Læsetid: 3 min.

Han er bange for grise

20. juli 1999

Der er forskellige måder at fortælle på

KUNST
Det er på en måde vederkvægende - omend temmelig irriterende - at Leo Tandrup også har fundet vej til Information, som jeg ellers var nogenlunde vant til at se fritaget for vrøvl. Her forleden dag med kommentaren 'Gold kunstkritik'.
Det er den Tandrup, som i Kunstavisen fylder en hel side med en nedrakning af en skulptur i Århus, Chr. Lemmerz 'skænding' af en antik skulptur, (som om ikke omtrent alle billedkunstnere har 'skændet' al anden kunst altid, f.eks. Goya, der ganske respektløst gik løs på Leonardo), og den samme Tandrup, der sammen med nogle andre har lavet en udstilling i Århus kaldet IKON 2000, hvor man er gået efter "en pejling af menneskets levevilkår med alle dets fascinationer, der peger ind i det næste århundrede", et noget overambitiøst projekt, som er bygget op på censur.

Går ind for censur
Man 'inviterede' mere end 3.000 kunstnere, 197 svarede, at de gerne ville censureres, hvorefter der kom 38 ind, 38, der efter censurens opfattelse kunne betragtes som kunstnere, der "genindsætter" kunsten i en samfundstjenlig rolle(!). Det er den Tandrup, som man ideligen får bræk af, ham der går ind for censur over for kunst, ham der går ind for at stække kunsten, begrænse den til et bestemt formål ikke ulig, hvad der er forekommet ikke så langt fra landet tidligere i dette århundrede - og ham der udtrykker sig på kunstens vegne her og hisset.

Kan ikke læse
Når Tandrup nu overfalder Lisbeth Bonde og kalder hendes kritik gold, skyldes det, at han ikke kan læse i hvert fald Lisbeth Bonde, for hendes kritik har de facto været både smal og bred. Man har kunnet læse anmeldelser af fortællende kunst (den ælsker Tandrup nemlig), konceptuel kunst, projektkunst o.m.a. I de ugentlige oversigter over det mindst ringe, forekommer der ofte eksempler på Lisbeth Bondes alsidighed. Der henviser hun til billedkunst af meget forskellig observans - og hun kan også godt lide Oluf Høst. I oversigten den 15. juli fremhæver Lisbeth Bonde, som redigerer udstillingsdelen, følgende udstillinger: Jens Birkemose (abstrakt ekspressionist), Erik Hagens (han er en de få danske billedkunstnere, der siden 60'erne har skildret nutidens verden), Fynboernes blomster på Fåborg Museum, Dansk Kunst 1930-50, Oluf Høst på Bornholm, Stokrosebanden, Kristian Zahrtmann, Maurice Esteve og Marc Chagall!

Lummert højskolebavl
At være begrænset i sin kunstopfattelse er ikke hendes ærinde - som det åbenlyst er Tandrups. Tandrups er i sin art netop gotisk og har omend ikke en nul-punktstænkning så dog en meget begrænset samme.
Han vil gerne "tage fortidens arv med ind i fremtiden". Tænk dog! Som om man overhovedet kan andet. Han vil gerne have den fortællende tradition med ind i fremtiden. Tænk dog! Som om der ikke skulle være forskellige måder at fortælle på!
Dette med en "fællesskabskultur" i stedet for en nihilistisk civilisation er noget forpjasket, lummert højskolebavl. Tandrup mener et eller andet om, at billedkunsten er nihilistisk, fordi han har set sig gal på noget, han ikke begriber en pind af: minimalistisk billedkunst og konceptkunst.

Væltet univers
Han har set for mange installationer, de har væltet hans univers og biler på Kgs. Nytorv. Han tør ikke se Cronhammar i Herning, ikke Hein Heinsen (af den lidt ældre skole), ikke nogetsomhelst, der ikke udtrykker noget varmt og rigtigt om vores fællesskabskultur.
Han bliver bange for grise, kan ikke opleve konceptet. Han er et dybt moralsk pjattehoved, tilfældigvis med en interesse for en lille del af billedkunsten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu