Læsetid: 2 min.

Drømmen om Klisterkanalen

23. august 1999

Vi må acceptere, at Limfjorden ikke er, hvad den var engang. Drømmen om den rene fjord forbliver en drøm

Fjordliv
For kort tid siden kunne man i Ålborg Stiftstidende læse, at nu var der udsat ålelarver for flere hundrede tusinde kroner i Limfjorden. Optimismen var fremherskende hos de fritidsfiskere og andet godtfolk, som udtalte sig. Nu skulle der nok blive ål i fjorden igen!
Ikke mange dage efter var forsiden i samme avis ryddet for at give plads til et billede af en fritidsfisker og hans fangst af døde ål. Nu var den igen gal med Limfjorden. Ilt-svind og bundvendinger, flygtende fisk og døde bunddyr. Her var der ikke megen optimisme. Nu måtte der gøres noget!
Begge historier er gode nok og taget fra det virkelige liv. Imidlertid er de samtidig udtryk for en smuk, men aldeles urealistisk drøm: drømmen om den levende Limfjord med en varieret flora og fauna og masser af fisk. Drømmen om at vi ved forskellige tiltag, som vel at mærke ikke skal gribe for alvorligt ind i vores levevis, vil kunne få den gode gamle
Limfjord tilbage.

Forbliver en drøm
Den drøm er og forbliver en drøm. Limfjorden har det som Limfjorden skal have det her ved årtusindskiftet, hvor vi drøner derudaf med 180 i timen. I midten af firserne var det Limfjords-amternes er-klærede mål i miljømæssig henseende at bringe Limfjorden tilbage til niveauet omkring 1950. Man talte om fjordens basis-tilstand.
Målsætningen har man for længst forladt, og det af gode grunde. Som om Limfjorden var et badekar. Den er i natur- og miljømæssig henseende dybt integreret i store dele af det nord-, midt- og vestjydske område.
Derfor er det en illusion at tro, at vi ved lidt fiks-fakserier kan få den levende Limfjord igen. Limfjorden er i balance med samfundsudviklingen i øvrigt, og miljøet i fjorden er det synlige resultat af hele vores måde at producere og forbruge på. Vi er jo da holdt op med at tro, at storken vender tilbage til bondens tag sådan i større antal. Den tid er gået.

Iltsvind og fiskedød
Tiden er også gået for den levende Limfjord. Derfor er der ingen grund til at blive overrasket over iltsvind og fiskedød.
Sådan er forholdene i Limfjorden. Det kan være svært at acceptere for de, som har en erindring om den levende fjord, og måske for de biologer og andre som ikke kan få teorien til at passe med virkeligheden. Men vi må tage det sure med det søde. Vores storforbrugende og materialistiske levevis har visse konsekvenser, som det er på tide at se i øjnene. Det gælder bl.a. den døde Limfjord. Vi kan ikke både blæse og have mel i munden.
Vi er mange, som har kendt den levende fjord, og har umådelig svært ved at slippe den. For vores børn og børnebørn vil problemet være overskueligt. De har kun kendt den døde Limfjord, så det vil være Limfjorden for dem. Og turisterne, jamen der er da stadigvæk dejligt ved Limfjorden med Sallingland, Thyland og andre lande, og hvide sejl der stryger afsted. Og penge i kassen giver det jo. Så alt er vel som det skal være - eller er det?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu