Læsetid: 3 min.

Hvem ejer sproget?

4. august 1999

Er det rimeligt at acceptere nye staveformer, blot fordi tilstrækkelig mange er begyndt at bruge dem

ORTOGRAFI
Udgivelsen af den nye ordbog DanskOrdbogen har vakt en del opsigt, bl.a. fordi den fejlagtigt er blevet hævdet at udgøre et monopolbrud (Politikens Nudansk Ordbog er stadig den eneste større definitionsordbog og hvad med Gyldendals retskrivningsordbog fra 1996 udgivet uden for Sprognævnets regi?). I samme anledning havde ks i Informations leder den 22. juli principper for retstavning i almindelighed og Sprognævnets vs. DanskOrdbogens i særdeleshed til debat. Og sikke noget vrøvl.
Det drejer sig om, hvem der bestemmer, hvordan vores ortografi skal udvikle sig, og om det er rimeligt at acceptere nye staveformer, blot fordi tilstrækkelig mange er begyndt at bruge dem, dvs. reelt at give stavefejl et blåt stempel. Manden bag DanskOrdbogen, Bergenholz, mener, at denne procedure, som er Sprognævnets, er forkastelig. Og det gør ks tilsyneladende også - omend ikke helt i samme grad.

Praktisk, fælles norm
ks rejser spørgsmålene: "Hvorfor lave en ordbog, hvis sproget alligevel bestemmes af, at man staver som man synes?" for "(h)vad skal man egentlig bruge til, at man godt må skrive majonæse for mayonnaise, krem for creme, krepepapir for crepepapir" osv. Svaret på de to spørgsmål er for det første, at man laver ordbøger, fordi det er praktisk at have en fælles norm for skriftbilledet. Det letter læsning og automatisk sprogbehandling samt er med til at konstituere 'dansk' som et fælles sprog på tværs af regionale (lydlige) forskelle, hvad der ville være umuligt med en rent lydligt baseret ortografi. Desuden er det en hjælp, at vi ikke konstant skal overveje, hvordan et ord eller en lyd skal se ud på skrift.
Det forholder sig jo således, at der findes flere lyde end bogstaver på dansk (overvej f.eks. de forskellige udtaler af bogstavet a - ane/and/anders), og det er ikke så let at nå frem til en entydig kombination af bogstaver, der resulterer i én bestemt lyd; det skulle også fremgå af ovenstående eksempel. Derfor laves der ordbøger.
Hvad angår anden halvdel af spørgsmålet, nemlig at sproget jo alligevel bestemmes af os selv, så hvorfor have en autoritet til at administrere og lovgive, så forholder det sig vel ikke meget anderledes på dette område end på så mange andre: Samfundet i sig selv er en form for fællesskab, som vi alle prøver at få til at fungere på bedste beskub; for at det skal kunne lade sig gøre, har vi valgt og ansat forskellige til at hjælpe og rådgive os.

Tendens bider sig fast
Men derfor tror ingen vel, at det er politiet, politikerne eller parkeringsvagterne, der ejer samfundet, for det er jo os selv. Således også med sproget. Desuden er det jo ikke sådan, at enhver stavefejl er i orden, og ortografien ændres kun, når en gennemgribende tendens har bidt sig fast; hvorfor insistere på staveformen mayonnaise, hvis de fleste ikke kan finde ud af det?
Naturligvis kan man på den måde skelne mellem dem, der véd og dem, der ikke véd, og dermed mellem skidt og kanel i samfundet, men det er vel ikke meningen med en ortografi.
Der findes forskellige principper for ortografien i dansk, bl.a. hensyn til ordenes oprindelse, udtale og bøjning, men ingen kan tvivle på, at det vigtigste er at finde en norm, de fleste kan være enige om.

Strømpeholdere
Og når retskrivningsordbogen oplyser om, at der findes to ligestillede staveformer mayonnaise og majonæse, betyder det samtidigt, at mayonæse, majonnæse osv. ikke er tilladte former, for der er ikke bare frit valg. Det er kort sagt ikke et tegn på sædernes forfald, at ortografien ændres, men på tidernes forandring. Kvinder går jo heller ikke længere med korset, og mænd ikke med strømpeholdere.
I Sprognævnet findes der mennesker, der er ansat til at rådgive os om sproget. De prøver at finde den gyldne middelvej mellem gammelmandsstivsind (også kaldet sprogrøgt) og ungdommeligt vovemod (også kaldet overtolerance og anarki), og de rådgiver og vejleder os andre. Men hverken de eller Bergenholz ejer sproget, i hvert fald ikke mere end du og jeg og Sørensen nede på hjørnet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu