Læsetid: 1 min.

Råd til udvikling

Debat
15. juli 1999

Hovedstadens Udviklingsråd - (HUR) - er et helt nyt, og for København meget vigtigt organ

Region
HUR - Hoverdstadens Udviklingsråd - får tillagt en lang række opgaver af væ-sentlig betydning for indbyggerne i hovedstadsområdet:
Samarbejdet i Øresunds-regionen.
Region- og trafikplanlægningen (bl.a. kollektiv trafik).
Erhvervsudvikling og turisme.
Boligplanlægning.
Kultursamarbejde i hovedstadsregionen.
På flere af disse områder er HUR et demokratisk fremskridt i forhold til de måder, som opgaverne i øjeblikket varetages på. En række organer som ikke holder åbne møder, og som ikke har offentlighed i forvaltningen, tager sig i øjeblikket af de nævnte regionsopgaver:
Øresundskomiteen tager sig af Øresundssamarbejdet.
HT styrer den kollektive trafik.
Erhvervsråd og Wonderful Copenhagen styrer erhvervspolitikken og turismen.
Storkøbenhavns Teaterfællesskab, samt klubben af amtsborgmestre, har kompetencen på kulturområdet i hovedstadsregionen.

At elske det man får
Hovedstadens Udviklingsråd er ikke blevet til efter ønske fra SF. Tværtimod var SF det eneste parti i Borgerrepræsentationen, som stemte imod HUR; men selvom vi ikke har fået det vi elsker (det lille storamt), skal vi prøve at elske - eller i hvert fald at øve maksimal indflydelse på - det vi nu får. Fordelen ved det nye Hovedstadens Udviklingsråd er, at en lang række lukkede organer nu erstattes af ét åbent organ.
HUR er et kommunalt organ.
Det holder åbne møder, som udsender offentlige dagsordener og beslutningsprotokoller, som er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven, og som løser klart beskrevne opgaver på regionalt plan.

Et enkelt svar
På den måde er Udviklingsrådet ikke særlig indviklet:
Hvem tager sig i dag af den kollektive trafik, hvem tager sig af erhvervsudviklingen, hvem tager sig af Øresundssamarbejdet osv.? Der findes formentlig ikke en eneste almindelig borger i hovedstadsområdet, som kan besvare disse spørgsmål. Fra den 1. juli næste år er svaret meget enkelt: Det gør Hovedstadens Udviklingsråd - eller HUR!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her