Læsetid: 2 min.

Samarbejdsevner

23. juli 1999

Af SØREN SYLVEST lektor i psykologi ved Århus Akademi og rådgiver i Foreningen Far

Børn kan ikke bruge voksen-egoisme til noget

Skilsmissebørn
Nyere undersøgelser viser, at skilsmissebørns traumer er værre, end man tidligere har troet. Det var en af de vigtige oplysninger i læge Lawrence Heymans fine kronik den 13. juli. Konklusionen bør efter min mening være den, at der sættes mere ind overfor denne udsatte gruppe. Derimod undrer det mig, at et debat-indlæg fra Joan Amalie Holck den 17. juli foreslår, at forældrene "trækker lod om, hvem der skal trække sig ud af livet", som en mulig løsning på problemet. Underforstået at samarbejdsproblemerne mellem forældrene ophører, når den ene har begået selvmord. Et eller andet sted i en absurd verden er det selvfølgelig rigtigt, at barnet får fred for nogle af problemerne, når den ene (eller begge) forældre er død(e). Men dels kan der opstå andre problemer for barnet. Og dels er der løsninger, der er bedre. F.eks. at ændre lovgivningen, så samfundet støtter den forælder, der vil samarbejde.

Myndighed og samvær
Jeg tror, det vil være en stor fordel for skilsmissebørnene, at det kan betale sig for deres forældre at samarbejde med hinanden efter skilsmissen, og det vil fremme en ønskelig adfærd. Loven om forældremyndighed og samvær burde have en bestemmelse om, at rettigheder i forhold til barnet forsatte, så længe indehaveren havde en samarbejds-vilje. Det betyder i den forbindelse at kunne sætte sig ud over sine egne behov og fungere positivt over for barnet.
Hvis begge forældre havde forælderevne, d.s.v. kunne samarbejde og tage vare på barnet, burde de have automatisk fælles forældermyndighed uden at skulle godkende hinanden. Som det er nu, er der automatisk eller tvungen eneforældermyndighed til den ugifte mor ved barnets fødsel. Men da mere end 90 procent af de ca. 28.000 samboende forældrepar, og noget over halvdelen af de ca. 3.500 ikke samboende forældrepar pr. år alligevel ønsker fælles forældremyndighed, er det et stort administrativt arbejde for statsamterne at ændre situationen, så den opfylder forældrenes ønske.

Ret til to forældre
Det ville være nemmere, og i en mere positiv ånd, at starte med at give alle forældre andel i forældremyndigheden uden at skulle ansøge statsamtet, når fader- og moderskabet er konstateret. Det ville samtidig signalere, at barnet har ret til to forældre, og ansvar og pligter er ligeligt fordelt. Vinderne ville blive børnene, der ville have gavn af den mere børnevenlige ånd, der møder forældrene i form af tillid og forventning om samarbejde, men som også kan være streng, hvis ikke der samarbejdes mellem forældrene.

Retten til samvær
Den fælles forældremyndighed burde kun kunne ophæves, hvis det er til fordel for barnet, og eneforældremyndigheden burde derefter tildeles den forælder, der har den bedste forældereevne, der bl.a. omfatter samarbejdsevne. Hvis samarbejdsevnen er til stede hos den forælder, der har eneforældermyndigheden, vil barnet kunne opleve et forældreskab, der meget ligner den fælles forældermyndighed, men uden at være det. Hvis den forælder, der har enefor-ældermyndigheden ikke vil samarbejde, kan børnene derimod få de traumatiske oplevelser, som Lawrence Heymans beskriver i sin kronik. Derfor er det vigtigt, at Lov om forældremyndighed og samvær får en bestemmelse om, at retten til forældremyndighed, fælles eller ene, samt samværsret kræver samarbejdsevne.
Fork. af red.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu