Kronik

Knus & kram på nettet

25. juni 1999

Det er Internettets muligheder for interaktivitet, der kan bekæmpe computerens isolerende tendenser

Det virtuelle rum
I de senere år er der sagt og skrevet meget om Internettet. Den nyeste vinkel på debatten handler om netbrugeres afhængighed, og de sociale og psykiske problemer, der opstår heraf. Samvirke havde i sidste måned en ganske iøjnefaldende hovedhistorie: 'www.internetafhængighed.dk', skrevet af Michael Bay Jørsel, afdelingsleder på behandlingshjemmet Ringgården i Middelfart. I sin artikel peger Bay Jørsel på de stadigt stigende problemer med internet-afhængigheden, og sammenligner dem med problemerne omkring ludomani eller alkoholisme. Der er ingen tvivl om, at diskussionen er relevant og stadigt mere påtrængende. Bay Jørsel fokuserer på de farer og fælder, der ligger i Internettet og fremhæver de negative konsekvenser, der følger i kølvandet på danskernes stigende brug af mediet. Jeg tror, at han har ret: Vi har endnu kun set toppen af isbjerget.
Så meget desto mere grund er der til at få nuanceret diskussionen, og også kigge på de muligheder og positive elementer, der ligger i Internettet - og ikke mindst diskutere, hvordan vi udnytter dem og undgår farerne. Det er i den normale, daglige omgang med tingene, vi skal forebygge misbrug og undgå afvigende adfærd. Dette opnås kun, hvis brugerne styrer uden om faldgruberne og lærer at udnytte de muligheder, der tilbyder sig, hvad enten det drejer sig om spil, alkohol eller Internettet.
En væsentlig del af Michael Bay Jørsels bekymring retter sig mod 'chat'-fænomenet. Han fremhæver de potentielt skadelige psykiske konsekvenser ved brugen af chat. Netop chat er et tveægget sværd, der kan skære begge veje. Det faktum, at man 'påfører sig en maske' og kan udgive sig for hvem eller hvad som helst, kan gøre chat til en frustrerende og ensom oplevelse, hvor man aldrig opnår reel menneskelig kontakt. Det er én måde at bruge Internettet og chat på, men spørgsmålet er, om det er den mest hensigtsmæssige? Der er megen overflade, kulde og ligegyldighed på Internettet - ja til tider ligefrem ondskabsfuldhed og chikane - men der findes også det modsatte.
Personligt har jeg observeret en udvikling i de to år, jeg har haft adgang. Det mest iøjnefaldende ved denne udvikling er et stadigt stigende ønske blandt brugerne om også at kende hinanden i virkeligheden, in real life. Flere og flere mødes jævnligt med deres bekendte fra Internettet, og der arrangeres chat-fester og andre træf overalt i landet - og i hele verden. Der grines meget ved de træf, og alle er velkomne. Her kender man hinanden og bekymrer sig om hverandre, og når vennerne mødes, er det med varme, gensynsglæde og en fælles referenceramme, hvad enten det er på chat eller in real life. Der sker en sammensmeltning mellem den virtuelle verden - Internettet - og den virkelige verden, hvor fokus skifter fra mediet til de mennesker, man møder igennem det. Hvorvidt dette betyder flere af de tilfælde som Bay Jørsel beskriver, kan jeg ikke afgøre, men det interessante spørgsmål er, hvordan hans dystre profetier kan forebygges?

Der rejser sig her et helt centralt spørgsmål, som ikke kun gælder internet-misbruget, men alle former for misbrug - nemlig spørgsmålet om, hvem der er i farezonen og hvorfor? Jørsel beskriver manglende selvværdsfølelse og smuldrende identitet som et af sygdomstegnene hos den internetafhængige. Spørgsmålet er, om Internettet direkte skaber denne tilstand, eller om det blot lægger sig ovenpå, som én blandt mange faktorer i en kompleks årsagssammenhæng? Dette er den samme diskussion om årsag og effekt, som føres inden for alle faggrupper, der beskæftiger sig med misbrug eller anden afvigende adfærd. Og ligesom inden for al anden teori om afvigelser, må man også her diskutere, hvornår noget er afvigende og, hvornår normerne for det normale har ændret sig så meget, at det, der engang blev betragtet som afvigende og problematisk, nu er at betragte som normalt og almindeligt. Hvem havde i tv'ets barndom forestillet sig, at mennesker skulle tilbringe så meget tid foran den lille kasse som tilfældet er i dag og, at den skulle blive familiens husalter og samlingspunkt?

Internettet adskiller sig væsentligt fra fjernsynet i kraft af interaktiviteten. Man kigger ikke blot bevidstløst på noget, som andre har udvalgt for én. Man vælger selv alt, hvad man vil foretage sig, hvad enten det er at surfe på eksisterende steder, lave sine egne - eller chatte. Netop denne interaktivitet stiller helt andre krav til brugerne end de hidtidige medier har gjort. Og det er her, slaget skal vindes. Internettet er et medie og en kommunikationsform, der er kommet for at blive. Som alle andre nye fænomener skal det først afkodes og læres, før det kan bruges og beherskes. I gamle dage var det almindeligt, at det unge menneske til sin konfirmation stiftede bekendtskab med alkohol, og under vejledning fra kyndige voksne gjorde sig sine egne erfaringer.
I dag kommer de unge tidligt i berøring med Internettet. Også de har brug for vejledning og opdragelse for at lære at omgås mediet på en forsvarlig og givtig måde. Problemet er, at der endnu ikke findes tilstrækkeligt med normer og socialiseringsmekanismer på dette område og at dem, der burde være de kyndige voksne ofte forstår endnu mindre af det hele.

Det er derfor afgørende, at vi får hevet en del af socialiseringen omkring Internettet ud af selve mediet og ind i andre sammenhænge. Vi skal have gang i en diskussion om, hvad mediet overhovedet kan bruges til og ikke mindst, hvordan vi bruger det. Internettet har i dag bevæget sig et sted hen, hvor det ikke længere kun er et spørgsmål om teknik og hastighed, men i høj grad også et spørgsmål om mennesker og relationer mellem mennesker. Denne diskussion skal ind i de andre medier, der trods alt stadig eksisterer. Skolerne skal udvide undervisningen til ikke kun at handle om, hvordan vi finder oplysninger om dette eller hint eller sender en e-mail, men også hvad vi skal bruge oplysningerne til og hvorfor vi overhovedet sender den mail.
Internettet giver os i dag en ene-stående mulighed for at lære nye mennesker at kende, og knytte personlige kontakter på tværs af alder, landegrænser og andre skel. Det er op til os at lære at udnytte dette potentiale og bruge det konstruktivt - socialt, menneskeligt og samfundsmæssigt.
Internettet er lige nøjagtigt det, brugerne selv gør det til - hverken mere eller mindre. Det er en af de største udfordringer, vi står overfor i det nye årtusinde, og det er op til os selv, hvordan både vi og vores børn møder den. Griber vi det rigtigt an, får vi en generation af unge mennesker, der kan hoppe frem og tilbage mellem den virtuelle og den virkelige verden - og som aldrig er i tvivl om, hvor de er henne.
Ligesom børn, der i leg snart kan være løver, snart røvere - uden at løbe sur i rollerne og glemme, hvem de selv er. Med en bevidst og aktiv stillingtagen til mediet, kan vi skabe nogle mennesker, der ikke bliver ensomme, usikre og ulykkelige på grund af Internettet, sådan som Bay Jørsel frygter, men som derimod bruger Internettet som én blandt mange måder til at lære, underholde sig og fremme den personlige udvikling.

*Peter Even Nielsen er stud. scient. pol.

Apropos - Chat for begyndere

Chat er et af de hurtigst voksende fænomener på Internettet. Ordet "chat" betyder at sludre eller at snakke, og det er netop, hvad det handler om. Chattere mødes i et virtuelt rum, hvor de skriver til hinanden. Rummenes størrelse kan variere meget, lige fra et lille, intimt værelse med plads til to og til en større sal med plads til for eksempel 50. Der findes sågar 'chat-hoteller'. Chat-rummene kan være inddelt i geografisk tilhørsforhold, alder eller andet. Når man går ind i et rum, vælges et navn. Mange chattere besøger ofte det samme sted og bruger det samme navn igen og igen. På den måde bliver navnet med tiden et 'kendt ansigt', og man kan genkende dem, man har chattet med før.
Konkret foregår chat ved, at man skriver en besked på én til to linier, som derefter kommer frem på skærmen hos alle, der er logget på. Man kan også vælge at skrive en besked som ikke kan ses af andre end den på forhånd udvalgte.
Det væsentlige ved chat er, at man via sin computer taler med andre mennesker. Ligesom der i almindelig omgang mennesker imellem hersker nogle regler og normer for god opførsel, er der ved at udvikle sig en etikette eller konduite på nettet og på chatstederne. Det er god skik og brug at hilse på de tilstedeværende når man logger ind i et rum, og man bør undlade at skrive med versaler, da det virker som at råbe. I det hele taget skal man være opmærksom på, at det skrevne ord ofte kan virke anderledes, end det er ment. Derfor bruger chattere en række koder, såkaldte 'softeners', der har til formål at tydeliggøre meningen og eventuelt opbløde det skrevne, især når der anvendes ironi.
Følgende eksempler er nogle af de mest brugte:

*V* - *vinker*
*S* - *smiler*
*SS* - *smiler sødt*
*SMS* - *smiler meget sødt*
*SF* - *smiler frækt*
*G* - *griner*
*GG* - *griner meget*
*GF* - *griner frækt*
*LOL* - *ler og ler*
*SAG* - *skriger af grin*
*FASAG* - falder af stolen af grin

På adresserne www.forum.dk og www.opasia.dk er der mulighed for at kigge nærmere på chat.
Peter Even Nielsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu