Læsetid: 4 min.

Læserdebat

Debat
11. juni 1999

Sproglærere

4. JUNI - Der udtrykkes blandt lærerne på Københavns sprogcentre stor bekymring og utryghed over den nuværende økonomiske situation i København. Der er i 2. halvår af 1999 ikke tilstrækkelige midler til at dække lærerlønninger og driftsudgifter. Tillidsmændene på centrene bliver dagligt kontaktet af lærere der føler sig usikre på, om de skal søge en af de mange stillinger i omegnskommunerne.
Hvis ikke politikerne hurtigt tilvejebringer og sikrer det financielle grundlag for sprogcentrene, risikerer Københavns Kommune om kort tid at stå uden de lærerressourcer, der reelt skal til for at undgå flaskehalsproblemer, og dermed ulovlige ventelister.

Lone Anker
LVU amtsklubformand

Uskyldige ofre

3. JUNI - I forbindelse med debatten om krigen i Serbien har seks fremtrædende danske forfattere i en kommentar den 29. maj beskyldt 'en række danske intellektuelle' for passivitet, neutralitet og hjerteløshed, fordi de ikke bryder sig om, at man kaster bomber over Serbien. Da jeg selv hører til deres gruppe af pacifister, vil jeg tage til genmæle, og slå ned på et punkt i forfatternes argumentation, nemlig, at vi gør Kosovos fordrevne indbyggere til andenrangs mennesker. Men hvad så med det store antal uskyldige ofre for NATO's bomber, for ikke at tale om de øvrige ulykker, den serbiske civilbefolkning udsættes for? Mener I, at hensigten helliger midlet, således, at nogle uskyldige mennesker skal ofres for at andre kan overleve, og i givet fald: med hvilken ret? Det er i øvrigt interessant, at princippet 'hensigten helliger midlet' også bliver brugt af terrorister; også de mener sig berettiget til, i den gode sags tjeneste, at dræbe uskyldige mennesker. Men I tager måske heller ikke afstand fra terrorisme? Og i benægtende fald: med hvilke argumenter?

Arne Jørgensen
Æblevænget 19
8520 Lystrup

Forurening

7. JUNI - Information bringer den 7. juni et historisk levende foto fra indvielsen af Frihedsstøtten, Grundlovsdag, hvor fremmødte honoratiores fylkes under rød-hvide paraplyer i det dansk omskiftelige vejrlig. På billedet ses på fløjen, ulasteligt klædt, bygge- og teknikborgmester, Søren Pind med frue under bemeldte skærm, hvorimod Folketingets formand, Ivar Hansen gemmer sig bag en til lejligheden medbragt privat paraply (i en helt anden chattering !). Landbruget vover dog pelsen, ligesom selveste Hans Majestæt, kronprins Frederik trodser vejrguderne, og sidder ganske blottet for det himmelske nedfald.
I samme gade - Vesterbrogade - som nylig har måttet lægge ryg til overborgmester Kramers fantasiløse hotelbyggeri på Sagagrunden, - på samme sted, hvor banehullet profeteres at skulle rumme hr. Overpindens parkeringshus, finder denne to år forsinkede genindvielse sted, som tydelig vitterliggør, at demokratisk holdning fortsat er at respekteres og fejres, uanset Vesterbro ikke får sit lovede medborgerhus, Folkeparken, overdraget.
Sådan fortæller den nyindviede Frihedsstøtte historie, også for nutiden - med og uden paraply. Med tiden vil den ny Frihedsstøtte rødme i sin sarte Nexøsandsten på grund af forureningen. Og det forstår man godt!

Ole Kløcker
Vesterbrogade 140E
1620 Kbh. V.

Om blomkål

6. JUNI - I sin kommentar til Robin Engelhardts glimrende artikel om problemer med kommunikation med ukendte fremmede i det store rum, skriver Iver Hagel-Sørensen 4. juni, at "sandheden er én og den samme". Som bevis herfor skriver han, at 2+2=4 uanset om man er mus eller marsmand.
Samme fredag var jeg i Bilka i Slagelse for at købe ind til den følgende uge. Og i Bilka var der den dag tilbud på blomkål, to stk. for 20 kroner. Og jeg bemærkede at jeg, såvel som alle de andre bønder på indkøb, omhyggeligt udvalgte hvilke blomkålshoveder vi ville have. For alle os blomkålskøbere var to ikke lig med to. Ivers bevis holder kun så længe vi holder os til 2 og + og = og 4 som rent abstrakte størrelser som vi aftaler betydningen af. Så snart det skal betegne blomkål eller småkager, eller endnu værre, børn eller kærester, er der ingen absolut sandhed i 2+2=4. Hvis Iver vil være enig med marsmænd og mus om at 2+2=4, er han først nødt til at blive enig med marsmændene og musene om, hvad bestanddelene i hans udtryk står for. Og tænk om mus og marsmænd slet ikke ved, at de i Ivers øjne er mus og marsmænd (og tænk om Iver i deres øjne slet ikke er et individ, men f.eks. en koloni af celler), så er der et stykke arbejde der skal gøres først. Man kan sagtens opnå en absolut sandhed så længe man beskæftiger sig med abstrakte og menneskekonstruerede systemer, men de beholder kun denne absolutte sandhedsværdi hvis man holder dem borte fra virkeligheden.
Og hvis man ikke vil være ligeglad, og betragte alle sandheder som lige gode, er der ingen vej udenom at vælge, hvilke sandheder man vil bruge i hvilke sammenhænge. Det indskrænker ikke den menneskelige erkendelse og forskertrang, det tvinger os blot til at arbejde uden facitliste.
Hvis Iver insisterer på en absolut sandhed i virkeligheden udenfor erkendelsen (som i X-files: "the truth is out there"), ender han enten med at blive skuffet, eller osse begynder han at tilpasse virkeligheden til sin absolutte sandhed. Og så bliver han farlig for sig selv og sine omgivelser.

Preben Hammer Jensen
Lille Egedevej 50
4220 Korsør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her