Den danske tv-model har gjort det godt og bør ikke forringes, men styrkes
TV
Efter sommerferien kommer kulturministeren med en mediepolitisk redegørelse, og det bliver forhåbentlig begyndelsen på en god debat om, hvad vi i Danmark vil med en af vores vigtigste kulturfaktorer, fjernsynet. Det er da også min grundholdning, at det er et område, som råber på politisk regulering.
Navnlig i et lille land må der i globaliseringens tid kæmpes meget bevidst for at bevare landets kulturelle egenart og selvstændighed.
Vi kan ikke bare lade fem være lige og lade markedets såkaldte frie kræfter ordne den sag. Det er nemlig ikke et område, hvor vi har et frit marked i Adam Smithsk forstand.
Opkøbsraseri
Det er derimod et marked, som er domineret gennem vertikale og horisontale karteller - navne som Murdoch, Bertelsman og Berlescuoni giver lidt af dette billede - og intet tyder på, at koncentrationen af interesser vil blive mindre i det nye århundrede. Snarere tværtimod.
Der er et sandt opkøbsraseri - på alle områder - rettigheder såvel som kanaler og digitale platforme. TV 2 blev jo sat i verden i 1988 som et modstykke til det udenlandske bombardement med tv, der ville komme via hybridnet og paraboler. Og tilsammen har de to danske public service-stationer cirka holdt en seerandel på 70 procent.
Vellykket operation
De to andre stationer, som sender med programflader specielt rettet mod Danmark, har tilsammen en 18-20 procent af seerne, så de decideret udenlandsk prægede programmer - hvoraf en del dog nu har dansk speak og tekst - er nede på godt en halv snes procent.
Så det har været en vellykket operation - ud fra den målsætning, som forældrene til TV 2-loven satte sig. Hvad så med det næste medieforlig og det næste årtusinde?
En privatisering af TV 2 har en række konsekvenser - dels for stationen selv, og dels for det samlede mediebillede og reklamemarkedet. For TV 2 vil det betyde, at vi mister licensen - og regionerne - og det vil samtidig betyde, at der skal betales skat og betales en gevinst til aktionærerne. Der vil alt andet lige være færre penge til programmer - og ledelsen vil nødvendigvis skulle satse på at tjene penge omkring hvert enkelt program.
Købeglade unge
De store satsninger - herunder også de dyre nyhedsprogrammer - vil få færre ressourcer, og TV 2 vil mere og mere komme til at ligne TV3 og TvDanmark med betydeligt flere udenlandske programmer i fladen - og mere tv, der er rettet specielt til yngre købeglade målgrupper. Det er en udvikling, jeg stærkt bekæmper på TV 2.
For det samlede mediebillede vil det betyde, at DR vil være den eneste station, som står tilbage med en reel forpligtelse over for samfundet - alt andet vil være styret af de markedskræfter, som ikke er nær så fri, som tilhængerne ynder at beskrive dem.
Tv med samvittighed
Og her så lige et par indskudte ord om det meget brugte, men også udefinerbare udtryk public service. Det handler ifølge loven om alsidighed og kvalitet. Jeg plejer selv at sige, at det handler om tv med samvittighed, fjernsyn, der har som udgangspunkt at ville gøre folk klogere i stedet for dummere. Lad mig bare være helt konkret og nævne forskellen mellem Stripperkongens piger og Poul Martinsen-serien Høje historier om mennesker i Lundtoftegade.
Den ene bekræfter seernes fordomme, den anden afliver dem. Men så skal jeg også hilse at sige, at der både er en kæmpe forskel i prisen og i holdningen til de medvirken-de.
Centraliseret DR
Det er vigtigt - særdeles vigtigt, at der stadig er konkurrence på vitale demokratiske områder med DR. At denne mastodont, som i de senere år er blevet stadig mere centraliseret - og vil blive det endnu mere, når det hele samles på en mark i Ørestaden - får kamp til stregen omkring nyheder, debat, sport og dansk dramatik.
De fleste kan stadig huske tæppebombardementet på alle DR's kanaler, tv som radio, fem i alt, da lykkepillen Cipramil med djævelens vold og magt skulle skydes ned.
Det ER farligt, meget farligt, med så megen magtkoncentration i ét hus med den samme kultur. Derfor er det også en dårlig idé at droppe konkurrencen mellem DR og TV 2 - og lægge dem sammen, eller lave hundrede procents koordinering - konkurrencen skal have lov til at udfolde sig stærkt - dog må det ikke udarte sig til absurditeter - og nogle ting, skal vi klart være bedre til at koordinere, end vi er i dag - uden at komme i konflikt med Konkurrencestyrelsen.
TV 2 når langt ud
Endelig med hensyn til det danske reklamemarked - ja, så er der ingen tvivl om, at et public service-TV 2 kan nå ud til nogle interessante målgrupper, som de rent kommercielle med deres programflader har meget svært ved at nå. Jeg husker da også tilråbene i foråret 1998 fra dele af reklamebranchen, da DR var blevet for stor i prime time.
Vi er stadig den eneste kanal, som kan nå bredt ud hurtigt, og derfor har vi da også - vanskelighederne til trods - stadig en meget stor og større reklameportefølje end de andre tilsammen.
Med TvDanmarks omgåelse af de danske reklameregler vil vi opleve endnu flere reklamer i form af breaks på de kommercielle stationer - og det er vel godt for disse forretningsforetagender - men dårligt for den enkelte annoncør, som vil opleve mere støj omkring sin egen reklame, hvor vi på TV 2 søger at skabe et ordentligt miljø i blokkene og frivilligt har begrænset reklametiden til mindre, end det vi rent faktisk må sende.
Vidunderlig blanding
Ingen skal derfor være i tvivl om, at jeg ønsker en fortsættelse af den nuværende danske model - hvor TV 2 med sin vidunderlige blandingsfinansieringsmodel sættes i stand til at konkurrere til begge sider - at give DR konkurrence på de demokratiske livsnervepunkter, og at give de mere underholdningslystne et alternativ til de rene kommercielles helt ligegyldige og uambitiøse junk-tv.
