Læsetid: 5 min.

LÆSERDEBAT

3. juni 1999

Nyrup myrder løs
25. maj - Poul Nyrup Rasmussen myrder løs i Ju-goslavien og udgyder uskyldigt blod, og det falder ham ret naturligt og tilsyneladende ikke ubehageligt.

Frans Kristian Mikkelsen
Dyrskuevej 13-2.1
9200 Aalborg SV

Marias' misforståelse
31. MAJ - I sit forsvar for NATO's bombekrig hævder Javier Marias (29.5.), at bombekrigens kritikere begrunder en del af deres kritik med, at man jo ikke har grebet ind overfor andre krænkelser af menneskerettighederne:
"Hvis I før var uretfærdige eller blot lukkede øjnene, så skal I gøre det samme nu, dette er den endelige besked." Sådan sammenfatter Marias kritikernes budskab.
Der er tale om en (bevidst?) misforståelse. Den "endelige besked" er nemlig denne: Hvorfor griber I KUN ind mod disse krænkelser? Hvorfor griber/greb I ikke ind mod krænkelsen af palæstinensernes rettigheder (jfr. Edward Said, der også er medlem af Forfatternes internationale Parlament, i Inf. 14.5.)? Hvorfor ikke mod krænkelsen af kurdernes i Tyrkiet? Hvorfor ikke mod Tudjmans etniske udrensning af Krajina?
For at undgå nye misforståelser: Dermed advokerer jeg IKKE for luftangreb mod Tel Aviv, Ankara eller Zagreb. Krig var en elendig "løsning" i Kosovo-sagen og ville også være det i de andre tilfælde. Det, mange af os efterlyste i Kosovo-sagen, og som der vitterligt var brug for, var et meget stærkt ikke-militært pres på det nationalistiske Beograd-regime (økonomisk, politisk, diplomatisk), og det er der også brug for overfor de ligeså nationalistiske holdninger i Israel, Tyrkiet og Kroatien. Det ser vi bare ikke den ringeste optakt til.
NATOs påberåbelse af rent humanitære motiver kan derfor ikke tages alvorligt. Og en selvbestaltet sherif, der måler lovovertrædelser med elastik, er en farlig herre. Derfor protesterer vi mod bombekrigen.

Gert Petersen

Ulykkelig skæbne
22. MAJ - I bladet tirsdag den 11. maj er der på bagsiden trykt en artikel, eller historie, kaldet skæbne med overskriften; En død hund. Historien giver indtryk af at være en virkelig skæbne, en meget ulykkelig skæbne.
Og sådan slutter historien: "Jeg ved ikke, om han stadig lever, men sidste gang jeg så ham, var til hans søns børnefødselsdag i tredje klasse." Der følger en beskrivelse af nye sorger og besvær og en modbydelig beskrivelse af hans person.
Hvordan kan redaktionen og forfatteren tillade sig at bringe sådan en beretning? "Jeg ved ikke, om han lever" - sæt han gjorde?
Jeg har ved et kursus for kirurger på Rigshospitalet, omkring 1970 set en stakkels mand med nøjagtig denne skæbne. Han kan meget vel leve endnu, og i hvert fald hans søn og familie.

Erik Galatius
Klintevej 6
6880 Tarm

Skriftlig tak
28. MAJ - Dette, De nu læser, er skrevet i hånden. De ser det ikke som håndskrift, fordi De læser det i avisen. Avisen er nødt til at benytte et let læseligt skriftbillede, således at Deres læseglæde eller begivenhedsopdatering ikke bremses af visuelle misforståelser. Avisen vil gerne have, at De kommer igen. Men dette, De nu læser, har jeg skrevet i hånden. Fordi jeg er bange for at tænde min computer. Fordi jeg er bange for at dens mange muligheder vil få min opmærksomhed til at vandre. Væk fra mit øjeblikkelige behov for at udtrykke, at jeg var bange for at tænde min computer for at udtrykke at jeg var bange for at tænde min computer for at udtrykke at jeg var bange. Hvilket jeg ikke er længere. Ikke på papiret. Det papir De således aldrig vil få at se, men højst kunne gisne om - f.eks. hvis De gør Dem den ulejlighed med kugle- eller fyldepen at skrive noget i avisen, f.eks. i morgen eller det utrykte område over denne tekst. De kunne f.eks. skrive Deres navn. I hånden findes det ikke kraftigere, ikke mægtigere.
Jeg vil på forhånd sige Dem tak.

Kenneth Krabat
Sindshvilevej 22, st.
2000 F

Et brud på Grundloven
30. MAJ - Lige siden jeg første gang besøgte København, har der altid været flere tiggere, men ikke i tilsvarende målestok og aldrig i så elendig forfatning.
Skal de borgerlige da stemmes ind for at gentilvejebringe en situation, hvor ingen danskere og ingen mennesker med fast ophold i Danmark tvinges til dagligt at tigge på gaden?
Hvad er årsagen til tiggeriets så manifeste fremkomst for første gang siden opkomsten af den højproduktive velfærdskapitalisme? Det kan ikke være mangel på rigdom i samfundet. Tilsyneladende er den eneste forklarende årsag, der melder sig for den vagtsomt iagttagende borger, den indførelse af kommandoøkonomiske principper, som den socialdemokratiske regering, med noget der minder om et dekretstyre, har indført i socialsektoren.
Dette styre er udenfor al tvivl imod Grundlovens ånd, hvor det offentlige forpligtes til at forsørge de, der ellers ikke kan forsørge sig selv.
Modtagerne af offentlig forsørgelse forpligtes tilgæld til at følge herom gældende love. Hvis det er love, indført på forslag af den nuværende regering, der gør de tilstande, jeg har set af tiggeri i København, lovlige. Altså, at de ikke skulle være tegn på, at det offentlige forbryder sig mod sin grundlovsgivne forpligtelse til forsørgelse. Da skal disse love enten ændres hurtigst muligt på forslag af den nuværende regering, eller også må vælgerne jage denne regering på porten ved næste folketingsvalg.

Gustav Bunzel
Nødkær Allé 3, lej.7
8230 Åbyhøj

Al magt til fantasien
30. MAJ - Skueproces med kriminelle anklager mod serbernes politiske ledere er bestillingsarbejde fra bombefabrikanterne. Basis for kortsynet dømmesyge er, at vi mangler bedre sag at kæmpe for og kristendommens god-ond dualisme fører os på afveje.
Jesus sagde "vend venstre kind til og giv Kejseren hvad Kejserens er", men tigerspring væk fra denne fornuft skete blandt andet med Rousseau, de blodige 1789- og 1917-revolutioners filosof.
Information og nu Berlingske-redaktør Peter Wivel hylder i sin bog om tilbage-til-naturen følelsesfilosoffens 68er-budskab "Al magt til fantasien" - altså til papir-nusseriet.
Altså al magt til militærsindssygen.
(Fork. af red.)

Bo Warming
BjelkesAlle 46
2200 N

Tyske flygtninge
31. MAJ - I sin bog "Lysmageren" om Poul Henningsen fortæller Paul Hammerich,( s. 349 -ff) hvordan PH i 1946 i blandt andet Politiken fortalte danskerne om forholdene på Kløvermarken. Han mødte voldsom modstand for sin kritik, fordi han anklagede den danske flygtninge-administration for de miserable forhold.
Helt uvidende om forholdene har offentligheden så ikke været.
"Vil ikke se - vil ikke høre - vil ikke tale" hersker fortsat.

Anja Knoblauch
Hedemarksvænge 79 B
2620 Albertslund

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu