Læsetid: 5 min.

Menneskerettigheder blev glemt

Debat
5. juni 1999

Grundloven er meget mangelfuld, når det gælder menneskerettighederne, som i dag uden videre kan fjernes ved almindelig lov

GRUNDLOV
Paragrafferne om menneskerettighederne i den nuværende grundlov fra 1953 svarer i store træk til 1849-grundlovens bestemmelser.
Der er på en række områder endda sproglig overensstemmelse. Det gælder religionsfriheden, den personlige frihed, boligens og husfredens ukrænkelighed, ejendomsrettens ukrænkelighed, næringsfriheden, forsørgelsesretten, undervisningsretten, ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden.
Der er sket en udbygning af bestemmelserne om den personlige frihed ved en præcisering af reglerne i forbindelse med administrativ frihedsberøvelse, som kom ind i grundloven i 1953. "Post-, telegraf- og telefonhemmeligheden" blev også slået fast i 1953.
Lidt sent, når man tænker på, at post-, telegraf- og telefonvæsen havde været kendt i mange år. Ellers var bestemmelsen om boligens og husfredens ukrænkelighed uændret fra 1849 til 1953-grundloven: Det er selvfølgelig godt, at den personlige frihed bl.a. er sikret ved, at en tilbageholdt person skal for en dommer senest 24 timer efter anholdelse.
Men det er afgjort forkert, at der ikke i Grundloven er forbud imod dødsstraf, tortur og andre inhumane forhørs- og straffemetoder. I den forbindelse er det også relevant at se på en præcisering af den personlige friheds og boligens ukrænkelighed, så bestemmelser i højere grad tog højde for brugen af isolationsfængsling og registreringer, herunder efterretningsvæsenets registreringer.
Det siger også sig selv, at bestemmelserne i paragraf 72 om brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden, skal gøres mere tidssvarende, så der tales om alle former for meddelelsesmidler i stedet for at referere til nogle former, der tidligere var særlig relevante. Der har de senere år været rejst kritik af, at offentlige myndigheder uden videre kan trænge ind på menneskers ejendom og bolig og foretage undersøgelser, hvorved man nærmer sig en krænkelse af den personlige frihed, boligen og husfreden. Det er klart, at sådanne situationer skal indskrænkes til det mindst mulige.
Men i nogle situationer kan det ikke undgås, f.eks. når myndigheder nødvendigvis i nogle tilfælde er nødt til at komme på uanmeldt besøg, og hvor en dommerkendelse forekommer at gøre for meget ud af det. Men det er vigtigt at fare med lempe under alle omstændigheder i sådanne situationer fra myndighedernes side.

Ytringsfrihed udbygges
Trykkefriheden fra 1849 blev i 1953 til ytringsfrihed, idet vi gik fra "Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres" i 1849 til "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres" i 1953.
Den nuværende ytringsfrihed skal også udbygges, så den bl.a. kommer til at omfatte både ytringsfrihed og en informationsret, så det bliver frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker via et hvilket som helst meddelelsesmiddel.
Evt. indskrænkninger heri skal være en absolut undtagelse og kun anvendes, når afgørende samfundsmæssige hensyn gør det absolut påkrævet. Det indebærer også, at borgerne får ret til aktindsigt i den offentlige forvaltning.
At der er brug for en udbygning af ytringsfriheden i Grundloven, så bestemmelsen får et mere reelt indhold, vidner også de kendelser om, som Mennneskerettighedsdomsstolen i Strasbourg er kommet med, og som fastlår en mere omfattende sikring af ytringsfriheden end den, der ligger i Grundloven.
I den nuværende grundlov giver paragraf 70 en beskyttelse imod diskrimination i to tilfælde, idet "ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder ...".
I 1849-grundloven tales der kun om trosbekendelse, mens afstamning ikke var med. I dag er der behov for en kraftig udbygning bl.a. i forhold til de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig, f.eks. forbud imod diskrimination på grund af køn, funktionsevne, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Retten til asyl
Selv om menneskerettigheder primært drejer sig om rettigheder for bosiddende i Danmark, er det også relevant at se på en grundlovsbestemmelse med hensyn til fremmedes ret til asyl, flygtningestatus, opholdstilladelse m.v., jf. retten til asyl i artikel 14 i FN's menneskerettighedserklæring: Manglen på sociale rettigheder i Grundloven er endnu mere åbenbar end manglen på politiske frihedsrettigheder.
De to eneste reelle sociale rettigheder i Grundloven har rødder helt tilbage til 1849-grundloven. Paragraffen om forsørgelsesret havde i 1849 følgende formulering: "Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paahviler nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde".
I dag er formuleringen: "Den, der ikke selv kan ernære sig og sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder". Ikke de store ændringer set i lyset af, at velfærdsstaten var ved at blive opbygget i 1953.
Her er der i dag brug for en præcisering af menneskers forsørgelsespligt over for hinanden, så den primært går på børn under 18 år. Retten til uddannelse, der også har rødder tilbage til 1849, er blevet udbygget noget. Men der er behov for at den udbygges yderligere til også at omfatte ungdomsuddannelserne og tilsvarende uddannelse samt en vis efteruddannelse.

Retten til arbejde
Et centralt punkt i forbindelse med en grundlovsrevision bliver spørgsmålet om retten til arbejde, der kom ind i 1953 som en hensigtserklæring med formuleringen: "Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse".
Her er der brug for sikring af en reel ret. Når man tager i betragtning, hvor mange bestemmelser, der er vedtaget i internationalt regi om børns rettigheder og statens forpligtelser over for børn, og som Danmark har tilsluttet sig, er det logisk, at der skal en bestemmelse ind i en ny grundlov om børns rettigheder, som naturligt kunne tage udgangspunkt i FN's konvention om "Barnets Rettigheder" vedtaget i 1989, hvor børnene tillægges nogle umiddelbare rettigheder, og staten pålægges nogle forpligtelser.
Også bestemmelser om retten til brug af sundhedssystemet bør overvejes indskrevet i Grundloven. Men enkelt er det ikke. Det samme gælder retten til en passende bolig, som for den enkelte kan være lige så vigtig som arbejde og uddannelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her