Læsetid: 3 min.

Useriøs evaluering

11. maj 1999

Hvad skal en mager gris have for at blive fed? Nå ja, prygl

UDDANNELSE
Det Jyske Kunstakademis fremtid hænger i en tynd tråd. Det 30 år gamle uddannelsessted har altid været et kulturministerielt stedbarn, og efter mange års udsultning finder kulturministeren, at akademiet ikke længere er værd at bevare.
Baggrunden for denne konklusion er den evaluering som de tre statsanerkendte danske kunstakademier, nemlig det Kongelige, det Fynske og det Jyske, gennemgik sidste år. Men evalueringsrapporten er dårligt skyts af flere grunde.
For det første går rapportens kritik af Det Jyske på de fysiske og økonomiske rammer for uddannelsen, ikke på undervisningens niveau. At det Jyske Kunstakademi har haft alt for få penge, og derfor ikke har kunnet byde sine studerende samme muligheder som storesøster i København, er en meget gammel nyhed, som man ikke behøver en rapport for at få øje på. Det har betydet at de fleste der bliver optaget i Århus, i løbet at uddannelsen siver til København eller til udlandet. At denne massive flugt kan lade sig gøre, tyder jo på at det ikke er talentmassen der fejler noget. Hvordan kan man konkludere, at den uddannelse som er fattig, også er dårlig og ikke kan blive bedre? Hvorfor har børnene i Afrika tykke maver og tynde arme? Fordi de spiser for meget og laver for lidt, selvfølgelig.
Det var måske mere relevant at se på, hvad Det Jyske i de senere år faktisk har præsteret for sit lille budget. Set her fra det Kongelige, hvor vi har en økonomi der er ca. 10 gange større pr. studerende, må det imponere, at det jyske f.eks kan trække udenlandske gæsteundervisere til, der er fuldt på højde med dem vi kan få fat i. Videre kunne man jo interessere sig for Det Jyskes egne visioner for hvor godt det kunne gå med blot en lille budgetfor-øgelse.
Da evalueringen af de tre akademier blev foretaget, var jeg formand for de studerendes råd ved akademiet i København, stedet der bliver rost fra ende til anden. I den egenskab fulgte jeg evalueringsprocessen på nært hold. Ud over at evalueringesudvalget havde et enkelt møde med en gruppe elever, lagde de studerendes råd et meget stort arbejde for dagen. Uden at ville pisse i egen rede, opfattede vi evalueringen som en mulighed for at diskutere grundlæggende forhold på vores uddannelsessted.
Hvorfor lider vi stadig under den gamle opdeling i professorskoler, som er forladt næsten alle andre steder i verden? Hvorfor er det så umuligt at få ansat udenlandske professorer? Kunne man ikke integrere teori og praksis bedre? Og hvorfor giver vores seks år lange uddannelse ikke så meget som en bachelorgrad? Dette blot som eksempel på nogle af de større spørgsmål. Vi skrev et kritisk, men også meget konstruktivt notat, der endte som bilag til evalueringsrapporten. Selve rapporten og dens anbefalinger forholder sig imidlertid meget lidt til kritikken. Det er heller ikke mit indtryk, fra det ene møde med evalueringsudvalget, at udvalget overhovedet så det som sin opgave at diskutere akademiets grundlæggende struktur, eller økonomiske prioriteringer. Man så den interne dis-kussion som et positivt udtryk for stedets åbenhed og visioner, men forholdt sig ikke til den ind i mellem hårde kritik, som de studerende faktisk leverede.

Det er vores penge
I København er vi selvfølgelig glade for rapportens flotte karakterer, for de gør det svært for en kulturminister at skære drastisk i vores budget. Men derudover er det et sminket og frem for alt fuldstændig ligegyldigt billede der tegnes. Uden at ville beskylde nogen for bestilt arbejde, kunne rapporten stort set været skrevet af Det Kongelige selv. Det gælder også vurderingen af det Jyske. Vores rektor og professorers holdning til det jyske er, at det har lavt niveau, at det er overflødigt og at det frem for alt ikke må stjæle nogen af vores penge. I min kætterske fantasi kunne jeg have ønsket, at de havde fået fingre i bare en enkelt million om året. De havde med garanti fået mere ud af pengene end os.
Hvad bør kulturministeren så gøre, ud over at lægge mindre vægt på en ligegyldig rapport? Det samme som de foregående adskillige ministre burde have gjort, nemlig finde ud af hvor mange kunstakademier der skal være i det her land, og så sørge for at give dem nogenlunde lige vilkår. Det betyder ikke nødvendigvis lige mange penge. Måske er det kun København, der skal have alt det dyre udstyr og tunge værksteder. Så kunne provinsen koncentrere sig om god undervisning og en bedre integration af teorien. Og de studerende kunne måske ligefrem vandre i begge retninger og akademierne lære af hinanden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu