Læsetid: 3 min.

Vi har ikke betalt Kina for nullet

Debat
21. juni 1999

Kinesiske opfindelser bag Vestens velstand

UNIVERSELT
Det er tilfældigheder, der gjorde, at Vesten op til opiumskrigstiden kunne overhale Fjernøsten teknologisk. "Bogtryk, krudt og kompas - de tre nyskabelser har ændret alt her i verden," skrev Francis Bacon i 1500-tallet. Når USA tyranniserer Kina til at rette sig efter Ves-tens kreativitets-hæmmende copyright-lov, kunne man spørge, om ikke vi skylder en milliard milliarder til Kina for papir, Gutenbergmaskinen, sprængstof-ideen, magneten og andre Kina-opfindelser, som med renters rente har givet os langt større afkast?

Historiens undere
Vesten er fikseret på sine egne Wirtschaftswundere såsom dampmaskinen i England og glødelampen i USA, men verdenshistoriens væ-sentligste undere er årtusinder gamle og fra Kina, nemlig de af Bacon nævnte mega-sensationer, som udvikledes i forbindelse med handel på floder og kanaler i Riget i Midten.
Anderledes gik det med Europa, hvor enorm kystlinie og mangel på naturlige grænser mellem nationerne gav uovertruffen, udfordringsmættet krigsdynamik, som skabte industrialismens motorer, samlebånd, computere og kemi.
Dampmaskinen skulle pumpe kulminegange grundvandfri, så der kunne produceres kanonstål nok til krigene - det førte til tekstilindustri osv.

Den muntre videnskab
Fra Mellemøsten havde vi fået religion, der skabte kreativt paradis-fantasteri, som Nietzsche angiver som årsag til vore naturvidenskabelige mirakler:
"Tror I virkelig, at videnskaben var opstået og havde vokset sig stærk, hvis ikke troldmændene, alkymisterne, astrologerne og heksene var gået forud som de, der først måtte skabe tørst, sult og mod på de lønlige forbudte magter med deres forjættelser og foregøglinger. Ja, måtte der ikke loves uendelig meget mere, end der nogensinde kan holdes, for at der overhovedet kan holdes noget i erkendelsens rige." (Paragraf 300 i 'Den muntre videnskab')
Desuden havde Vesten sammen med kristendommen overtaget moral- og skriftritualer, som gejlede os op til yderligere overmod, der virkede som selvopfyldende profeti, så vi kunne forbedre kina-krudt til dynamit.

Tvungen hviledag
Babylons astrologer havde opfundet syv-dages ugen med tvungen hviledag (noget som praktiske Fjernøsten var lykkelig fri for), hvilket med den afskyelige, arbejdsglæde-dræbende gudstjenestedag, det opreklamerede skriftsprog og hævnmoralsk døm-mesyge, styrer USA's krige og Hollywood-underholdningen (der hænger sammen).
Lige så sprælsk kan man debattere, om Nordeuropa havde udviklet industrialisme, f.eks. kemien, hvis ikke vi havde fået den ild i røven af intolerant god-ond dualisme, som kristendommen gav os, og som Nietzsche & eksistentialisterne angreb.
Kamel-karavanerne bragte både krudt, krydderier, guld og silke frem til Middelhavet, og videre til Paris, London og hansestæder. Til at veje de tre førstnævnte varer, havde man udviklet præcisionsvægte.

Tøj og saltpetersyre
Derfor kunne Lavoisier og Priestley-typer i 1700-tallet optimere alkymist-metoder til sodafremstilling, med grundstof-opdagelse som spin off (brint, ilt, kul etc). Og da stålproduktion og gas-gadelamper krævede koksindustri, der gav tjære som biprodukt, og borgersnobber var vilde med spraglet tøj, så pludrede Hoffmann den nyudviklede salpetersyre på anilin fra tjære og fik billigt, syntetisk farvestof, der skabte Bismarcktidens organiske kemi (som gjorde angelsakserne så misundelige, at de fik Første Verdenskrig sat i gang).
Uden kontakten med de skrift-fikserede Mellemøst-kulturer, havde det ikke været så nærliggende at skifte fra alkymist-ikoner til bogstav-formler, når molekylerne skulle illustreres, og måske Dalton og Avogadro, der opdagede de simple forholdstal, når grundstofferne forbinder sig med hinanden, havde kikket på stabler af vejelodder og ikke på tal, men også derved fået ideen til molekylemodellerne.

Simpel køkkenkemi
Måske man havde lavet kemi uden formler - ligesom atombomben kunne være lavet uden matematik. Gennembruddet var her, at Marie Curie omkrystalliserede tons af uranbegblendel, så radioaktivt grundstof oprensedes - simpel, praktisk køkkenkemi (men motiveret af visioner og fotografisk, kvalitativ erkendelse af stråling fra mineral-udgangspunktet).
Volta og Galvani havde lavet tryllekunster med frølår-spjæt og derved opfundet det elektriske batteri, hvorefter man kun skulle vente på nysgerrige Ørsted og Faraday og tålmodige, profit-begærlige Edison, for at have elektro-motorer og glødelamper, der så igen gav Røntgen-rør, hvorved Max Planck - igen med såre enkel købmandsregning - kunne bringe fysik-teknologien til fissions-energiens take-off point.
"Hvad er den højere uddannelsesopgave? At gøre en mand til en maskine. Hvilke er de anvendte midler? Han lærer at finde sig i at kede sig." (Nietzsche)

Intetsigende matematik
Denne skolekritik gælder også for mandarinernes Kina. Men havde Vesten ikke været belemret med skrift- og bibelfikseret Mellemøstkultur, havde vi nok i højere grad lært ungerne produktivt, håndens arbejde - og ikke at kede sig med intetsigende matematik, hvoraf kun de fire regningsarter har været essentielle for ingeniørjob.
For resten var største scoop med hensyn til 'arabertallenes' høker-regnekunst, at Kina (eller Indien) opfandt nullet - hvilket Vesten heller ikke har betalt copyright-afgift for.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her