Kronik

Slagt den hellige EU-ko

Debat
10. juni 1999

Landbrugsreformen gør kun ondt værre. Hektarstøtte-ordningerne øges. Jordpriserne stiger. Ulandene og Østeuropa må leve videre med unfair konkurrence-betingelser og diskriminationen af bæredygtigt og økologisk jordbrug forøges

Det er kort konsekvenserne af landbrugsforliget i EU. Det Europa-Parlament, som skal vælges den 10. juni, kan standse skandalen ved budgetforhandlingerne til efteråret. Men det kræver, at grønne kræfter i Parlamentet bliver kraftigt styrket.
Det har ikke skortet på løfter om et opgør med landbrugstøtteordningerne. Miljøet og økologien skulle have en chance, lød det fra mange sider. Men som sædvanlig i EU-systemet viste det sig, at løfterne var tomme. Selv små positive pip fra den nu afgå-ede EU-Kommission om mere miljø og økologi er gjort til skamme. Først ved landbrugsministrenes forlig, og sidst ved statsministrenes endelige udformning af Agenda 2000, som EU's budget kaldes.
Landbrugsstøtten udgør stadig godt 300 milliarder kroner. Det er mange penge. Det er næsten halvdelen af EU's budget. Det er unødvendigt at skatteborgerne skal indbetale så mange penge, som EU så skal dele ud igen. Støtten betyder bureaukrati og gode muligheder for svindel og humbug. Den nye reform har intet ændret ved dette. Svindelen er opstået og steget sammen med støtteordningernes himmelflugt.
Ingen ved præcist hvor meget der svindles, men et forsigtigt skøn er 10 procent eller for 30 milliarder kroner om året. De penge kunne helt spares, hvis man begyndte på en fornuftig afvikling af støtteordningerne. Med så mange og komplicerede støtteordninger i omløb, er det kun fantasien, der sætter grænser for svindlen med EU-midler.
Nogle husker måske slagtergården i Bindslev, som fik 100 mio. i eksporttilskud til eksport af oksekød til arabiske lande. Prøver af kødet viste imidlertid at der kun var 28 procent oksekød, resten var svinekød! Aktuelt er der 8.500 bøder på vej til danske landmænd.
Lad det straks være sagt, at det ikke nødvendigvis er udtryk for ond tro i alle sagerne. Støtteordningerne er en uigennemskuelig jungle. Alene i eksportrestitutioner er der 880 beregningsmuligheder, og i mange lande findes der ikke de nødvendige oplysninger, så støtten overhovedet kan kontrolleres. Det er endnu en anledning til kreativ tænkning, og i sig selv en god grund til at stoppe støtteordningerne. Støtteordningerne inviterer til svindel og humbug. Ved at fastholde og udbygge landbrugsstøtteordningerne får den økonomiske kriminalitet et grænseløst slaraffenland.

Landbrugsstøtten i EU deles ud efter tre hovedkriterier. Enten som en kontant udbetaling til landmanden beregnet på, hvor mange hektar han har under plov. Eller som direkte støtte, beregnet på antal af dyr. Eller som en såkaldt interventionsstøtte. Det betyder, at EU's kasse - altså i sidste ende skatteyderne og forbrugerne - betaler støtte til bønderne, hvis markedet ikke kan holde priserne på landbrugsprodukter over et vist niveau. Den sidstnævnte støtteform strider imod reglerne i den verdensomspændende handelsorganisation WTO, og er derfor nu under afvikling i EU. Derfor er garantipriserne for korn, mælk og oksekød blevet sat ned i landbrugsforliget. Men landmændene behøver ikke at brokke sig af den grund. For de får kompensation, idet EU i stedet for sætter den direkte støtte - hektarstøtten og dyrepræmierne - op.
Hektarstøtten for korn hæves fra 2.269 kr. til 2.444 kr. pr. hektar. Det bliver også den fremtidige støtte for oliefrø og braklægning, der således sænkes til kornsatsen. Tilbage bliver en højere sats på proteinafgrøder, f.eks. ærter, på 2.812 kr. pr. hektar. Den økonomiske støtte til landmændene gives enten for at dyrke en bestemt afgrøde, eller for at undlade at dyrke noget. Dette vanvid skyldes, at EU forsøger at holde priserne oppe ved at begrænse landbrugsarealet. Taberne bliver forbrugerne, som skal betale overpris for maden i supermarkedet.
For at opnå hektarstøtte - altså kontant udbetaling afhængig af gårdens størrelse - skal 10 procent af jorden ligge brak. Landmanden får dog det samme tilskud fra EU, som hvis han havde sået marken til med korn - 2.444 kroner - eller cirka 1.500 kroner i støtte fra EU til et stykke uopdyrket jord på størrelse med en fodboldbane. Kravet om braklægning gælder i to år, med mindre der til den tid er særligt store markedsoverskud. Støtten til braklægningen fører til urealistiske prisstigninger på selv de dårligste jorde.

Sammen med sænkningen af kornprisen fører braklægningen til en mere intensiv dyrkning af de resterende arealer, hvor der vil blive brugt mere kunst-gødning, pesticider og gensplejsning. Braklægningen virker modsat af hensigten om at reducere produktionen. Der produceres blot mere på mindre arealer, og miljøet og dyrevelfærden betaler. Braklægningen bør afskaffes. I stedet bør man gennem økologisk produktion fordele fødevareproduktionen på det størst mulige areal. Det giver den mindste forurening.
EU har tillige gjort det umuligt at forbyde brug af gensplejsning og pesticider i de enkelte lande. Det er netop blevet klarlagt i Bichel-udvalgets rapport om et økologisk Danmark. Den økologiske omstilling er derfor kun mulig på markedsvilkår - i hvert fald indtil det lykkes at ændre pesticid- og gensplejsningsdirektiverne til minimums-direktiver i EU. Det vil kun kunne lade sig gøre, hvis de grønne kræfter i EU vinder - og det gjorde de jo ikke i dette landbrugsforlig. Når man ikke må forbyde pesticider og gensplejsning bliver det også i sidste ende overladt til markedsvilkårene at sikre vores grundvand.
Hektarstøtten gives ikke til græs og grøngødning. Men kløvergræs og grøngødning er livsnerven i det økologiske sædskifte som erstatning for kunstgødning. Kløvergræs og grøngødning skal gerne udgøre en tredjedel af et sundt økologisk sædskifte. Økologerne, især planteavlere og svineproducenter, mister således hektarstøtten til en tredjedel af deres areal sammenlignet med konventionelle producenter. Blandingsafgrøder bør også være en vigtig del af den økologiske drift. Ærter og byg er f.eks. sået på samme mark. Men det nyder heller ikke fremme i støtteordningerne, tvært-imod. Når korn og ærter blandes, så gives støtten, som om hele marken var med korn. Økologerne får på denne måde ingen glæde af den højere støtte, der gives til de proteinrige ærter.
Når konventionelle landmænd i såkaldte særlige følsomme landbrugsområder ikke må bruge pesticider, og kun må gøde 40 procent under normen, så får de 1.350 kroner i støtte pr. hektar, som erstatning for deres udbyttenedgang. I økologisk jordbrug må der ikke bruges pesticider, og der gødes langt under normen. Økologisk jordbrug burde derfor have en tilsvarende miljøbonus, men det får de ikke.

Det generelle tilskud fra staten, som økologerne får efter omlægningsperioden på to til fem år, er langt fra tilstrækkeligt til at dække tabet af miljøbonus, tab på grund af manglende tilskud til græs, og tab ved blandingsafgrøder. Opretholdelsestilskuddet til økologer var således sidste år på 850 kroner pr. hektar og blev
fra årsskiftet sat yderligere ned til 600 kroner. Det
siger sig selv, at når hektar-støtten i EU-landbrugsreformen Agenda 2000 stiger - ja, så bliver gabet mellem støtten til den konventionelle jordbruger og økologen større. Når der ikke gives nogen miljøbonus, og det nationale økologitilskud samtidig sættes ned, så bliver det endnu vanskeligere for økologien at bryde igennem.
U-landene er udsat for unfair konkurrence. Hver gang en EU-bonde producerer for en krone, får de 50 øre i tilskud. Det kan de fattige bønder i u-landene på ingen måde hamle op med. På supermarkedernes hylder skal det økologiske rørsukker fra de varme lande konkurrere med roesukker, der har fået en støtte, der svarer til tre gange verdensmarkedsprisen. Østlandene er i samme situation. Så længe, de er udenfor EU, møder de diskrimination fra det indre markeds toldmure, og de EU støttede dumping- priser. Som medlemmer af EU bliver det ikke bedre. Støtten gives som kompensation for at tilnærme sig verdensmarkedspriser, og Østeuropa har intet tab ved at producere til verdensmarkedspriser. Derfor skal de ikke forvente sig hektarstøtte, og i øvrigt ville EU-budgettet bryde sammen, hvis de skulle have samme støtte.

Med den nye landbrugsreform gør EU hvad de kan, for at fastholde et europæisk landbrug på støtten og sprøjten. Støtten er en tumleplads for bureaukrater, svindel og humbug, og producenterne af kunstgødning, pesticider og gensplejsning har udsigt til gyldne tider. Det er nu op til det kommende Europa-Parlament at stoppe dette vanvid. Det nyvalgte Europa-Parlament skal til efteråret godkende EU-budgettet, herunder de 300 mia. kr. årligt til landbrugsstøtte.
Afviklingen af landbrugs-støtten er en mærkesag for JuniBevægelsen. Mindre i støtte vil give et slankere EU - mindre Union.

*Bent Hindrup Andersen er tidligere MF for Enhedslisten, og kandidat til EU-Parlamentet for JuniBevægelsen -liste J

Apropos - Dyremishandling

De økologiske landmænd sagde den 1. januar i år stop til, at økologiske tyrekalve kan ende som tremmekalve i Holland.
Hvornår følger Familielandbruget og Landboforeningerne dette eksempel?
Hvornår griber landbrugets organisationer ind og forbyder deres medlemmer at udnytte denne umoralske men lovlige og EU-støttede dyremishandling hen over grænserne?
EU's åbne grænser, samt massiv EU-støtte til produk-tion af tremmekalve i Holland betyder, at der årligt sendes i størrelsesordenen 50.000 tyrekalve til Holland for at blive opfedet som tremmekalve.
Eksporten af de levende kalve sker, fordi det er forbudt at producere kalve på denne måde i Danmark.
Som en konsekvens af Det Indre Marked i EU skal også levende dyr frit kunne rejse rundt i EU, på linie med varer, arbejdskraft og kapital. Derfor er de veterinære grænser ophævet, således at levende dyr ikke længere skal i karantæne ved passage af grænserne.
Desuden arbejder man i EU nu på at hæve den tilladte transporttid fra otte til 24 timer, så de levende dyr kan nå rundt i EU til det sted, hvor dagsprisen for opfedning og slagtning giver den største fortjeneste.
For at sikre økonomien i produktionen af tremmekalve giver EU årligt tre milliarder kroner i støtte til skummetmælkspulver, som kalvene bliver fedet op på. Det er grotesk i og med, at EU-kommissionen gerne vil have tremmekalvene forbudt - men det kan tidligst ske fra 2006.
Den årlige støtte til tremmekalve svarer til det samlede danske tab ved selskabstømning.
Det store opsving i den danske eksport af tremmekalve kom i 1995, og var et resultat af flere forhold. For at begrænse produktionen af oksekød i EU indførtes for en toårig
periode den såkaldte 'tidlige markedsføringspræmie'.
Det var tre milliarder fra EU i støtte, der var skræddersyet til den hollandske produktion af tremmekalve. Samtidig betød kogalskaben et stop for eksport af engelske kalve til Holland - så blev der plads til de danske.
Selv med bortfaldet af den 'tidlige markedsføringspræmie' fortsætter eksporten af kalve fra Danmark til den hollandske tremmekalve-produktion uformindsket.

Bent Hindrup Andersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her