Læsetid: 6 min.

Læserdebat

Debat
2. juni 1999

Dr. Rifbjergs pumpgun

31 Maj - Ok, ok, jeg kan da godt se, at jeg skyder lidt rigeligt med spredhagl i min Ossi-Wessi-artikel i Informations litteraturtillæg for et par uger siden. Sådan som Klaus Rifbjerg påpeger med sin elskværdige pumpgun den 26. maj.
Jeg er skam også enig med ham i, at Rundetårn-Tordenskraldsammenligningen ikke er rigtigt anvendelig, når man taler om hvilke forfattere, det er umagen værd at læse.
Til overmål: Jeg synes såmænd også Det svenske Akademi har ret god smag, når de uddeler Nobelprisen.
Men: Hvis det er en defekt ved mit æstetiske balanceapparat, der får mig til at mene, at Doctorows "Ragtime" og John Irvings "Garp" er noget opreklameret lort, så vil jeg godt lige be' om lidt respekt for mit handicap. Og jeg siger på forhånd: Hverken dr. Rifbjerg eller andre vil få held med at få mig til at gå i behandling.

Bent Vinn Nielsen
forfatter

Forbehold skal stå deres prøve

31. maj - Der er blevet skabt en del usikkerhed omkring Socialdemokratiets EU-politik. Det gælder især de danske EU-forbehold.
Efter min opfattelse, er det væsentligt, at EU ikke udvikler sig til en ny politisk og militær supermagt. Denne holdning fremgår også klart af Socialdemokratiets principprogram fra 1992. På denne baggrund skal vi efter min opfattelse ikke bare give os til at fælde det ene forbehold efter det andet.
De danske forbehold er et udmærket bolværk over for en uheldig udvikling på det økonomiske og militære område i Europa. Diskussion af datoer for en folkeafstemning om forbeholdene er til gengæld ligegyldig og nærmest meningsløs.
Som andre socialdemokrater i Danmark, ønsker jeg ikke en politisk union, men et samarbejde om at øge beskæftigelsen, forstærke miljøindsatsen og styrke forbrugerpolitikken. Det kan vi gøre med Amsterdam-traktaten i hånde - uden at ophæve de danske forbehold.
Kun på den måde sikres den troværdighed, der lå bag Socialdemokratiets ja til Amsterdam-traktaten. Nemlig forudsætningen om, at de danske forbehold er uantastet før, under og efter traktat-afstemningen.

Mogens Ove Madsen
EP-kandidat (S)
Springbakgsardsvej 12
9240 Nibe

Uigennemtænkte protester

31. maj - Som tidligere kommunalpolitiker (valgt af SF) er jeg ikke uden en begrænset forståelse for de borgmestre, der udtrykker bekymring for de tabte skattekroner en kasernenedlæggelse i netop deres kommune vil betyde.
Men jeg undres over, at tv kan finde et halvt dusin mennesker 'fra gaden', der alle udtrykker utilfredshed med at netop 'deres' kaserne nedlægges. Ikke mindst efter Danmarks indtræden i
NATO's angrebskrig på Balkan, er den folkelige modstand mod militær og militarisme i mærkbar vækst. Der er nu væsentlig flere militærnægtere, end da jeg i 1954-56 var i militærnægterlejr, og der er også markant medlemstilvækst i Aldrig mere Krig, hvor en af betingelserne for at opnå medlemskab er, hvis man er en mand, at man frigør sig for sine militære "forpligtelser".
Et af regeringens mål er, at flest mulige skal overflyttes fra passiv forsørgelse til produktivt arbejde, og netop nu hvor beskæftigelsen er relativ god, må mange af militærets folk kunne sættes til at bestille noget nyttigt!
Den af mine forgængere i Danmarks Afholdsforenings landsformandsstol, jeg på de fleste områder føler mig mest i ideologisk slægt med, er højskolelærer Kristian Nygaard Høng, der var formand fra 1947 til 1952, og som sad i Folketinget for Det radikale Venstre. Ved et møde på Grenå Afholdshotel i 1951, sagde han: "Hver krone der er givet ud til militær, er givet forkert ud".
Bedre kan det ikke siges. Det var dengang, der var radikale til...

