-samarbejdet

POLITIK
NATO's bombardementer i Eks-Jugoslavien kom som lyn fra en klar himmel - både i bogstavelig forstand og i overført betydning - for de tre Grønne partier, der har indgået i et regeringssamarbejde indenfor NATO-alliancen. Det har på flere niveauer påvirket samarbejdet mellem Grønne politikere i Europa.
I sammenslutningen af de europæiske grønne partier, EFGP (European Federation of Green Parties), er man enige om, at man vil afskaffe NATO og WEU, og i stedet satse på et pan-europæisk sikkerhedssamarbejde, f.eks gennem OECD. Man er faktisk så enige om det, at det står skrevet i The Guiding Principles, det fælles idéprogram.

Uholdbar situation
Blandt andet derfor, har EFGP i en pressemeddelelse klart taget afstand fra NATO's bombardementer. Herved er der skabt en uholdbar situation for De Grønne partier i Tyskland, Frankrig og Italien, som har måttet tage et medansvar for bombardementerne.
Disse partier har klogeligt valgt ikke at indgå i en dialog med de øvrige europæiske grønne partier omkring den militære intervention på nuværende tidspunkt.
Tilsyneladende gør de dog deres indflydelse gældende på de pressemeddelelser, der udsendes fra den grønne gruppe i Europa Parlamentet. Her tages der nemlig ikke afstand fra NATO's bombardementer.
Den seneste pressemeddelelse fra denne gruppe, hvori man søger efter en fredelig løsning, men stadig ikke udelukker, at fortsatte bombardementer kan være nødvendige, har ført til, at EFGP-komiteens belgiske kasserer Jeff Leestmans har trukket sig ud af det politiske arbejde.
Dette meddelte Jeff Leestmans den 8. april, umiddelbart efter at have læst den omtalte pressemedelelse, der er underskrevet af den grønne gruppe i Europa Parlamentet, sammen med de tyske, de italienske og de franske grønne. Pressemeddelelsen havde overskriften: 'En troværdig våbenhvile forudsætter, at den etniske udrensning stopper fuldstændigt'.
Mange beklagede Jeffs beslutning, og der blev gjort adskillige forsøg på at samle alle grønne partier i Europa bag en fælles erklæring om krigen. Det lykkedes først efter, at komiteen havde været samlet i Kiev, hvor man den 28.april enedes om at udtale:
*Der er megen diskussion blandt de europæiske grønne partier - som i hele det europæiske samfund - når det drejer sig om NATO's bombardementer i Serbien og i Kosovo.
De Tyske Grønne og De Franske Grønne er gået ind for en støtte til bombardementerne. Imidlertid er et overvældende flertal af de 30 medlemspartier i den Europæiske Grønne Føderation modstandere af NATO's angreb, og opfordrer til et øjeblikkeligt stop for bombardementerne.
*Dette betyder ikke, at vi ikke kraftigt kritiserer den brutale undertrykkelse og overgrebene fra den Serbiske hær og de specielle politistyrker såvel som Slobodan Milosevic' etniske udrensningspolitik. Men vi kan ikke se, at en militær intervention kan løse Balkankrisen. Denne holdning er i overensstemmelse med vores vedtagne principprogram, som går ind for konfliktforebyggelse og politiske forhandlinger under FN's kontrol.

De Grønne og krigen
Denne resolution fik Jeff Leestmans til at tilbagekalde sin opsigelse. Han beklager naturligvis stadig dybt, at nogle af de mest magtfulde grønne partier foretrækker en militær løsning på konflikten. Men den opbakning til hans synspunkter, som resolutionen giver udtryk for, er nok til, at han stadig ser en mening i - inden for føderationen - at kæmpe for en grønnere verden.
At De tyske Grønne i enighed slutter op bag angrebet på Jugoslavien er faktisk også en sandhed med modifikationer.
Den 6. maj var der for første gang proportionalitetsvalg til det skotske nationale parlament. Marian Coyne skulle holde de skotske grønnes afsluttende tale i tv, og i denne tale ville hun gerne fortælle om, hvad de grønne, der var indvalgt i parlamenter andre steder i Europa, havde kunnet udrette med deres mandater der, hvor de var valgt. Derfor spurgte hun på den interne grønne kommunikationslinie de andre europæiske grønne om deres erfaringer og udbytte af arbejdet i de forskellige parlamenter.
Et af de første svar, der indløb, var fra tyskeren Stefan Hansen:
"Fra Tyskland kan jeg kun fortælle om depression og frustration.
*Kampagnen for grønne skatter har slået helt fejl, med mindre man mener, at en stigning på seks pfennig pr. liter benzin er en grøn skat.
*Jürgen Trittin støtter nu transporten af atomaffald. Ingen atomkraftværker ser ud til at blive lukket ned de første fire år.
*Angående politikken vedrørende pas til udlændinge, der har levet mere end otte år i Tyskland, og til deres børn, - så er den blevet saboteret af de konservative. I stedet har en racistisk kampagne fra CDU gjort klimaet endnu værre for fremmede. Kompromiset er latterligt, og ikke en diskussion værdig.
*Det pacifistiske Grønne parti foretrækker nu en militær intervention. I hundredvis af Grønne, mest Grønne der har været politisk aktive, forlader nu partiet.
Lokale afdelinger lukker, og i nogle regioner eksisterer de Grønne slet ikke mere, eller også er de i færd med at forlade 'moderpartiet'."
I øvrigt skal De tyske Grønne afholde en ekstraordinær kongres den 13. maj, hvor krigen i eks-Jugoslavien skal diskuteres. Det sene tidspunkt (cirka 50 dage efter bombardementernes start) skyldes, at alle de delegerede først skulle have lejlighed til at gennemdiskutere problemerne med deres bagland!
Hvis Joschka Fischer får et kongresflertal imod sig, kan regeringskoalitionen med SPD komme i fare.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu