Læsetid: 3 min.

Drakonisk unionsmodstand

Debat
22. juli 1999

Andrew Fletcher har relevans for dagens Europa-diskussion

PATRIA
I den giftigt-blå tekstserie fra universitetsforlaget i Cambridge udgav man fornylig for første gang nogensinde Andrew Fletchers samlede værker, der kan rummes i ét bind. Andrew hvem, spørger læseren måske, men det er netop seriens erklærede intention, gennem udgivelser som denne, at udfordre klassiker-begrebet eller ihvert fald at udvide det traditionelle kompendium indenfor politisk filosofi.
Den ukendte Fletcher (1653-1716) var i sin samtid berømt for sin patriotiske modstand mod det engelske kongehus og den forestående anglo-skotske union af 1707, og disse skrifter viser hvorledes, samt hvorfor Fletchers temaer må siges at ligge bag helt aktuelle problemstillinger.
For parlamentarikeren Fletcher var national uafhængighed vigtigere end økonomisk velstand. Antagelsen var, at velstand korrumperer, mens uafhængighed altid betyder frihed, og frihed er at være på sikker afstand af fremmed indblanding. Målet for al politisk deltagelse må derfor være statsræson, d.v.s. realpolitiske hensyn. I sin fremstilling af prinser og parlamenters anliggender, trækker Fletcher kraftigt på Machiavelli, og læseren får ikke meget at vide om dagliglivets vaner og økonomisk udvikling. Fletchers historiske prosa synes tappet for tid, og vi skal frem til oplysningstiden for at møde en bedre forståelse for samfunds naturhistorie. Mens Fletcher portrætterer politikkens rolle synkronisk, tidløst, er det eftertiden, der beskriver politikken diakronisk og udfra den præmis, at historie er forandring. Fletcher kan altså identificeres som en forløber for den skotske oplysnings hovednavne, David Hume og Adam Smith, der nok respekterede hans pen, men tog afstand fra hans meninger.
Set med deres øjne var unionen en konstitutionel løsning på lang tids politisk uro samt en nødvendig ramme for den voksende markedsøkonomi. Fletcher tog omvendt afsæt i en republikansk tradition, der ville polere strengt-rene dyder og undgå fremvæksten af kommercielle værdier. Hvor Fletcher var styret af en forestilling om social harmoni, militær stolthed, offentlige pligter og vitalistisk 'skotskhed', understregede hans efterfølgere istedet social mobilitet, fremtidig velstand, juridiske rettigheder og civile institutioner.

Hær eller vækst
Hans veneration for borgermilitsen tjener som katalysator for denne politiske grundkonflikt. Tanken er, at militsen skal udgøre et værn imod moralsk opløsning og indpode beskedenhed såvel som mod i unge sjæle, og lære dem lidelsens såvel som handlingens nødvendighed. En stående, professionel hær vil ligesom økonomisk vækst ødelægge staten, tilføjede Fletcher.
Mens denne stadig levede i en antik forestillingsverden mellem ord og dyder, gjorde eftertiden gældende, at mennesket også lever mellem ting. Det er tingene, der korrumperer menneskene, mente den drakoniske unionsmodstander; tingene forstået som det moderne livs vilkår:
Voksende statsbureaukrati, handel, kreditter, luksus, urbanitet og moderne arbejdsdeling. Politik skulle istedet handle om dyder, absolutter. Virtù. Frihed. Og nation.

Nutidig Fletcher
Der skal derfor ikke megen fantasi til at se, hvor overraskende nutidige Fletchers skrifter fremstår. Specielt hans idealisering af det lille lands jomfruelighed i et nyt handelspræget Europa har relevans for dagens Europa-diskussion. Udskift ordene det engelske kongehus med EU, og vi er allerede godt på vej til at genopføre Fletcher.
Fletcher var således både bagud og foran sin tid. Nok tabte han slaget om unionen dengang, men der kan altid komme nye slag om nye unioner.
Oppe i det forblæste Edinburgh, hvor uafhængighedsbevægelsen har fået vind i sejlene, kan de nu atter give sig til at læse Fletcher, ligesom danske unionsmodstandere kan finde brugbart skyts hos denne skotte.
Imens kan vi andre så læse Hume og Smith og håbe, Fletchers drakoniske unionsmodstand vil vise sig at være fuldemandssnak, der stille fortaber sig i natten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her