Læsetid: 3 min.

Jeg 'gider' ikke stemme på torsdag

8. juni 1999

Nej tak til statistrolle i magthavernes teater

EU
Valgforskere og politikere og den slags, der lever af at prøve at finde ud af hvad almindelige mennesker tænker og vil, gør sig i disse dage aktuelle overvejelser over hvorfor vi danskere - EU's demokratiske dukse - ikke gider stemme til Europa-Parlamentsvalg.
Okay, jeg vil da gerne fortælle, hvorfor jeg ikke 'gider'.
Magt er et uundgåeligt fænomen. Men jeg ser ingen grund til at koncentrere den, derfor er jeg modstander af EU.
Det påstås projektet er demokratisk, mens vi hver dag læser om hvor udemokratisk det er. Hvordan lobbyister - altså penge - klart har langt større indflydelse end stemmer.
Vi lever i lokale samfund hvor små socialbedragerier straffes hårdt, mens vi ser på hvordan store bedragerier enten er 'legale' eller også, ifølge statsadvokater og den slags dybt 'pålidelige' folk, ikke kan retsforfølges. Deres grunde forstår jeg oftest ikke, så det er nok mere noget med at 'de er sikkert bekendte i én eller anden loge eller bestyrelse, hvor man scorer fede ben uden at lave noget'.
Politikere arbejder i udstrakt omfang på at over-flødiggøre deres 'fag'. Når de har solgt (læs: foræret væk) den demokratiske kontrol med endnu et fordums offentligt foretagende, springer de af vognen og lever derefter på den gyldne gren - se for eksempel på forhenværende finansminister Henning Dyremose: Direktør for TeleDanmark, som blev solgt alt for billigt til amerikansk storkapital.
Det er dog symptomatisk i udliciteringsræset, at lokale politikere ikke er lige så ivrige i de ideologiske korstog, da de ser de faktiske problemer for mennesker og lokalsamfund.
Set i den globale konsensus: 'Forbrug er det, vi vil, og kapitalisme er bedst dertil', så er der egentlig ikke meget mere at komme efter ved stemmeurnerne. Socialismen har givet op. Selv SF er ved at bøje sig, og de sidste rester ude på venstrefløjen er der ikke nogen, der regner med. De Grønne i Tyskland viser vejen for den front - ikke noget at samle på. Det er næsten som i latterlige diktaturer, hvor diktatoren gerne vil have valg, men nægter modstandere at stille op. For syns skyld kan man stemme på nogle ryg-klappere hvis man ikke agter at hylde svinet direkte.
Sådan er det faktisk osse blevet her... det er ret lige meget, hvad vi egentlig tænker og mener. Det, der betyder noget, er hvad trendsættere, medier og markedsanalytikere med videnskabernes postulerede objektivisme i hånden, kan få os til at tro, at vi tænker og mener. Som når de for eksempel har manipuleret den offentlige mening til at gå ind for bomber.

Nik dig selv en skalle
Jeg tror på, at vi gerne ville undvære meget forbrug til fordel for indflydelse på vores egne forhold, og mindre stress i hverdagen. Men der tilbydes ikke mange veje til dette liv. Liberalisterne vil nikke til den med 'indflydelse på egne forhold', men de kan godt nikke sig selv en skalle. Når man ser Ole Andreasens velpolstrede kontrafej på V-plakaterne, kan det være svært ikke at huske på, hvordan han bruger sin indflydelse; Danmarkshistoriens indtil da mest gyldne håndtryk. Jotak, jeg forstår godt den slags folk går ind for centralisering og koncentrering; håndtrykkene i EU er betydeligt mere gyldne, end hvad en relativt lille nation som danskerne kan afstedkomme.
Så kunne man jo stemme på Folkebevægelsen, som angiveligt stadig håber og tror på muligheden for, at vi kan forlade EU ad demokratisk vej. Jeg har stor respekt for Ole Krarups person og synspunkter, så det falder mig lidt svært... men er det ikke lidt naivt at tro, man kan bruge EU's institutioner til dette; at nogen gider høre på hvad løjt-nant Pjock pipper nede ved bordenden. Snarere vil man oppe i den høje ende glæde sig over, at der faktisk sidder nogen hele bordet rundt (i det mindste fra mandag til torsdag). Og bryste sig af, at der også er plads og rum til modstandere af den herskende linie... herved adskiller vi os fra den latterlige diktator. Med andre ord: Der er mere perspektiv i en lav stemmeprocents underkendelse af det postulerede demokrati end i et par forkølede danske EU-modstanderes håbløse pippen. Derfor bliver jeg hjemme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu