Læsetid: 4 min.

Benzin og grundvand

22. juli 1999

Oliebranchen må have kniven på struben nu

'GRØN' BENZIN
Arne Lund, NOAH-trafik, skriver den 12. juli i Inf., at den 'grønne' benzin, dvs. brændstof lavet på landbrugsafgrøder, ikke lever op til sit navn. Det er jeg helt enig i. Men for AL er det et argument imod at erstatte det grundvandstruende tilsætningsstof MTBE med ethanol. Det er efter min mening en sammenblanding af to diskussioner.
Den første diskussion går på, at nogle mener, at man kan løse problemet med transport og drivhuseffekt ved at dyrke nogle afgrøder, f.eks. raps, roer eller korn, som man så laver alkohol (ethanol) af. Da der forbruges CO2 ved dyrkningen, går det i nogen grad lige op med den CO2, der udledes ved forbrænding i bilmotoren. Men her ser man bort fra, at der bruges energi til omdannelse af afgrøderne til ethanol, og at der normalt bruges kunst-gødning, som også er energikrævende at fremstille. Jeg er derfor enig med AL i, at energiafgrøder eller 'grøn benzin' ikke er løsningen på trafikkens bidrag til drivhuseffekten. AL peger i stedet på begrænsning af trafikken, mere benzinøkonomiske biler, udvikling af brændselsceller m.v., hvilket jeg også er enig i.
AL påstår så, at jeg har støttet et sådant forslag om 'grøn benzin' og afgiftsfritagelse. Grundlaget er en kort udtalelse i Inf. den 3. juli. Udgangspunktet var tilsætningsstoffet MTBE, som truer vores drikkevand. Det tilsættes for at forhøje benzinens oktantal, i dag i koncentrationer mellem to og fem procent - men er tilladt i op til 15 procent. Det erstattede bly, som tidligere havde denne funktion, men som er endnu mere miljøskadeligt.
I en periode har man kun brugt MTBE i superbenzin, men nu kommer der krav fra EU om begrænsning af nogle andre komponenter i benzin, nemlig benzen og andre aromater, som også øger oktantallet. Kravene er yderst rimelige, da disse stoffer er kræftfremkaldende eller på anden måde sundhedsskadelige. Men det øger desværre behovet for tilsætningsstoffer, der kan øge oktantallet. Derfor vil oliebranchen nu bruge MTBE til al benzin og dermed stærkt forøge forbruget. Samtidig begynder man at finde MTBE i grundvandet i Danmark.

Sikring af tankanlæg
Hvad gør man så? Oliebranchen slår ud med armene: "Vi er jo blevet pålagt at fjerne bly og nu at begrænse benzen." Miljøstyrelsen siger, at vi ikke må forbyde MTBE for EU, og taler i stedet om sikring af tankanlæg mod udsivning. Dette er udmærket, men næppe tilstrækkeligt. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis oliebranchen de sidste 10 år havde brugt de nødvendige ressourcer på at udvikle et alternativ til MTBE, kunne de have gjort det. Men det har de ikke gjort. Derfor må de have kniven på struben nu. Brugen af MTBE bør afvikles.
Men hvad gør vi på kort sigt? Selvfølgelig skal vi kæmpe for begrænsning af benzinforbruget. Det hjælper bare ikke grundvandet på kort sigt. Mig bekendt er ethanol det eneste kommercielt anvendte alternativ til MTBE. Derfor kan jeg ikke se andet end, at vi i dag må vælge det mindste onde, nemlig ethanol, selv om det også har nogle ulemper. Men selvfølgelig skal der forskes både i disse ulemper og i andre mulige alternativer.

Omlægning af afgifter
Men ethanol er dyrere at bruge end MTBE. Derfor er det relevant at pege på afgiftsomlægning til fremme af ethanol. I min korte udtalelse lagde jeg vægt på, at vi ikke støtter de konservatives forslag om blot at fritage ethanol for afgifter. Der skal derimod ske en omlægning af afgifter, så det tabte provenu på ethanolen kommer ind i øget provenu på benzin. Og det skal være en midlertidig ordning, indtil vi kan forbyde MTBE. Som et alternativ bør overvejes en afgift på MTBE. Derudover er jeg selvfølgelig enig i, at der bør stilles miljøkrav til produktion af de afgrøder, man laver alkohol af - ligesom det bør undersøges, om man kan lave det af affaldsprodukter, som man i nogen grad gør det i Sverige.
Miljøstyrelsen siger, at der ikke er biologisk affald nok i Danmark til en sådan produktion. Men så kunne man jo anvende en kombination af affald og dyrkede afgrøder. I betragtning af overskudsproduktionen af fødevarer i EU, er der ikke noget principielt forkert i at bruge et vist areal til at dyrke energiafgrøder.
Men af hensyn til natur og miljø, bør det såvidt muligt være flerårige energiafgrøder som pil og elefantgræs, der kan dyrkes uden pesticider. AL's argument om, at jorden skal bruges til at dyrke mad til verdens sultende befolkning, holder ikke.
Vi gør kun ondt værre, hvis vi sender billige fødevarer fra de rige til de fattige lande og udkonkurrerer deres egen fødevareproduktion - med mindre der er tale om katastrofehjælp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu