Læsetid: 2 min.

Aftalt spil på fangeøen

Debat
1. juni 1999

Retssagen mod Öcalan er afgjort på forhånd - det er kurdernes sag desværre også

ÖCALAN
Tyrkiet har erklæret at Öcalan vil få en retfærdig retssag, hvilket modsiges af, at både præsident Demirel og ministerpræsident Ecevit offentligt har forudskikket Öcalans dødsdom.
De statsstøttede tyrkiske medier udspyr dagligt deres nationalistiske budskaber. Man ser på tv-skærmene at tyrkiske soldatermødre kræver død og henrettelse over Öcalan, man hører igen og igen udtalelser om at Öcalan skal parteres og steges på en pande. Resultatet af denne kampagne så man til valget den 18. april, hvor nationalisterne fik næsten halvdelen af stemmerne.
Den europæiske menneskerettighedsdomstol har for længe siden indsendt en klage over Tyrkiets indsættelse af militært personale i det dommerpanel som præsiderer over Statssikkerhedsdomstolen (DGM), ligesom Amnesty International har klaget over den manglende upartiskhed hos DGM. Tyrkiet har svaret, at man fra tyrkisk side ikke tolererer indblanding i landets retssystem. Det har betydet afvisning af OSCE-repræsentanter og Öcalans europæiske advokater, som ønskede at besøge Öcalan.

EU-krav uden handling
Det kurdiske spørgsmål løses ikke med en offentlig ydmygelse af Öcalan, eller ved at nedbryde ham eller henrette ham. Det 'problem' kan kun løses gennem politiske forhandlinger. Forhandlinger som ikke kun kurderne kræver og har krævet siden 1993, hvor PKK indledte den første ensidige våbenhvile, men som også stadig flere verden over kræver, f.eks. EU-Parlamentet, men desværre uden at sætte handling bag.
Blandt tyrkiske magthavere (og USA) har det længe været en udbredt opfattelse, at hvis man fik uskadeliggjort Öcalan, fik man opløst 'separatismen' (PKK).
Dette er imidlertid en misforståelse. Selv om Öcalan har været meget indflydelsesrig (nogle vil mene for indflydelsesrig) i den kurdiske modstandsbevægelse, så står der folk parat til at tage over. På partiets 6. kongres i for-året, blev han genvalgt som formand.
Hvad Tyrkiet og dets allierede næppe havde forudset er den samlingsproces som kidnapningen af Öcalan har sat i gang blandt kurderne, både inden for og uden for Tyrkiet. Den grove ydmygelse af Öcalan for åbent tæppe var simpelthen for meget, og blev opfattet som en ydmygelse af alle kurdere.
Konkret har denne samlingsproces, der måske også fremmes af, at PKK ikke længere opholder sig i Syrien, vist sig i dannelsen af Den kurdiske Nationalkonference for nylig, som omfatter kurdiske organisationer fra alle dele af Kurdistan.

Dom over alle kurderne
Det kurdiske folk betragter ikke retssagen over Öcalan som en retssag over en enkelt person, men som en retssag over den kurdiske frihedskamp.
Hvis Öcalan derfor bliver dødsdømt og henrettet, vil de opfatte det som verdens forsøg på at henrette 'den kurdiske sag' - og voldsomheden i de kurdiske reaktioner vil være i takt hermed, ikke kun overalt i Tyrkiet men overalt i verden hvor der bor kurdere. Så der er grund til at følge denne 'retssag' nøje.
(Fork. af red.)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her