Læsetid: 2 min.

Bevar den danske togdrift

12. juni 1999

Flere busser på flere motorveje er et luset alternativ

UDKØRT
Energimiljørådets formand har for nylig anbefalet at nedlægge tyndt besatte togstrækninger. Mon ikke Dansk Vejforening og Dansk Automobilforhandlerforening har klappet af glæde?
Rådet lyder besnærende; nedlæg togene og erstat dem med busser af hensyn til et mindre energiforbrug og luftforurening pr. passager.
Imidlertid er der en række væsentlige 'detaljer' sagkyndige ville tage i betragtning, hvis målet skal være en mindre miljøbelastning på sigt, og en udbygning af et transportmiddel, der har potentialerne til seriøst at modvirke den stigende bilafhængighed.
*Man medregner ikke energiforbruget til den øgede bilisme, nedlæggelse af togdrift med sikkerhed vil resultere i - og vel at mærke med én mand i 3/4 af bilerne i myldretiden.
*Man antager, at busser er et reelt alternativ til tog. Historien viser med al overbevisning, at dette er et naivt håb.
Længden på det danske tognet er mere end halveret siden 30'erne, hvor man begyndte at erstatte tog med busser. Servicen er uden tvivl også rustjet ned til kulkælderen. Ej at forglemme afskaffelsen af sporvogne.

Dem uden bil
Denne udvikling er sket sideløbende med bilismens vækst, hidtil af eksponentiel karakter, og dens stigende indflydelse på vores trafiksikkerhed, vores lunger, det åbne land, detailhandelen og industrien i småbyer og lignende, det globale klima og vores livskvalitet.
*Man giver et vink med en vognstang om, at de 40-45 procent uden bil, fortsat betragtes som 2. klasses trafikanter, og at moderne, driftige og travle mennesker anskaffer sig en bil.
*Togdrift er, sammen med cykling, to af de mest centrale elementer i en bæredygtig mobilitet, når og hvis politikerne får mod til at arbejde i modsat retning.
*Bustrafikken foregår på bilismens præmisser, hvilket dagligt ses når bussen sidder fast mellem en-mands bilerne i myldretiden i flere bymidter, med sure passagerer til følge, når de stresser rundt efter deres netop kørte tog/bus.
*Busser er langsommere og betydeligt mindre komfortable end tog - de kan ikke sammenlignes, hvad service angår. Busser kan ikke erstatte tog over længere strækninger, højst supplere dem.
*Busser appellerer ikke, modsat tog til den vigtigste målgruppe - indflydelsesrige mænd i alderen 30 til 60 år.
*Tog kører uhindret fra bymidte til bymidte, modsat motorveje - det reelle alternativ, når togstrækninger nedlægges.
*Det danske tognet er nedslidt som følge af årtiers negligering, ligesom togmateriellet på mange af de tynde strækninger er forældet, hvad energiforbrug, hastighed og komfort angår.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu