Læsetid: 3 min.

Nord-europas hovedstad

Debat
25. juni 1999

København som Nordeuropas hovedstad? Ja, hvorfor ikke?

Hovedstaden
For omkring 800 år siden, da Absalon var ærkebiskop og rådgiver for Kong Valdemar Sejr, da han indtog Arkona og dermed havde taget têten i Norden, hvor byerne og de mindre 'regioner' sydpå i Østersøen måtte danne Hanseforbundet. For at beskytte egne økonomiske handelsinteresser, og derfor også mønstre en samling af de militære beredskaber imod truslen fra nord!
Vi skal nu ikke regne med, at vi kan få samme betydning i dag. Og det skyldes ene og alene, at vi ikke som dengang er i stand til at planlægge os til sejr. Hverken af den ene eller anden art. Vi forsøger os imidlertid på bedste beskub. Det sidste initiativ er etableringen af Hovedstadens Udviklingsråd II.

Der skal ses fremad
Vi har nemlig haft et tidligere i en forsøgsperiode fra 1990-1993. Men det kunne ikke levere varen, f.eks. etableringen af et Hovedstadens Udviklingsselskab, der primært skulle styrke erhvervslivet. Formanden for det første råd var forresten vores nuværende udenrigsminister. Men lad det nu ligge. Der skal ses fremad. Den dårligt skjulte dagsorden er: Øresundsregionen = København = Nordens Kraftcentrum!
Og denne parole er faktisk Udviklingsrådets primære og eneste kommissorium (arbejdsopgave). Men det kan kun lade sig gøre, hvis vi kan socialisere os med omgivelserne som andre regioner i Europa, f.eks. Baden-Württemberg, Catalonien og Lombardiet.
Og for at realisere denne status, må vi først se tilbage og erkende, at hovedstadens pauvre status inden for snart sagt alle felter, først og fremmest skal ses i lyset af den virkelighed, at København med sine omegnskommuner i 1970'- og 80'erne, via de meget omdiskuterede udligningsordninger til provinsen, blev gjort til et økonomisk u-land!

Vi må begynde forfra
Dette i stedet for at hovedstadsområdet kunne have opretholdt sin førsteplads. Det havde blandt andet betydet, at vi ikke som nu fortsat står med unødig mange arbejdsløse (især unge), betydelige boligproblemer og en tocifret milliardgæld.
Vi må altså begynde forfra, uanset om vi får/har 'lille eller storamt'. Og som tidligere står vi foran en lang række opgaver, der kun kan løses med langsigtede og overordnede helhedsplaner. Nøgleord, der snart gør alle paranoide, bare de hører ordene.
Men ikke desto mindre er det her, vi skal tage fat, hvis vi vil opnå andet end blot at være andenrangs prioritetsbestyrere for en Storebæltsforbindelse, en Øresundsforbindelse, en tvivlsom Ørestad med en tilhørende Metro og en eventuel Fehmernforbindelse til Tyskland!
Det nye nøgleord må være 'tværgående'. Et par eksempler: Et underudviklet erhvervsliv medfører pr. automatik større arbejdsløshed. Et H-område uden veludviklede kollektive, billige trafiktilbud vil blive et lighedstegn med bilos, forurening og kaos ud og hjem!
Og tværgående på flere måder. Der må opsættes en lang række fysiske mål, hvor de politiske modsætninger helt elimineres. Ellers vil også dette Hovedstadens Udviklingsråd lide en krank skæbne. Men det er ikke det værste scenarium, hvis politikerne kokser i det på ny. Det værste er, at vi bliver smadret af konkurrenterne (Berlin, Hamburg, Stockholm og en koncentration i de baltiske lande), vi skal socialisere os med.
For her er tale om en opgave, hvor balancen imellem de mange modstridende indbyrdes interesser i selve regionen, skal løses optimalt. Det kræver altså mere almindelig tankevirksomhed end det antal MB, vi indtil nu har mødt hos de folkevalgte og deres rådgivere.

Visionære mennesker
Vores forslag er derfor, at der bliver nedsat endnu et 'Hovedstadens Udviklingsråd'. Præcis som vi i dag har følgegrupper, når det ene eller andet store betydningsfulde og ressourcekrævende projekt skal løbe af stablen.
Dette følgeråd skal selvfølgelig have et rimeligt økonomisk grundlag at hvile på. Men det skal først og fremmest bestå af mennesker, der har en stor baggrundsviden og er visionært.
Uden at Københavns Amt skal anse det for at være åbenlys piratvirksomhed, vil vi gerne her påpege amtsrådets fornuftige foreløbige analyser af forskellige delbehov for en mulig løsning af de problemer, der knytter sig til regionens fremtid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her