Læsetid: 2 min.

Det dopede samfund

Debat
8. juli 1999

Der er et åbenlyst dilemma mellem tv-dækningen af Tour'en, og proklameringen
af bekæmpelsen af doping i sporten

Doping
"Tourleder Leblanc er en modig mand!" Dette proklamerede TV 2's sportschef, Morten Stig Christensen, igen og igen op til til starten af dette års Tour de France. Men som det fremgår af Rasmus Jønssons kommentar (Inf. den 6. juli), vidner den slags udtalelser mere om desperat markedsføring af et devalueret produkt, end om journalistisk selvransagelse og ideologisk kamp for en renere cykelsport.
Det gik hurtigt op for de fleste, at Leblancs udelukkelse af skurkene Richard Virenque og Manola Saiz naturligvis ikke kunne holde vand, da UCI's love forbyder udelukkelse af enkeltpersoner, der ikke bevisligt er blevet taget i enten distribution eller indtagelse af præstationsfremmende midler.
Og gudskelov for det. For selv om meget tyder på, at de to herrer er en del af svineriet, så må de omfattes af samme rettigheder som alle andre mennesker på denne jord: At de er uskyldige indtil andet er bevist. Og derfor er UCI's beslutning langt mere modig i jagten på dopingskurkene, end Leblancs nogensinde vil blive. Som UCI's danske repræsentant, Kai Holm har udtalt, ville det have været modigt af Leblanc at udelukke de hold, der havde brodne kar frem for at gøre enkeltpersoner til skurkene.

TV 2's mange millioner
Men her kommer der en række økonomiske interesser på banen som ikke overraskende vejer en del tungere end Leblancs tilsyneladende heroiske handlinger. For det ville betyde udelukkelse af en række topryttere, hvilket igen betyder mindre interesse fra sponsorere, som betyder færrere tv-transmissioner og færrere avisspalter.
Og det er i dette dilemma, at mange sportsjournalisters manglende selvransagelse kommer klarest til udtryk. TV 2 har betalt mange millioner for rettighederne til at sende Tour de France et godt stykke ind i det næste årtusinde og kræver hård valuta for pengene. Det kan de kun få ved at deltage i oprydningen af dopingmisbruget. Men samtidig tyder alt på, at en konsekvent oprydning vil gøre alle heltene til skurke, hvilket igen betyder mindre interesse fra sponsorere...
I stedet foretager man en pseudo-oprydning. Man fokuserer på enkelte personer, der så udråbes til de virkelige skurke, og så lader man som om, man har gjort et stort stykke af arbejdet og lader ryttere, cykelorganisationer og løbsledere om resten.
På den måde opretholder man de traditionelle forestillinger om helte og skurke, som sælger aviser og reklamer.

Samfund af misbrugere
Men doping er et samfundsproblem og kan spores i alle de dele af samfundet, hvor konkurrence indgår. Konkurrencen på arbejdspladsen, på studiet, i foreningen, i hjemmet og blandt vennerne kan tvinge mennesket til at dulme eller peppe op. Det er vist det, man kalder et samfund af misbrugere.
Konkurrence er drivkraften for sporten, for medierne, for samfundet. Et samfund, der ikke evner at skærpe den universelt gyldige konkurrence, er dømt til en status af vandbærere for de store drenge. Men den diskussion er diskvalificeret på forhånd, da der ikke findes en skarp journalistisk vinkel på den.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her