Læsetid: 3 min.

Warnemünde 1927

Debat
22. juni 1999

Et tilløb til et seksuelt overgreb

Erindring

To ting fra radio og fjernsyn i forårets løb kaldte en pædofil erindring fra Warnemünde 1927 frem.
Den første var Kvart i ni på P1, hvor teologen K.E. Løg-strups tyskfødte enke, Rosemarie, fortalte om sit liv. Teksten var helt upoppet, men der indledtes med Marlene Dietrich, der synger sangen fra filmen Den blå engel: "Ich bin von Kopf bis Fuss auf Liebe eingestellt".
Rosemarie Løgstrup oplevede tiden omkring 1930 i Berlin, som hun elskede. Hun skildrer atmosfæren som smækfuld af sex og hykleri. Hun fortæller humoristisk om formaningen fra de pædofile 'attentatforsøgere' - hele tiden lød det: "Du må endelig ingenting sige." De mødtes jo igen, i hjemmene og på anden vis.
På denne baggrund morede hun sig over Løgstrup, som hun traf under fælles filosofistudier: En nordisk romantiker! Han opsøgte hende ved en bestemt lejlighed og bønfaldt hende om at love ikke at gå til en sammenkomst i et bestemt konditori - ufatteligt!
Det andet skub var DR TV's udsendelse om den pædofile del af Kinsey-rapporten, med interviews med endnu levende medarbejdere. Det var uhyre interessant. Det belystes, at de anvendte metoder ikke var uangribelige. Emnet var så ømtåleligt.

Familien sendt bort
Min velhavende morbror havde mistet sin kone efter et trist ægteskab og var nu ved at få en ny, og så var det bekvemt at have sin mor og sin søn af vejen. Han lejede derfor til min mor en lejlighed i Warnemünde, hvor hun boede et par uger med sin mor og nevø samt med mig og en af mine ældre brødre. Vi havde hjem i Nykøbing på Falster og plejede at holde ferie et rart sted på øen, men det lød spændende med Tyskland som afveksling.
Men hvor var der rædselsfuldt i Warnemünde i høj-sæsonen! En så fuld strand har jeg ellers kun set på billeder fra Japan. Lege kunne man ikke, natur var der ikke. Jeg registrerede, hvor grufuldt der var, men kaldte det nok noget andet, vel sagtens kedeligt. Man holdt til omkring sin strandkurv og gik i vandet. Jeg havde dengang ikke nok sans for studiet af de mange kroppe. Men bagerens brötchen var gode, og det var ganske stemningsfuldt at gå aftentur på diget med min storebror. Jeg legede med en pige fra Nykøbing, Rita, som jeg kendte - hendes far kom en dag over og kørte os til en stor by, der hed Rostock.
Ved stranden stod der en svæveflyvemaskine, der blev forevist af ejeren, Hans Richter. Dér holdt jeg til, i dagens og den strålende sols kedsomhed.

Op i klitten
En dag foreslog han mig at gå med op i klitten, hvor han ville vise mig nogle billeder. Det var jo meget rimeligt - Rita sluttede sig til. Han satte sig med Rita på højre og mig på venstre side, og mens han vister billeder fra sin scrap-bog, begyndte han med venstre hånd at kæle for mit højre lår. Det var rart, at Rita var med, og at jeg havde ret tætte og solide badebukser under mine kakibukser - ordet shorts kendte man ikke.
Jeg husker en del af billederne - han havde været flyver under Verdenskrigen, og der var mange billeder af ham med svæveflyveren de steder, hvor han havde optrådt. Jeg skulle med næste gang - svæveflyveren kunne sagtens bære også mig på turen over Østersøen til Falster.
Mest husker jeg hans gamle mor, som der var flere billeder af, en gammel dame i sort silkekjole - hende husker jeg, fordi han talte så smukt om hende. Så skiltes vi, og han bad mig komme igen næste dag.

Fortalte alt - næsten
Da jeg kom hjem til den bundtriste stuelejlighed inde i byen - uden have - tog min fætter mig i skridtet, da jeg trådte over den lave vindueskarm. Jeg fortalte ikke min mor om min fætter, men alt om begivenhederne ved flyveren og i klitten. Hun tog det umådeligt roligt - jeg skulle ikke gå ned til svæveflyvemaskinen mere.
Nogle år senere opstod der den vittighed at omtale den tyske forandring fra das Land, der Dichter og Denker - digternes og tænkernes land - til das Land der Richter und Henker - dommernes og bødlernes land. Hver gang sagde det i mit hoved: "Hans Richter", og jeg så den gamle dame i den fine, fodlange silkekjole.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her