Henning Sørensen
redaktør og forfatter
Irisvej 17
8500 Grenå

Værdi-materialismen

31. maj - Hvad kendetegner det gode samfund? Hvilke ting, værdier eller andre forhold er målet for samfundsudviklingen?
Fra slutningen af middelalderen, op gennem den industrielle revolution og til vort århundrede var svaret entydigt. Samfundet bør for-øge den materielle velstand - forstået som de nødvendige basale forhold af bolig, føde m.m. Ikke særlig underligt - taget nogle af datidens forhold i betragtning.
Samfundsmålene blev altså klart materielt fikserede. Samfundet måtte indrettes, så det skabte flest muligt forbrugsgoder. Da de økonomiske teorier (både markeds- og planøkonomien) blev udviklet i denne periode, blev de naturligvis præget af disse materielle værdier. Samfundet må sikre den største mulige vækst. Menneskelig velfærd er ikke andet end materiel velstand.
Men i dag har praktisk taget alle samfundets borgere opfyldt langt mere end deres basale materielle behov. Alligevel fastholdes økonomisk vækst i produktionen som det overordnede samfundsmål. Det skyldes for det første, at det står i industriens interesse. For det andet har arbejdsløsheden fordret større produktion for at få flere jobs - uanset om denne produktion egentlig er samfundsgavnlig eller ej.
Vækst-ideologiens triumf i den industrialiserede verden har ført til en truende tilstand for vores miljø. I jagten på vækst er hensynet til miljøet blevet sekundært, hvis det overhovedet har været tilstede. Væksten er foregået, som om naturen kan absorbere uendelige mængder af forurening uden at påvirkes. Vi har brugt løs af ressourcerne, som var mængden af disse uendelige. Men prisen er høj, og det er verdens fattige, der betaler den.

Michael Hedelund
KFU

EU's oprustnings-tendenser

31. maj - Et EU-forsvar som må sættes ind overalt på kloden for at forsvare Unionens interesser uden FN-mandat er efter min mening ligeså farligt, som et barberblad i en abes hånd.
Der er intet der tyder på, at EU-landene vil kunne blive enige om, at føre den politik der gavner freden bedst, blot fordi man får adgang til eget forsvar.
Tværtimod. Hvem kommer til at styre den udenrigspolitik? Og med hvilken ret kan Unionen sætte militær ind for at forsvare sine egne egoistiske interesser?
Det er dybt ulækkert, når EU-tilhængerne nu argumenterer for et fælles forsvar på baggrund af Kosovo-krigen.
I den ulykkelige situation i Kosovo har EU kun spillet en yderst pinlig rolle, og for eksempel været alt for dårlige til at tage imod flygtninge og til at sende nødforsyninger til flygtningelejrene. EU har været egoistiske og ignoreret faresignalerne og ikke handlet konstruktivt i tide for at styrke oppositionen mod Milosovic. Der er ingen som helst grund til at tro, at EU vil være i stand til at handle mere fornuftigt i fremtiden, når målet er "at styrke sin egen identitet og forsvare sine interesser."
Hvis EU skal være "fredens projekt" og ikke bare et bureaukratisk integrationsprojekt, må ambitionerne om mere centralisering skrues ned, og samarbejdet bredes ud til at omfatte så mange lande som muligt.
Jo mere EU centraliserer beslutningerne, jo sværere bliver det for nye lande at komme med i samarbejdet, og jo mere befolkningerne føler sig fremmedgjort over for det styrende system, jo større er truslen mod stabiliteten på længere sigt.
Når alt kommer til alt, hvor mange unioner har så været i stand til at sikre varig fred?

Julie Albeck
Kandidat for Junibevægelsen

Det danske barbari

31. maj - Jeg vil her stille spørgsmålet til den danske regering og Folketing om: Hvordan de med deres 'humanitære' bombeangreb på Serbien - nu i over 66 døgn, med bombetogter der ikke må hedde en angrebskrig - kan sikre (rent) drikkevand til Serbiens befolkning, under den etniske udrensning som NATO selv dobbeltmoralsk er i færd med at begå mod det serbiske folk.
Hvor det nu ikke alene er folkerettens bestemmelser, men også 'krigs-konventionens' bestemmelser, som angår menneskerettighederne vedrørende krigsførende staters civilbefolkninger, der nu bliver elimineret ved at bombe Serbiens vandforsyning tilbage til stenalderen.
Men som vi ser, så ønsker den danske stat bestemt ikke at sikre den serbiske befolkning livsnødvendigt drikkevand samt de andre humanitære forsyninger, som Danmark nu er med til at destruere af al kraft med sine kampfly.
Det er netop denne kendsgerning, der er blevet til et dansk humanitært og juridisk problem - fordi Danmark, med sin signatur, har forpligtet sig til at garantere de internationale konventioners gyldighed - men som nu foreligger bekræftet ikke at have nogen gyldighed.
De er derfor ikke engang det papir værd, som de er blevet skrevet på. Hverken for serberne eller for den danske befolkning, som blindt tror på en speciel dansk humanisme - men som sikkert heller ikke længere, som før lovet, kommer til at gælde for Kosovos politiske flygtninge.
De danske politikere er i denne sammenhæng reelt kriminelle personer, og den internationale domstol bør derfor rent logisk også begære de ansvarlige danske politikere udleveret til retsforfølgelse for forbrydelser mod menneskeheden. Men hvad sker der mon! Forbryderne går fri og ofrene bliver til grin. Ja velbekomme.

Poul Ravin

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her