Læsetid: 4 min.

Direkte indflydelse i København

Debat
17. juni 1999

Brugerbestyrelser er bedre end bureaukrati eller opsplitning af København i små selvstændige kommuner

KOMMUNALT
Vælg mellem kolera og pest - og se bort fra alle de attraktive alternativer. Tag skyklapper på. Og vælg mellem enten at indstille arbejdet med at modernisere byens styre, eller etabler en bydækkende ordning med bydelsråd, evt. som en opdeling af byen i helt selvstændige kommuner. Det er anbefalingen fra de øverste embedsmænd i Københavns Kommune til Borgerrepræsentationens politikere, når de skal lave opfølgningen på de københavnske bydelsforsøg.

Job-forringelser
Et urimeligt valg. Og det valg skal ikke ske på baggrund af uvildig rådgivning. Valget af fremtidens bystyre og administrative opdeling af Københavns kommune har store personlige konsekvenser for de ledende embedsmænd på Købehavns Rådhus. Næsten enhver ændring vil resultere i en forringelse af disse personers job og hele arbejdsmæssige situation.
Derfor er det såre menneskeligt, og helt uundgåeligt, at de af hensyn til egen karriere - bevist eller ubevist - i deres rådgivning er påvirket af egen situation. Omvendt må ansatte i bydelsadministrationerne af lige så selviske grunde antages at kæmpe for, at bydelsrådene gøres permanente - ja ligefrem styrkes.
I hvert tilfælde er de alle særdeles inhabile - og derfor skal embedsmændenes anbefalinger til Købehavns Borgerrepræsentation læses som et partsindlæg fra personer, der søger at varetage egne personlige interesser. Ikke som uvildig rådgivning.

Den kommunale krig
Administrationen på Københavns Rådhus hævder, at det giver for meget bøvl at have to former for styre i kommunen. Og det er jo helt i overensstemmelse med den 'krig', der p.t. raser mellem Københavns Rådhus og de fire bydelsråd. Men den 'krig' - og bøvlet med at have flere former for styre - hænger sammen med at bydelsadministrationerne nu er blevet lige så professionelle mod- og medspillere for kommunen, som de entreprenører det offentlige benytter ved større anlægsopgaver, som f.eks. Metroen.
Den brugte model for bydelsråd kan beskrives som en udlicitering af kommunale opgaver til lokale interessenter. Men kort fortalt magter kommunen lige så lidt som ved de store anlægsarbejde at udregne budgettet, så de faktiske omkostninger bliver lige så lave som forvaltningens forventninger.
Det er en mangeårig og sørgelig erfaring, at de private entreprenører ved arbejde for det offentlige henter betydelige beløb hjem i efterregninger for merarbejde - og det ønsker bydelsrådene tilsvarende nu at gøre, og med samme begrundelse. Og derfor vil bydelsråd i den form som kendes fra bydelsforsøgene føre til evig 'krig' og økonomisk kaos i København.
En løsning af dette problem ville være at gøre bydelene til selvstændige kommuner med egen skatteudskrivning. En opsplitning af byen i et kaos af selvstændige og indbyrdes konkurrerende kommuner. Embedsmændene vil, at politikerne i Borgerrepæsentationen skal vælge en af disse to håbløse konstruktioner i den foreliggende udformning, eller opgive enhver tanke om en modernisering af Københavns bystyre. Det tvinger enhver, der kan se nødvendigheden af en modernisering, til at støtte opdelingen i selvstændige bydele. En urimelig situation, at blive stillet i.

Mere lokalt selvstyre
Det bør f.eks. også være en valgmulighed, at det fremtidige bystyre i København skal tage afsæt i borgernes stærke krav om mere lokalt selvstyre, og i deres krav om, at de politiske beslutningsprocesser og den kommunale service kommer tættere på de berørte borgere.
Stort set hele befolkningen er medlem af en eller flere foreninger eller institutioner, der aktivt arbejder med en afgrænset del af samfundslivet. Det være sig skole, kirke, idrætsforening, beboerforening, naturfredningsforening osv. Det er i denne bredde af engagement, at lokaldemokratiet skal forankres. Og det kan f.eks. ske gennem en udstrakt selvforvaltning med brugervalgte bestyrelser for det enkelte idrætsanlæg, det enkelte plejehjem, den enkelte børneinstitution, den enkelte skole osv. Men det forudsætter, at alle midler bevilges direkte til brugeren i stedet for som nu til bureaukratiet. Som samlende organ for de lokale selvforvaltende enheder kan man ikke undvære et lokalt udviklingsråd og tilsynsråd svarende til de nuværende Lokalråd.
Bydelsforsøgene giver kun mulighed for at konkludere om brugbarheden af den konkrete model, man har afprøvet, men ikke om de mange andre former lokaldemokrati kan fungere på. Økonomiforvaltningens bemærkning om, at yderligere forsøg ikke kan bibringe større viden er ukorrekt. Tværtimod vil det være hasarderet at indføre nye former for kommunalt styre i København på det foreliggende grundlag.
Der er i København et demokratisk underskud - Hovedstadens Udviklingsråd, HT, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Metroen, Ørestadsselskabet, Københavns Havn m.v. er selskaber, der alle er med til at fjerne borgernes direkte demokratiske indflydelse.
Lad det nu ikke også lykkes, at lokke Borgerrepræsentationen til at indsnævre valgmulighederne om fremtidens styre i København til et valg mellem forslag, der ikke tager hensyn til befolkningens ønsker og behov. Der bør nedsættes et udvalg med eget uafhængige sekretariat til at forestå processen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her